Kære Jeppe.

At du også lider af voldsfantasier, er noget nyt, men egentlig ikke overraskende, din debatstil taget i betragtning.

Det, der kendetegner kreative forskere, er netop, at de har en dyb forståelse for realiteter. Det har du jo selv tydeligt demonstreret, at du ikke har.

Men et enkelt af resultaterne af min forskning var pudsigt nok, at mennesker, der som du, lever i en fantasiverden, faktisk har så begrænset en fantasi, at de ikke er i stand til at forestille sig andre menneskers tankegang, og derfor er udenfor normal rækkevidde af psykologiske terapier. Kun en tvangsmæssig konditionering a la Alex DeLarge har effekt.

Derfor vælger psykiatrien oftest at behandle de svære tilfælde med dæmpende psykofarmaka.

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Har du husket at tage dine piller idag? Måske skulle du bede din psykiater om at forøge din reserpindosering, så du kan omgås andre uden de store problemer.

Hvorfor gøre det så besværligt? Det handler netop ikke om at få som fortjent udfra et millimeter kærlighedsløst retfærdighedsbegreb. Lige som det ikke drejer sig om øje for øje og tand for tand. At måle og veje i det uendelige.

Din kobling mellem retfærdighed og "øje for øje og tand for tand" er uheldig. Hvorfor?

Fordi: Jesus siger i bjergprædikenen, at de, som hungrer efter retfærdigheden, skal mættes. Jesus er i aller højeste grad FOR retfærdighed. Men han vender sig netop IMOD "øje for øje og tand for tand" (lidt senere i bjergprædikenen).

Retfærdighed er retfærdighed - at hungre efter at de svage og undertrykte må styrkes og hjælpes. "Øje for øje og tand for tand" handler derimod om gengældelse. Retfærdighed har intet med hævn at have gøre! Det må du da ikke tro!!

Derfor siger jeg: Hold fast i Jesu ord! OGSÅ dem om retfærdighed - forkast ikke det, som han søger at fremme.

Kærlighed, visdom, fred, retfærdighed, barmhjertighed - alle er de ét. For Gud er én.

Kære Ole Bjørn!

Jeg må nok bryde sammen og tilstå, at jeg lod mig rive med af Michaels gruopvækkende illutration af problemet med at bede for sine fjener i en verden befolket af hobbeske monstre.

Jeg håber du kan tilgive mig, så vi atter kan være lige så gode venner som før?

Hilsen

Ipso Facto

javel

Kære Jeppe.

Venner er nok et lidt overdrevet begreb her, men der er heller ikke noget at tilgive. Trods dine mange unoder anser jeg dig for en af de bærende kræfter på debatten, dels fordi du med store mellemrum siger noget fornuftigt, og dels fordi du provokerer en masse kritiske indlæg frem.

Hvis du ikke havde så travlt med at fremstille dig selv som et allround orienteret overmenneske, og kunne sublimere din humor til et niveau over skoledrengeplanet, så kunne vi sikkert få nogle fornuftige (herredømmefri) diskussioner, men det kniber gevaldigt for dig at indrømme dine fadæser, og i stedet forfalder du så til smædeskrivelser.

Jeg er ikke din uven, for jeg har aldrig taget dine indlæg højtideligt. For de fleste her er det enten tidsfordriv eller en kompensation for manglende anerkendelse hos deres nærmeste. For mig er det primært en del af et løbende studium af internetkommunikation med henblik på en evaluering af internettets betydning på godt og ondt for fremtidens globale samfund.

Set i det lys er alle indlæg værdifulde, selv multipseudonymet Thomas', fordi de afspejler de kommunikationsbrister der opstår, når ordene skal stå alene uden andre visuelle hjælpemidler.

Internettet har allerede ændret verden til noget, de færreste forstår konsekvensen af, fordi de kun fokuserer på enkelte sider af nettets virkninger. Reelt er der tale om en radikal ændring af menneskets livsbetingelser, og denne udvikling er kun lige begyndt. Ingen af de gamle normer eller religioner slipper uskadt igennem denne informationskværn.

Det værste er, at de mennesker, der er valgt til at lede os, eller har tilranet sig magten, ikke fatter, hvad de har med at gøre. Det vil der blive spildt meget blod over.

Men jeg er altså ikke og har aldrig været din uven.

Mvh

Ole Bjørn ;)