ANGSTEN ÆDER SJÆLE OPHej Henrik! Er Jacob Holdt er en ultraempatisk person med et kristuskompleks? Er han er den inkarnerede næstekærlighed: Du skal elske dine fjender?
Holdt har fundet vejen til frelse, han kender sandheden og sandheden har gjort ham fri. At påstå Jacob Holdt er en idiot, svarer nærmest til at påstå, at Jesus også var det.
Også Jacob har viet sit liv og gerning for vore sjæles frelse skyld. Forhånet, nedværdiget, spottet og korsfæstet bliver Jacob Holdt hver eneste dag. Som Menneskesønnen blev, fordi også han truede den sociale og hierakiske samfundsorden.
Som en af vore meddebattører, der har set lyset skrev:
Men Jacob Holdt er ingen idiot. Han er både en fremragende kunstner og en fremragende sociologisk forsker, der virkelig søger ind til årsagerne bag menneskers handlinger, uanset hvor usympatiske de kan forekomme. Han fordømmer ingen, men giver os en rationel forklaring på de elementer i opdragelsen, der skaber et menneskes moralske fordomme.
Den dybeste årsag til menneskenes onde handlinger er ANGST. Begrebet angst hos Kierkegaard, hos anarkisten Fassbinder med fremmedarbejderdramaet
"Angst æder sjæle op" (1973), der rummer en sammenfatning af hans erkendelse:
"Man må lære at elske uden at kræve." Og hos Jacob Holdt, der allerede i 1985 skrev i Politiken:
Vi skal åbne vore hjem for flygtningene:
Efter den racistiske tragedie i Kalundborg vil jeg tillade mig at stille et forslag til en praktisk og billig løsning på flygtningeproblemet. Problemet består i at vi danskere jo nok åbner landet for flygtningene, men ikke vore hjerter. Derfor isolerer vi straks de fremmede i ghetto-situationer, hvor de vil vedblive at være og se fremmede ud og således blive ved med at give næring til den angst mennesker føler for det fremmede.
Jacob Holt blev tidligt et ikon for den politiske korrekthed der så dagens lys her hos os med vedtagelsen af
"verdens bedste udlændingelov" i 1983. Det alternative politiske flertal blev hans første menighed, mens Mogens Glistrup påtog sig rollen som det onde dyr i åbenbaringen.
Ilskov-Jensen påstår, at Jacob Holdt er en idiot. Så må han også fordømme Jesus som en endnu større idiot, for han har inspireret idioten og præstesønnen Holdt.
Kristendommen handler om at frelse sjæle, de sjæle som angsten æder op. Den handler ikke om at frelse verden og skabe Gudsriget også her på Jorden. Mit rige er ikke af denne verden sagde Frelseren. Jacob Holdt siger: Mit rige er også af denne verden.
Jacob Holdt er en levende illustration af kristendommens evige indbyggede dilemma og paradoks: Hvordan man adskiller de to regimenter. Gerningsretfærdiggørelse eller at tro, bede og bekende vore synder som Luther definerede det guddommeliges regimente, mens han overlod det til kejseren og hans regimente, øvrigheden, at værne land og folk imod morderiske og røveriske angribere, som Tyrken der stod foran Wiens porte for første gang, da Luther så lyset: Tyrkens Gud er Djævelen.
Den sande kristne siger at vi også skal elske og bede for Djævelen, for kun på den måde kan vi få bugt med vor angst for det onde.
Er Ilskov-Jensen, der har påtaget sig kejserens forpligtelse til at værne og opretholde land og folk den sande kristne, eller er Jacob Holdt, der vil bekæmpe angsten ved at fordre, at vi skal elske muslimerne, den som går i Jesus Kristus fodspor?
Hvad er det vigtigste? At bevare troen på Kristus og leve som dhimmibefolkninger under islams myndighed, eller at miste troen og bevare denne verdens herligheder - land og folk, den sociale orden som har skaffet os så mange goder?
Det er sagen i en nøddeskal. Tendensen blandt de kristne har siden Korstogene været, at underkaste sig islam, og det er da også hvad vi oplever efter at islamiseringsbølgen ramte Europa, da de gode og politisk korrekte flugte den politiske parole fra statsledernes aftale med Den Arabiske Liga i 1973. Man taler om et islam der har mange fællestræk med kristendommen, som en søsterreligion der har hjemstavnsret i Europa og om alt det den islamiske civilisation har beriget vor kultur med.
Om kulturberigelse skriver Jacob Holdt i 1985:
I et sådan frygtens klima vil det aldrig gå op for os, i hvilken grad de fremmede kan berige vor kultur, og de vil aldrig få en chance for at få fingeren i jorden. Hvis vi i stedet for at luske dem ind i fremmedangstens hoteller åbner vore 'private' hjem, vil der straks blive knyttet nære og stærke bånd, som vil vare ved, hvorved de bliver sluset ind i samfundet. De af vore naboer og venner, som lider af fremmedangst eller såkaldt racisme og ikke vil tage dem ind, vil gennem vort venskab lære de fremmede at kende som venner - og det vil gå op for dem hvor fattige de selv er blevet ved ikke at have nogen boende.
Siden dengang er vi som bekendt blevet beriget og velsignet med endnu flere fremmede, som nok også nærer angst for os, idet de har valgt at bo tæt sammen i ghettoer fordi vor kultur skræmmer og nedværdiger dem.
Er løsningen åbne grænser og åbent hus for muslimer, således at de kan opfylde deres hellige lov som pålægger dem at underlægge hele verden for islam? Har vore egne postkristne værdier ikke længere hjemstavnsret i Europa? Er de åbne frie og gode samfund blot skabt af illusioner i et oprør mod den sande kristendom?
Handler kristendommen om denne verdens herligheder eller om sjælens frelse i den næste verden? Kan man overhovedet forene disse to væsensforskelle fordringer. Er de kristne stillet i et umuligt valg mellem pest eller kolera: Syndens lov eller Guds lov?
Hilsen
Ipso Facto - aka Djævelens Advokat