Du kan ikke forlange jeg skal reagere på dit misforståede sammendrag der ikke er et retvisende adækvat udtryk for hvad jeg har skrevet.
Ja følgende sammendrag af dig er på ingen måder et retvisende adækvat udtryk for hvad jeg har skrevet, det er dine misforståelser som et barn der ikke formår at tænke teologisk dette her misforståede fejlagtige sammendrag er et udtryk for:
Arne:
Det endnu ikke eksisterende menneske eksisterede alligevel "i Gud", som i øvrigt ikke selv kunne eksistere uden det ikke-eksisterende menneske.
Det er noget vrøvl og er ikke et adækvat sammendrag af hvad jeg og endnu vigtigere Nye Testamente skriver mange steder.
Mit indlæg var fremragende, men da du aldrig har villet forholde dig til fremragende indlæg med argumentation er jeg godt klar over at vi nu skal drøfte dit totalt mislykkede og misforståede forsøg på et sammendrag af hvad jeg har skrevet.
Jeg drøfter ikke dine forfalskninger af hvad jeg skriver. Du afsporer debatten som altid nu med dine barnligheder, fordi du ikke tør forholde dig til de citater jeg gav dig fra Nye Testamente.
-0-0-0-
Følgende er fyldt med misforståelser og er ikke et adækvat sammendrag af hvad jeg eller Nye Testamente
(1)* hævder:
Det endnu ikke eksisterende menneske eksisterede alligevel "i Gud", som i øvrigt ikke selv kunne eksistere uden det ikke-eksisterende menneske.
Du forsøger at tømme Gud for liv - og gøre Gud JEG'DU løs - gøre Gud Kærlighedsløs (til en ensom størrelse) og uden sin elskede anden mennesket.
Hertil er kun at sige:
Hvis det absolutte er det ene, betyder det, at når man har søgt og fundet det absolutte, reduceres man til dette ene, som i sidste ende udelukker ethvert personligt forhold. Den som opnår dette ene, smelter selv bort og taber sig i det ene. Han har ikke længere liv som person. Hans egen person går op i et upersonligt univers... men de kristnes Gud er Kærlighed. Han opsuger ikke andre i den totale intethed og udslettelse af personen, som et nirvana, men han giver. Han skænker sit eget menneskelige liv for at vi skal få del i hans guddommelige liv: "Jeg er kommet for at de skal have liv og det i overflod" Joh. 10:10. Vi må spørge: er opløsning af personen virkelig bedre end dens fuldkommengørelse? Niels Arbøl: Den Lykkelige forening - grundbog i katolicismen. Side 129.
(1)*:
I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.
Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.
Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.
Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannes Evangeliet kapitel 1
Men endnu tydeligere siges det her Kolossenserbrevet kapitel 1:
Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
Han er den usynlige Guds billede,
al skabnings førstefødte.
I ham blev alting skabt
i himlene og på jorden,
det synlige og det usynlige
troner og herskere,
magter og myndigheder.
Ved ham og til ham er alting skabt.
Han er forud for alt,
og alt består ved ham.
Han er hoved for legemet, kirken.
Efeserbrevet kapitel 1:
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus.
Disse Nye Testamente citater viser at Gud ikke må forstås som ensom eller "én som", som værende "JEG'DU -løs", som værende Kærlighedsløs, som værende uden sin elskede anden mennesket.
Var Gud uden sin elskede anden mennesket, så ville han være kold og død og kærlighedsløs og ja "én som" eller ensom, men Gud er ikke og har aldrig været ensom, for før verden blev grundlagt var Guds Elskede anden mennesket Kristus i Gud.
Dette er Guds Kærlighed og Guds Hemmelighed Kristus at i Gud i Kristus er vi mennesker allerede før verden blev grundlagt udvalgt til at stå hellige og uden fejl for Guds Ansigt i Kærlighed og for at føre ethvert menneske (endnu ikke på scenen) frem som fuldkomment i Kristus.
Gud kan ikke (fordi så var Gud ikke kærlighed) og har ej heller nogensinde været uden sin elskede anden mennesket, ifølge Nye Testamente. Så til dit spørgsmål lyder svaret, JA det er kristendom men det er ikke østens mystik om den sag, det er specifikt kristendom, et særkende for kristendommen og hænger sammen med den treenige kristne Gudsforståelse, hvilket vil føre for vidt her at komme ind på.
Skal Gud være fuldkommen så kan Gud ikke være uden Kærlighed, uden sin elskede anden mennesket. Vi er skabt i Kristus af Gud i Kærlighed til at være i fællesskab og samtale med Gud. Og som Nye Testamente skriver igen igen er vi mennesker allerede i Gud i Kristus udvalgt, før verden blev grundlagt, for at blive ført frem som fuldkomment i Kristus, til at stå hellige og uden fejl for Guds Ansigt i Kærlighed. Så igen vi må sige med Karl Barth, teologiens Einstein, en Guds menneskeløshed er utænkeligt, ja Gud kan ikke være uden mennesket, sin elskede anden, men mennesket kan være uden Gud, være Gudløse. 
Svar
Citer
Hvem ved 
Lad os undersøge tingene...