Ifølge kristendommen den urkristne paulinske kristendom skal vi huske at død mens vi lever så der ikke er nogen overgang når vores såkaldte død kommer.

Før vi dør vores såkaldte død, skulle vi gerne have iklædt os Kristus - uforgængeligt evigt liv - være gået fra vores telt til den bolig vi har fra Gud.


Det er mens vi lever at vi dør og iklæder os Kristus eller overklæder os selv med uforgængeligt evigt liv. Ja vi skal huske at død mens vi lever - som er vores dåb, hvorigennem vi bygger den bolig vi har fra Gud op.

Det vil sige der ingen brat overgang er til os, når vores såkaldte død indfinder sig, fordi vi selv har været med i overgangen flere år før vores såkaldte død.

Kristendommen bygger nemlig på




Så altså er illusionen at vi tror der behøver være en brat overgang når vores såkaldte død indfinder sig. Fx at det er uhyggeligt og smertefuldt og med tab af bevidsthed og tab af liv og samhørighed med vores elskede og den verden vi holder så meget af.

Beretninger fra nærdødsoplevelser bekræfter hvad jeg skriver, ligeledes erfarer vi Guds Væsen, guddommelige Herlighedsfylde af Lys og Salighed og Fryd - rigdom af liv uden meningstab og værditab - det fuldkomne.

Men alt dette gælder selvfølgelig rent fænomenologisk kun hvis man husker at død mens man lever - vi husker vores daglige dåb og iklædning Kristus - uforgængeligt evigt liv - den bolig vi har fra Gud af.

Det kan godt være vores ydre menneske forgår men vores indre menneske i Kristus bør stå stærkere dag for dag således at der ikke er nogen brat overgang når vores såkaldte død indfinder sig - vi har nemlig selv været med i overgangen og er allerede over på den anden side den dag vores såkaldte død indfinder sig. Så døden kommer forgæves, der er ikke noget at høste med leen.


Iøvrigt er det jo også meningen med livet at vi skal iklæde os Kristus, uforgængeligt evigt himmelsk liv og den bolig vi har fra Gud af.

Uforgængeligt evigt himmelsk liv - eller evigheden - hører jo livet til. Det er ikke noget vi skal udsætte.

Paulus havde foretaget overgangen flere år før hans såkaldte død - så han var så parat.

Er det så ønsketænkning fra min side eller blot noget jeg tror? Nej det er baseret på mine Åndelige Erfaringer med at iklæde mig Kristus. Vi kan jo godt være der i go tid - så døden ikke har noget at tage/høste den dag den kommer.



Af alle menneskets relationer er vort forhold til Gud det eneste, som er absolut uundværligt. Når vi lever i Gud, befinder vi os i virkelighedens centrum. Det er det, Paulus hentyder til, når han siger, at "virkeligheden selv findes hos Kristus" "for mig er Kristus livet". Forestillingen om bøn som en virkelighedsflugt kan man forbavsende nok finde selv hos kristne, skønt sandheden er den stik modsatte: et liv i bøn er den intensive form for virkelighed, der er muligt at opleve. Peter Halldorf.
Således er bøn at leve og er vi i bøn med Gud er der ingen død. Hvilket vi selvfølgelig er, ellers er vi godt dumme.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

PS:

selvfølgelig bliver et menneske bange og dement hvis det tror at ens livsfyldte JEG skal gå til grunde. Sådan en tankegang er fuldstændig fremmed for kristendommen. Ja det er en naiv og dum og destruktiv tankegang som plager mennesker hele livet og som forringer vores åndsevner, eksemplerne er utallige herpå.

I kristendommen - i Kristus - er døden netop besejret og opslugt

Så de kristne tænker ikke længere på at de skal død og noget andet ske - da denne fremtidige hændelse er fremrykket aktualitet som vores daglige dåb og iklædning Kristus - godt nok skal vores telt forgå men vi har en bolig fra Gud vi er flyttet ind i - ikke noget der først sker når vi dør men nu mens vi lever.

Således kommer døden forgæves til os kristne - fordi vi allerede mens vi lever er blevet færdige med det i livet virkeligheden og eksistensen der ikke er fra Gud. Og at være i Kristus betyder evigt liv og frelse.

