For Kierkegaard er troen på én gang uforståelig, total uvished og den højeste lidenskab i et menneske. Troen er ikke noget sikkerhedsbælte, men at være på de "70.000 Favne Vand", en objektiv uvished, men en subjektiv sandhed. Netop fordi man ikke objektivt kan gribe og begribe Gud, må man tro.

Taoismen som religion kan siges at være den eneste oprindelige religion, der er opstået i Kina.

Taoismen som livsanskuelse hviler på en forståelse af universet. Centralt i taoismen står begrebet tao (der er transskription af det kinesiske tegn 道, der kan oversættes med "vejen"). Tao betegner den evige kraft, der løber gennem alt i universet og i særlig grad den naturlige, kosmiske orden – den tilstand, hvor de to dualistiske kvaliteter yin og yang er i dynamisk harmonisk bevægelse.
Taoismen lærer, at man bør leve et liv i overensstemmelse med tao, den naturlige dynamik i verden; at man bør udnytte denne dynamik i stedet for at stille sig i vejen for den. Dette konkretiseres i princippet om wu wei, opnåelse gennem ikke-handlen. Universet udfolder sig harmonisk ifølge sine egne love og udøvelsen af menneskelig vilje i mod denne udfoldelse forstyrrer denne naturlige harmoni. I stedet bør man lære at fornemme den tao, der flyder gennem alle ting, og handle i overensstemmelse med den.