Forelskelsen betegnes som kemi i hjernen, og er som en slags sindssyge
Nej det er noget der foregår ude i virkeligheden mellem to eksisterende personer - fyldt med eksistens og tegn og sansninger og det foregår mellem to der bestemt ikke er sindssyge og ej heller bliver sindssyge i forbindelse med forelskelsen, tværtimod må vi sige, er de to mere sunde og raske psykisk og mentalt end mennesker der lever depressive triste uden at være forelsket i noget og nogen
Apropos Hartmut Rosa så er det da os der forsøger at kontrollere vores liv der er sindssyge i den forstand at vi ikke lever men er døde
Aldrig er mennesket mere levende og i live end når de er forelskede (ikke at der ikke forekommer patologiske former for forelskelse men dette er et helt andet spørgsmål da det er at en af parterne eller begge, lider af at være psykisk og åndelig udviklings hæmmet)
Nej kun populistisk - selvfølgelig er det ikke en slags sindssyge
Men gider ikke drøfte det punkt mere, har gjort det så rigeligt på Facebook og jeg finder det fordummende at hævde noget så plat - som man også er gået fra igen - også at der skulle findes noget vi tror er en primitiv stenalder hjerne i os, eller som vi skulle huse og bære rundt på - også dette er man gået fra
Iøvrigt forstår jeg ikke dit indlæg - men det skyldes nok at du er ateist og skriver som sådan - du reducerer konstant den religiøse spirituelle åndelige dimension (de EKSTATISKE ÅBENBARINGS ERFARINGER vi hører om i 1 Kor 2) til noget andet end hvad det er - forekommer det mig - nok fordi det skal flugte din ateisme
Paulus har ret, vi kan kun tale om disse EKSTATISKE ÅBENBARINGS ERFARINGER med andre der har lignende ÅNDELIGE erfaringer.
Tikka:
Man kan jo ikke tro på noget, hvis ikke man ved det findes.
Ha ha ha griner lol
Med denne din udtalelse afslører du at du netop har misforstået begrebet TRO og hvad religion er
Det er nærmest det omvendte af hvad du skriver der gør sig gældende
Læs dog for pokker 1 Kor 2
Jeg er fuldstændig rystet over dig men måske du ingen SPIRITUALITET er i besiddelse af eller det Howard Gardner kalder for Spirituel Intelligens er du ikke overhovedet i besiddelse af
Ihvertfald misforstår du fuldstændig TROEN's dimension og det religiøse eller religion
Og Jungiansk Psykologi må være en by i Rusland for dig
Tikka:
Man kan jo ikke tro på noget, hvis ikke man ved det findes.
måske jeg skulle stikke piben ind og ikke more mig så højlydt - for det er kompliceret stof og jeg kunne jo misforstå dig
Men er lidt skeptisk overfor din erklæring af at det hele er hjernespind og altså et produkt af vores mentale trosforestillinger - altså at det er noget vi producerer igennem vores bevidsthed og mentale trosforestillings evner (Paulus siger tydeligt at det netop ikke er sådan fat i 1 Kor 2)
Problemet er nok at der hvor vi andre har givet rum for en Ny Skabelse (Gud Helligåndens levendegørende Nye liv) der har du placeret dig selv og din identitet i bevidstheden. Du vil være bevidst og den klogeste eller Herre i dit eget liv - det Paulus betegner som at være kødeligt sindet og som vi betegner som ateisme.
-0-0-0-0-0-
Her følger den definition jeg gerne vil have dig til at forholde dig til:
Paul Tillich, systematic theology
What is the source of faith? The only possible answer is: "God himself as Spiritual Presence. Every other answers would degrade faith into a belief, an intellectual act produced by will and emotion.
The word "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself (det jeg betegner som Kristusvirkeligheden).
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Paul Tillich, systematisk teologi
Hvad er kilden til tro? Det eneste mulige svar er: "Gud selv som åndelig nærvær. Ethvert andet svar ville nedbryde troen til en tro, en intellektuel handling frembragt af vilje og følelser.
Ordet "tro" kan ikke anvendes på Kristus, medmindre det er taget i sin bibelske betydning af en åndelig virkelighed i sig selv (det jeg betegner som Kristusvirkeligheden).
Troen på Kristus er tilstanden af at blive grebet utvetydigt af det åndelige nærvær.
Den franske teolog André Gounelle definerer TROEN:
henviser til Guds aktive tilstedeværelse i mig, et nærvær, der griber mig, virker mig, forvandler mig, sætter mig i fællesskab med Gud.”
Luther:
Tro er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet).
Faith is further the 'mighty creative thing' in us and the strongest of affects, most closely akin to the Greek 'enthusiasm' It even takes over all the functions which all 'enthusiasts' from Paul onwards have ascribed to the 'the Spirit'; for it is 'faith' that transform us inwardly and brings us forth anew. Rudolf Otto
Troen er desuden den 'mægtige skabende ting' i os og den stærkeste af affekter, nærmest beslægtet med den græske 'begejstring' Den overtager endda alle de funktioner, som alle 'entusiaster' fra Paulus og fremefter har tillagt 'Ånden'; for det er 'tro', der forvandler os indadtil og bringer os frem på ny. Rudolf Otto
Svar
Citer
