|
1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Hvad er JESUS KRISTUS kendt for?
|
Når jeg taler om at bede uophørligt – lige som vejrtrækningen - er der jo tale om en indentitet som man skal ville, og ikke dette at fokus er på vejrtrækningen, men på gud som man henvender sig til i bønnen.
Vi taler om bøn - dette er der forskelligt om i biblen
Vi skal ikke plapre - ikke sige det samme - ikke stå på torvet til skue - men bede uophørligt - altså lige som man trækker vejret - og dette gør man bedst i sit inderst kammer, da der er tale om et personligt forhold, men uophørligt er noget man vokser sig til, i takt med gud fylder i ens tanker og liv mer og mer
Ved man ikke hvad man skal bede om gør guds ånd det for en.
Bøn er når man i tillid henvender sig til gud, som også er en tilbedelses handling - og dette betinger jo man har en ide/forestilling om denne gud man henvender sig til i ånd og sandhed
Jesus sagde, at kneb det med denne forestilling, hvem faderen er, skulle man blot kende ham, så kendte man også faderen -
… og hvad var Jesus kendt for.
Han havde ifølge biblen et meget tæt og levende gudsforhold til sin himmelske far, og sagde Gud er ånd og skal tilbedes i ånd og sandhed
Et levende forhold han viste som guds søn og den lovede messias - og dette var hans identitet, som han mente, han havde fået af faderen, men også en identitet han ville leve op til som tømmeres søn, der var hans offentlige identitet bland dem, som kendte ham fra barns ben
*
Hvad enten man er troende eller ej, er min påstand, at dette kammer / rum er i enhvers indre …
Når man har fundet det, er det en slags helle, hvor verden er udelukket, og som man kan gå ind i hvor og når som helst … ellers kan man jo heller ikke bede uophørligt.
Det kræver dog noget øvelse, dette at forblive i kammeret hvorsomhelst, men har intet med østlig meditation af gøre.
*
Et barn fader forhold giver klart den bedende en fordel og man kan jo selvfølgeligt bede om alt, men ikke alt bliver opfyldt …
og ved man ikke hvad man skal bede om træder guds ånd til ifølge biblen og beder for os.
Man skal jo tænke på, gud kan se i hjerter - kan se hvad vi rummer og hjælper os gerne frem til at gøre hans vilje, men ønsket og viljen til det skal være vor egen.
Man skal ville det.
Ellers var der jo ingen logik med den frie vilje hvis gud former os hvis vi ikke vil, men vil vi, er der tale om et kærligt samarbejde.
”Vi” elsker gud fordi han elskede os først … og når jeg taler om kammeret – det indre rum hvor man henvender sig til gud i bøn er det jo med tanken om dette, og at vi er skabt i guds billede, som vi kan finde i dette rum og ta med ud i den fælles virkelighed. Det kan vi, fordi vor verdslige identitet er væk, når bønstilstanden lykkes
Så vil man gud er man også åben overfor hvad man mener har med gud at gøre.
Kigger vi på biblens beskrivelse af, hvad Jesus var kendt for, er der jo ud over bønsforholdet til gud også tale om forkyndelse af guds rige og evigt liv -
Her kan med fordel læses beretningen om Nikodemus og dette at blive født på ny.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/joh/3
Noget man skal ville – og så hjælper guds ånd – hvis motivet bag det at ville stemmer overens med hans vilje
*
Når man har fokus på gud - når gud er i ens liv og man henvender sig til ham i bøn bliver man selvfølgeligt præget af dette forhold som er identitets skabende, og man er bestemt bevidst om egen identitet, elles kan man jo ikke som Paulus taler om egen ånd - ikke adskille egen ånd og kristi ånd som er guds ånd ... og i øvrigt ej heller ændre sind til en anden egen ånd.
***
|
|
|
|
