Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.

lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren,

også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud. Rom 8

Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Rom 12


»Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk. 2 Kor 12

jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, som Kristus har gjort gennem mig for at føre folkeslagene til lydighed, i ord og gerning, ved kraften i tegn og undere, ved Guds ånds kraft. Så har jeg da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og vejen rundt helt til Illyrien.

Den religiøse åbenbaring: Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hans-Kristian Hindkjær).


Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence. Zizioulas

Jesus Kristus Ikon teologiens grundlag finder vi hos Paulus:

Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. 2 Kor 3.


Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. 2 Kor 4.


Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. Efeserbrevet 1


Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, Kol 1, 21-22.


Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. 1 Kor 13





The face of man is the most amazing thing in the life of the world; another world shines through it. It is the entrance of personality into the world process, with its uniqueness, its singleness, its unrepeatability." Nicolai Berdyaev.

Human love is intimately and profoundly bound up with the human face. The face is the entrance of the spiritual into the cosmos, but also the point of entrance of one soul into the life of the other. The face is an entreaty to love and to honor what love produces. Love is a refutation of the violence that results in death. Nicolai Berdyaev.

“The human face is the proof for the existence of God.” Max Picard.


-0-0-0-


Orthodox mysticism seeks to acquire the grace of the Holy Spirit and we find human nature transfigured, illuminated and deified from within. It is the mysticism of the heart which is the centre of life. Therefore the heart must be united to the mind if there is to be any spiritual unity within. Christ enters the human heart and changes the whole nature of man. Man becomes another creature. Nicolai Berdyaev.


our union with God comes not through the reduction of the soul to a featureless identity more real than any image, or an asymptotic approach to such an identity, but as an ever greater fullness of the Trinitarian image within us, and in the ever more expressive beauty, and splendor, and holiness by which the infinity of God - that pure, incomprehensible depth of limitless intelligibility - is reflected in the mirrors of creation and in the awakening splendor of the sanctified soul.
- David Bentley Hart





I Kristus er vi nogen og ikke noget (i kristendommen må Gud ikke befinde sig under Person planet), i Kristus har vi vores personhed - vores billedlighed - Guds Billedlighed - vores livfulde ansigt og karisma - det Guds Herligheds'legeme og Skønheds'legeme vi finder kommer til udtryk i det menneskelige ansigt der afslører at mennesket er udstyret med personlighed fyldt med stor karisma - Guds Herlighed og Skønhed - den Guds Billedlighed - Guds Billedelige Skønhed og Herlighed vi er skabte i og til. Herlighed - Guds Herlighed - er et nøglebegreb der findes overalt hos Paulus.

Dette face to face - eller prosociale jeg-du kommunikations system - er hard wired i menneskets autonome nervesystem - vores sociale nervesystem, som det vores parasympatiske smart vagus brain face heart system det er. Så altså den kristne jeg-du/Søn-Fader spiritualitet der er så udtalt dominerende hos Paulus og Johannes bygger altså på et solidt neurobiologisk grundlag.

Nicolai Berdyaev siger netop at kristendommen er kærlighedens religion pr se fordi her bliver mennesket nemlig nogen og ikke reduceret til blot noget. Hvert eneste menneske er i kristendommen unikt og noget særligt gennem at det tilskrives at have guddommelighed personlighed - nemlig vores personlighed og ansigt er vores karismatiske Guds Herligheds'legeme og Skønheds'legeme - vores Guds Billedlighed.

Arne:

når jeg læser, hvad du skriver om din spiritualitet, siger det ikke noget inden i mig.

jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, som Kristus har gjort gennem mig for at føre folkeslagene til lydighed, i ord og gerning, ved kraften i tegn og undere, ved Guds ånds kraft. Så har jeg da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og vejen rundt helt til Illyrien. Rom 15

Arne:

Ej heller "køber" jeg din mangel på respekt for anden form for tro end netop din egen

Spiritualiteten - fordybelsen og erfaringen af Guds nærvær - har altid været en vigtig del af den kristne tro.



Den kristne spiritualitet adskiller sig derfor også fra andre spiritualitetsformer, da den i modsætningen til den østlige spiritualitet ikke handler om at tømme hovedet og opnå et højere bevidsthedsniveau. Det centrale i kristen spiritualitet handler mere om en personlig forvandlingsrejse sammen med Gud, hvor man har fokus på Kristus.