Hej Tikka
Jeg er blevet så usigeligt glad for BØN indenfor de sidste par år.
For mig har BØN altid været at jeg holder kæft og gør mig modtagelig og åben for hvad der så sker.
Bøn er for mig at jeg giver slip på mig selv og min egen ånd og overgiver mig til Ånden (Guds Ånd) som fx 1 Kor 2 og Rom 8 som her:
Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud,
Der sker altid noget når jeg sådan klapper i, holder kæft og giver slip på mig selv og min ånd (higen og stræben) og lader Ånden (Guds Åbenbarings Ånd 1 Kor 2) begynde at arbejde i mig.
Gud må gerne fylde det hele og korrigere mig. Jeg aner ikke hvad der kommer til at ske - men der sker altid noget uventet og ganske anderledes end hvad jeg måske lige kunne ønske mig.
Jeg gør det i Kristus - det vil sige at Gud er nærværende virkelighed for mig - i Kristus er Gud nærværende virkelighed for mig - det er hvad jeg mener når jeg siger at jeg gør det i Kristus. Og er Gud nærværende virkelighed er jeg fri for at tro som tro noget - så kan jeg sige som Jung i sit meget berømte tv interview, hvor han blev spurgt om han troede på Gud, og han siger nej, efterfulgt af "I know" - det er ikke nødvendigt at tro jeg ved, har viden gennem erfaringer at Gud eksisterer. Jeg kan godt se at min Paulinske BØNs'form er meget anderledes end det vi kender fra evangelierne og det vi almindeligvis lærer om bøn og hvad vi fortælles om Bøn.
Men jeg har altid, fra dag 1 forstået Paulus, også her med hensyn til BØN. Ham og jeg må have et og andet til fælles.
En anden vejledning fra Paulus omkring BØN jeg kombinerer med Rom 8 er Rom 12:
Åndelig gudstjeneste
Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.
Rom 12 er også min måde at falde i søvn på - at gå ind til de evige jagtmarker sagde min morfar altid. Jeg giver virkelig slip og dør - bringer virkelig mit legeme til Gud som et helligt offer og nogle gange er det som at død - så meget bringer jeg mit legeme som et helligt offer - eller så meget giver jeg slip på mig selv - fordi jeg ved Gud som den anden og det andet (eller det ubevidste) og som Jesu Kristi Gud Fader er klar til at tage imod mig.
-0-0-0-
Jeg kan også sige kort og smart at BØN er at blive korrigeret af Gud.
BØN er at turde og have modet til ikke bare at leve livet ud fra sig selv - og netop at tage Gud der er så overraskende anderledes end os selv med ombord i det her liv.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
Glad for dette dit indlæg også fordi BØN efterhånden betyder så meget for mig.
Min alenetid med Gud er det mest dyrebare i mit liv og det bliver mere og mere med alderen.
Det er min dåb og iklædning Kristus. Og jeg har bemærket en fornyelse mine kræfter og mit immunforsvar og humør.
For nogle år siden sagde jeg altid til mine gæster at jeg lige trak mig for mig selv fordi jeg skulle have en powernap men nu siger jeg det som det er, jeg går lige ind for mig selv da jeg skal være alene sammen med Gud en lille stund.