Paulus Dåbs'teologi er også at vi afdør fra alt det der ikke fra Gud = vi iklæder os Kristus - Kristus vinder skikkelse i os.

Det evigt for altid sande menneske i Gud.

Igen det sker mens vi lever - da det er vores daglige dåb og iklædning Kristus.

Paulus havde fuldendt sin Kristus iklædning og var parat til at sige verden farvel men blev en tid endnu for vores skyld.



Jeg har derfor altid sagt at kristne mennesker stirrer ikke tomt ud på verden og fremtiden - filosofisk spekulerer de ikke om verden og fremtiden. Fordi livet er i os og med os, hos os. For os er Kristus Livet - livet med evigt liv. Og virkeligheden er når vi er i Kristus og Gud i os og vi i Gud - ja virkeligheden er i BØN. Vores SØN'FADER JEG'DU virkelighed med Gud gennem Helligånden - hvorigennem vi ser og opfatter og forstår os selv og rummer næsten - vore medmennesker.

Vores i Sønnen - i Kristus Livsfyldte JEG Person'lige og Person'rige "ANSIGTE Herlighedsfyldte" virkelighed med Gud Faderen gennem Gud Helligånden.

Sådan beskriver Paulus dette Kristologisk Teologisk poetisk så malerisk billedligt smukt at udarbejdelsen af Kristus Ikoner lå lige til højrebenet når man studerede Paulus Breve - det var blot et spørgsmål om tid og læsningen af Paulus ville resultere i udarbejdelsen af Kristus Ikoner.

Såvel som den trinitariske Gudsforståelse også ligger lige til højrebenet når vi læser Paulus Brevene - så også dette måtte blive blot et spørgsmål om tid.

Som mange af de forhold der skete under reformationen fx at menigheden nu skulle synge salmer på modersmål også ligger lige til højrebenet når vi læser Paulus Brevene.

Der er endnu flere ting hos Paulus at opdage - han er en sand skattekiste af Guld og værdi for vi kristne.



Mange Kærlige Hilsner HansKrist


PS:

det er svært at hamle op med dig HansKrist når du er så grebet og drevet af Ånden - er under så stor Gud Helligånds ÅBENBARINGs Inspiration og du samtidigt har det poetiske evokative iderige billedsprog så meget i din magt. Ja du slægter sørme Jesus og Paulus på i den sammenhæng. I kristne's adelsmærke er jeres poetiske evokative iderige billedsprog.

Også Grundtvig var bevidst herom, men ikke bare det, han var også begavet herudi som kun få andre af den tids romantiker.

Arne får med sine kun pseudoreligiøse naturvidenskabelige filosofiske wikipedia leksikon oversigtsagtige blot spekulationer om tingene ikke et ben til jorden overfor dig HansKrist - der taler direkte konkret om vores virkelighed med Gud i Kristus ved Ånden.

Her har Arne to muligheder - 1): at ligge sig fladt ned og overgive sig til evangeliet Guds Kærlighed Kristus udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os eller 2): i Kain Abel jalousi, over at din røg stiger lige direkte op til Gud i Himlen, at dræbe dig HansKrist ved konstant at betegne dine Ord (som tydeligvis er fra Gud - fyldt med Gud Helligåndens Åbenbarings Inspiration) som svulstige tomme intetsigende ord.

Er det hvad der er foregået igennem alle disse år? Ja det er misundelsens og jalousiens grimme ansigt og ursynd blandt brødre.

Man vil ikke anerkende at indimellem i livet kommer vi ud for at nogle er bedre til at optænde et bål end andre.

Hvordan bør vi reagere herpå - jo med påskønnelse og anerkendelse og taknemmelighed over hvor godt vores brødre som medmennesker kan være begavet.

De gange i livet jeg selv har mødt min overmand og overkvinde har jeg altid glædet mig derover - især at jeg havde evnerne til at kunne se dette.



Åh Kæreste HansiKristi du kristne stridsmand - jeg kender ud over dig, kun Paulus og Schopenhauer, der tør disse morsomme narretaler om jeres geni og høje begravelse.


