Men Paulus og Timotius var fuldkommen enige, det var Paulus der oplærte Timotius og han havde Timotius med på mange af hans rejser og sendte bud med Timotius rundt til de menigheder han besøgte, men du må have det godt.

Kære Tikka

Vi skal være mere modige og tillidsfulde i forhold til Gud - Gud Helligånden - stole på når vi overgiver og hengiver os - vores ånd - i Guds Ånds varetægt at modtage lige nøjagtig hvad Gud har til os - som bestemt ikke er noget vi behøver at have set konturerne af i vores egen ånd, bevidsthed.

Vi skal turde Gud - som er = med at TRO på Gud.

Også derfor stop for bibellæsning studie i perioder kan være en stor fordel - da vi derved ikke er forudindtaget mht hvad dumme vi tror vi kan få i vente.


Hvor er - i hvilket land, egn, område, befinder vi os:

Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag - det skal være jeres åndelige gudstjeneste.(Rom. 12,1).

Og Rom 8 om bøn og 1 Kor 2 og 2 Kor 3.

Ja kom ikke her og sige at Paulus nogensinde bliver gammeldags - han er et geni der også har noget aktuelt og relevant og nyttigt at sige selv vores moderne tid - det er SPIRITUALITET når det er bedst. Ikke så mærkeligt at Jung har bemærket disse forhold, da jo Jung's psykologi er bygget principielt op på Paulus "metafysiske" antagelser.

Du tror at bare man sætter Paulus højest så er alt godt, lige stik imod hvad Paulus selv sagde,

Hvad er vores ånd som du er så stor fortaler for ?

Hvis det især er kristendommen i sit udspring og gennembrud i verden - i sin oprindelse, man er interesseret i, ja så må Paulus være omdrejningspunktet, da alle andre skrifter bærer præg af begyndende dogmatiske læresætninger. Paulus er Åndens Apostel pr se, hos ham står vi overfor ægte SPIRITUALITET - hvidglødende ENTUSIASME og brændende SPIRITUALITET. Hvis du læser mig vil du blive oplyst herom.

Hvad er vores ånd som du er så stor fortaler for?

Det er nu Guds Ånd jeg er endnu større fortaler for end menneskets ånd.

Mennesket er en levende sjæl som også dyrene er, men mennesket har også ånd i den grad vi har selvbevidsthed og historisk bevidsthed, og kan bevidst planlægge fremtiden, sætter en ny kurs, altså at vi ikke bare er prisgivet NU'et men også delvis behersker og råder over og kan navigere i vores fortid og fremtid.

"hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd" = selvbevidsthed.

En af de vigtigste forhold ved menneskets ånd - er hvordan vi bevarer vores gode humør, glæden, gåpåmodet og begejstringen og høje vitalitet, energiniveau, såvel som vi ser og finder en mening med vores liv.

Igennem den periode mennesket har tilegnet sig ånd - især gennem sproget - der er menneskets sjæleliv blevet styrket og blevet dynamisk og avanceret og ufatteligt omfattende.





Mange kærlige hilsner HansKrist.

Vi taler om bøn - dette er der forskelligt om i biblen

Vi skal ikke plapre - ikke sige det samme - ikke stå på torvet til skue - men bede uophørligt - altså lige som man trækker vejret - og dette gør man bedst i sit inderst kammer, da der er tale om et personligt forhold, men uophørligt er noget man vokser sig til, i takt med gud fylder i ens tanker og liv mer og mer

Ved man ikke hvad man skal bede om gør guds ånd det for en.

Bøn er når man i tillid henvender sig til gud, som også er en tilbedelses handling - og dette betinger jo man har en ide/forestilling om denne gud man henvender sig til i ånd og sandhed

Jesus sagde, at kneb det med denne forestilling, hvem faderen er, skulle man blot kende ham, så kendte man også faderen -
… og hvad var Jesus kendt for.

Han havde ifølge biblen et meget tæt og levende gudsforhold til sin himmelske far, og sagde Gud er ånd og skal tilbedes i ånd og sandhed

Et levende forhold han viste som guds søn og den lovede messias - og dette var hans identitet, som han mente, han havde fået af faderen, men også en identitet han ville leve op til som tømmeres søn, der var hans offentlige identitet bland dem, som kendte ham fra barns ben

*

Hvad enten man er troende eller ej, er min påstand, at dette kammer / rum er i enhvers indre …

Når man har fundet det, er det en slags helle, hvor verden er udelukket, og som man kan gå ind i hvor og når som helst … ellers kan man jo heller ikke bede uophørligt.

Det kræver dog noget øvelse, dette at forblive i kammeret hvorsomhelst, men har intet med østlig meditation af gøre.

*

Et barn fader forhold giver klart den bedende en fordel og man kan jo selvfølgeligt bede om alt, men ikke alt bliver opfyldt …

og ved man ikke hvad man skal bede om træder guds ånd til ifølge biblen og beder for os.

Man skal jo tænke på, gud kan se i hjerter - kan se hvad vi rummer og hjælper os gerne frem til at gøre hans vilje, men ønsket og viljen til det skal være vor egen.

Man skal ville det.

Ellers var der jo ingen logik med den frie vilje hvis gud former os hvis vi ikke vil, men vil vi, er der tale om et kærligt samarbejde.

”Vi” elsker gud fordi han elskede os først … og når jeg taler om kammeret – det indre rum hvor man henvender sig til gud i bøn er det jo med tanken om dette, og at vi er skabt i guds billede, som vi kan finde i dette rum og ta med ud i den fælles virkelighed. Det kan vi, fordi vor verdslige identitet er væk, når bønstilstanden lykkes

Så vil man gud er man også åben overfor hvad man mener har med gud at gøre.

Kigger vi på biblens beskrivelse af, hvad Jesus var kendt for, er der jo ud over bønsforholdet til gud også tale om forkyndelse af guds rige og evigt liv -

Her kan med fordel læses beretningen om Nikodemus og dette at blive født på ny.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/joh/3

Noget man skal ville – og så hjælper guds ånd – hvis motivet bag det at ville stemmer overens med hans vilje

*

Når man har fokus på gud - når gud er i ens liv og man henvender sig til ham i bøn bliver man selvfølgeligt præget af dette forhold som er identitets skabende, og man er bestemt bevidst om egen identitet, elles kan man jo ikke som Paulus taler om egen ånd - ikke adskille egen ånd og kristi ånd som er guds ånd ... og i øvrigt ej heller ændre sind til en anden egen ånd.

***