Du taler ikke om ægte kærlighed. Kærlighed ønsker intet for sig selv. Vil blot give. Den er altid for den andens skyld.



Den kan ikke være til irritation for den anden. Den er sensitiv i dybden. Trækker sig gerne. Stiller sig gerne i baggrunden. Stråler som en sol, der aldrig skolder.



Du elsker ikke, men er forelsket. Forelskelse skyldes dybest set mindreværd. Dette kan føre til omklamring, som både mænd og kvinder skyr. Men især kvinder, der hellere vil have en udfordring.



Sådanne trusler afslører sårethed, hvilket er langt fra at være en udfordring.



Ja. Spørg dig selv i dyb meditation "hvem er jeg?". Da vil du opdage alt det, du ikke er. Tanker, følelser, kroppen, sansninger, selvbevidsthed.
Men dette har du ikke erkendt i dybden. Du lider netop under illusionen: Et selv. Ellers havde du ikke haft det, som du har det.

Gider du holde din kæft, dit uvidende fjols. Eller i det mindste blande dig udenom min egen forståelse af mig selv.

Jeg gider ikke diskutere med en anonym kujon, som ikke står ved sine meninger under et debatnavn og du skal ikke præsentere mig for dine almindeligheder.

Hvis du har noget at sige så sig det, i stedet for at blande mine bemærkninger ind i det.

Det er ganske svært at elske én som ikke elsker én tilbage, alle dine søforklaringer kan du spare dig.

Det er da en sær verden i lever i, hvor ingen forstår en skid.

Nu kan man ikke engang redigere i et indlæg, men jeg har kun at sige:

Kom an ulve, nu er det rette tidspunkt til at blive flået, jeg er lige i humør til det.

Jeg elsker dig, Michael:o)

Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. Matt. 7:15.