Men hvor er du HansiKristi du kristne stridsmand dog forskellig fra Arne - I to er som nat og dag - jeg forstår godt at Arne ville boycotte dig da han mødte dig og han troede også i mange år at de andre dygtige navnkundige helt store debattører fra debat tidernes morgen, først på religion.dk og så Trosfrihed, de også havde boycottet dig. Han var uvidende om at jeg lå i livlig privat mail korrespondance med de fleste og det væltede ind med besked fra folk der blev begejstret over mine skriverier og ville vide hvilke bøger jeg ellers havde skrevet (ja dette skete flere gange).

At Arne ikke kunne rumme mig og døje mig - fordøje mig er en kendt sag og han har fra at han begyndte at blokere mig og opfordre andre til det samme til han opdagede at andre åbenbart ikke havde samme mening om mig som han selv - hvorpå han blev nysgerrig og begyndte at forfølge mig og nedgøre mig, fordi jeg jo var en kæmpe trussel mod alt hvad Arne stod for af misforstået negativ teologi.

Jeg har fået ros og anerkendelse fx fra Kræn-p utallige gange selv om vi bestemt ikke var enige - men fra Arne har jeg kun mødt nedgørelse og disrespekt: svulstige tomme intetsigende ord.

Under normale omstændigheder ville jeg som i begyndelsen blandt mange dygtige debattører opnå også ros og ikke bare ris og nedgørelse - sådan var det også i mange år - men pludselig ændrede situationen sig til ikke længere at være normal og jeg er igennem de sidste næsten 10 år blevet boycottet systematisk af folk uanset hvor fremragende indlæg jeg har skrevet.

Selv Gerth ser og opdager straks dette forhold. De få aktive debattører vi er nægter at debattere med mig. A og T og T alle boycotter mig men kredser og danser omkring A, uanset kvalitet af indlæg.

Jeg tror at møde så stor modstand kan to ting, få et menneske til at give op eller få et menneske til at arbejde endnu hårdere og blive uafhængig af andres ros og anerkendelse selv om dette selvfølgelig i perioder er umenneskeligt hårdt. De fleste vil bukke under og bukker et menneske ikke under så skyldes det Gud.


Nå lidt af forklaringen på hvorfor Trosfrihed ikke fungerer trods at der skrives på mange måder bedre og smukkere om kristen troen her end nogen andre steder i Danmark. Men selvfølgelig med spam det kan være svært at finde hvor disse højt højt kvalificerede indlæg og tekster findes fra ham den nye lille danske Grundtvig der rager langt op over Kierkegaard når det gælder at forstå kristendommen, det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET.

Arne der er ingen der læser her, var der ville en af disse give lyd fra sig.

Så der er altså ikke nogen der læser Trosfrihed ud over

Gerth og Tikka fra tid til anden, som jo begge også gerne svarer dig.

Derudover meget sporadisk og sjældent er Thomas og RoseMarie lige forbi - dog begge uden at give lyd fra sig.

Mvh HansKrist

PS:

Var der nogen kvalificerede teologer og akademikere med interesse for det religiøse ville de selvfølgelig reagere på HansKrist

Der er mange der faktisk er begyndt at interessere sig for det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET - dette er glædeligt ihvertfald for mig, en udvikling jeg for mange år siden profeterede ville få vind i sejlene engang i nærmeste fremtid.

Men du Arne har ødelagt stedet med din fundamentalistiske Anti Jesus Kristus dagsorden og din agnosticisme. Folk med interesse for det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET kan simpelthen ikke fordrage denne din optræden.

Jan ABC har forsøgt at forklare dig dette. Og han har også konstruktivt forsøgt sammen med mig at gøre noget ved dette, din dominans med noget der er så uinteressant for moderne mennesker med interesse for det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET.

Du jager folk væk - langt væk - med (din fx også konstante nedgøren HansKrist og) dine fundamentalistiske Anti Jesus Kristus synspunkter og din tilhørende agnosticisme.

Du jager alle folk med interesse for SPIRITUALITET væk også de mange mennesker der pludselig er begyndt at interessere sig for det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET, jager du langt væk.