Hej kære Ano.
Tak for dit svar min ven.
Du er inde på noget meget centralt, nemlig dette jeg du omtaler. Grundlæggende ville et jeg betyde, at der eksisterede adskillelse, og ja, det er så denne ide om adskillelse der på illusorisk vis gør at vi oplever frygt som virkeligt.
Grunden til at EKIM udelukkende beskæftiger sig med tanker, er, at det er sindet som tror på ideen om adskillelse, og derfor er sindet(tanker) årsag. Sindet er årsags-planet, og det vi kalder den fysiske verden er virknings-planet. Det er blevet truffet en beslutning om at tro på ideen om adskillelse, siden vi oplever os selv som adskilte individer som, ja, fysiske væsner, og denne beslutning kunne man så godt sige er truffet af et jeg, men beslutningen er blevet truffet på det metafysiske plan(sindets-plan, årsags-planet).
Siden vi har et valg, og siden vi kan træffe beslutninger, så må vi ha en ide om adskillelse, for ellers er der ikke noget at vælge imellem. Jeget er ren illusion som du også er lidt inde på, men siden dette jeg på illusorisk vis er opstået, og vi på illusorisk vis identificere os med et jeg som tror på ideen om adskillelse, så har vi også brug for en vejledning i hvordan vi igen opløser dette jeg. Men grundlæggende er det det selv(egoet) som jeget identificere sig med, der skal opløses, fordi så snart egoet er blevet opløst er der ikke noget som der kan vælges imellem.
Det er derfor Jesus understreger at vi kun kan tjene een herre, og kun kan spænde en bue osv osv. Valget er imellem egoet og ånden, og dette valg træffes på sindets plan.
Den sande virkelighed som den er skabt af Gud, er fuldkommen eenhed, og hvis dette forståes korrekt, så giver det også mening, at det du tænker vil også være det du oplever dig selv som. Det du tænker om andre mennesker, vil også være den virkelighed du tilbyder både dig selv og det du oplever som andre mennesker. Hvis man begynder at tænkte på andre mennesker som værende ånd, så giver det også en oplevelse af at man selv er ånd, fuldkommen usårlig og fuldkommen tryg.
Men nu er det jo sådan, at vi har noget som hedder bevidsthed, og dybest set er bevidsthed også illusion, fordi bevidsthed også er en del af illusionene om adskillelse. Vi har også noget som vi ikke er os bevidste om, og det vi ikke er bevidste om, må være noget som vi ikke ønsker at være bevidste om, ellers havde vi jo været bevidste om det.
Så det som ligger i vores ubevidste sind, må være noget vi frygter, og ifølge EKIM er der ikke noget at frygte, så for mig drejer det sig om at få set på de ideer og overbevisninger som gør at jeg oplever frygt som virkeligt. Og grundlæggende er det identifikationen med kroppen, egoet som afføder frygt, fordi denne identifikation afspejler troen på ideen om adskillelsen fra Gud.
Jeg er faktisk meget enig i meget af det du skriver kære Ano, og du vidner for mig om en, som virkelig anstrenger dig for at forstå det som Jesus taler om. Hvis det forstås, at der ikke kan eksistere adskillelse, så forståes det også, at Jesus taler til vores sind, og ikke til den illusoriske krop vi identificere os med.
Det som gør at vi oplever en objektiv verden som virkelig, og vi reagere negativt overfor andre mennesker, er udelukkende fordi vi dømmer. Når vi dømmer noget tillægger vi det virkelighed, og siden vi ikke forstår at vi i sandheden er fuldkommen ånd, så har vi ikke noget grundlag for at kunne dømme noget korrekt, og vores domme bliver så til en form for manefistation af ideen om adskillelse, og ja, så oplever vi frygt som meget virkeligt.
Helt enkelt går Jesus´s budskab ud på at praktisere tilgivelse, fordi tilgivelse er det eneste som kan ophæve de illusioner vi har lavet. Jesus var et eksempel på hvordan tilgivelse gør det muligt at beherske sindet, og udelukkende bruge det i åndens tjeneste.
Helligånden og Jesus er også een tanke i vores sind, men denne tanke er fuldkommen i overenstemmelse med sandheden, og det er så kun optil os selv at lytte til det i vores indre som erindre os om hvem vi i sandheden er.
Men igen, så sker al handling i virkeligheden på sindets-plan, og denne handling afspejler sig så ned i det vi kalder det fysiske.
Grunden til at Jesus talte symbolsk og metaforisk, var at det er den måde sindet forstår på. Det er i virkeligheden meget meget pædagogisk den måde Jesus formidler kærlighedens budskab på. Vi er i en tilstand hvor virkeligheden som den virkelig er, ikke kan accepteres, og derfor må Jesus tale til os i vendinger som vi kan acceptere og forstå. Budskabets sande natur er fuldkommen abstrakt, fordi sindet er abstrakt, men vi har brug for noget konkret vi kan forholde os til, siden det er vi på illusorisk vis tænker konkret.
Så hvis man tror at Jesus talte om noget som sker i vores verden, så har man misforstået ham. Og ja, det vidner meget af det som står i Biblen jo også om, altså at han er blevet misforstået og misfortolket.
Og jo, al bøn bliver hørt, men det er kun de færreste som er i een tilstand hvor svaret kan høres.
Hvis man sidder og iagttager sine tanker, hvem er det så der iagttager? Og hvor kommer det som iagttages fra?
Tak fordi du er den du er, kære broder.
Kærligst Jan.
Svar
Citer
