1
registreret
(1 usynlig),
826
gæster og
202
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#33219 - 11/09/2021 10:52
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
|
En viden, vi aldrig kunne opnå, hvis vi forblev, hvad vi er, kan opnås i kraft af højere evner og et bedre liv, som vi kan nå frem til ad moralsk vej. - Huxley
Den evige filosofi drejer sig først og fremmest om den ene, guddommelige Virkelighed bag tingenes, livenes og sjælenes mangfoldige verden. Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden. - Huxley
Velsignede er de rene af hjertet, thi de skal se Gud. - Jesus
Ved kærlighed kan han findes og fastholdes, men aldrig ved tanken. - Uvidenhedens Sky
Guds mysteriers astrolabie er kærlighed. - Rumi
Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er kærlighed. - Johannes
"Gud er ikke god, jeg er god" siger Eckehart i sin voldsomme og overdrevne formulering. Hvad han i virkeligheden mente var "Jeg er kun menneskeligt god; Gud er i fremragende grad god; Guddommen er, og hans "er-hed" (Istigkeit, hedder det på Eckeharts tysk) indeholder godhed, kærlighed, visdom og alt det øvrige i deres væsen og princip. - Aldous Huxley
Guddommen overlod alting til Gud. Guddommen er fattig, nøgen og tom, som om den ikke var; den har ikke, vil ikke, ønsker ikke, arbejder ikke, får ikke. Det er Gud, som har skatten og bruden i sig; Guddommen er så tom, som om den ikke var. - Eckehart
Når jeg prædiker, taler jeg sædvanligvis om at være ubundet og siger, at et menneske skal være uden selv og løsrevet alle ting; for det andet at han skal blive genskabt i det simple gode, som Gud er; for det tredje at han må lægge sig på sinde det mægte dømme, som Gud har oprettet i sjælen, således at mennesket ved dette på vidunderligste vis må opnå Gud. - Eckehart
Den erkendende og det erkendte er ét. Jævne mennesker forestiller sig, at de skal se Gud, som om han stod dér og de her. Således er det ikke. Gud og jeg, vi er ét i erkendelsen. - Eckehart
Dagen for min spirituelle opvågnen var dagen, hvor jeg så og vidste, at jeg så, alle ting i Gud og Gud i alle ting. - Metchild af Magdeburg
Mit selv er Gud, ej heller kender jeg noget andet selv end min Gud. -Catherine of Genoa
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#33220 - 11/09/2021 10:59
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Hej Arne Men det står nu engang meget stærkt og klart for mig, at hvad for mig er det guddommelige - og som andre benævner Gud - ikke kan defineres - definere er jo at begrænse Når du skriver sådan, er du så ikke selv offer for "teologik"? Jeg kunne vel følge din tankegang og sige, at du begrænser Gud ved at påstå, at Gud IKKE er sådan eller sådan. Herved trækker du jo noget fra Gud og "frarøver" det guddommelige alt godt. For hvis du kan føle kærlighed og ville dine medskabninger det bedste, skulle det guddommelige, som har skabt dig, så ikke rumme dette i uendeligt højere grad? Hvorfor gøre det guddommelige mindre end dig selv? Det er jo derfor, jeg egentlig ikke har noget behov for teologi - slet ikke "teologik" blinker - men alene fokuserer på kærligheden - kærligheden, som jeg jo glæder mig over, at vi er enige om - og som verden jo har så stort behov for - og som vi mennesker jo generelt så grusomt svigter Med glæder ser jeg, at kærligheden er vores fælles fokus
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#33221 - 11/09/2021 12:40
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7551
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas - jeg går ud fra, det er dig, selv om du ikke underskriver. Du citerer mig sådan:
Men det står nu engang meget stærkt og klart for mig, at hvad for mig er det guddommelige - og som andre benævner Gud - ikke kan defineres - definere er jo at begrænse Og du udleder heraf, at jeg hævder, at der er noget Gud IKKE er.
Dét, jeg skrev, var:
Men det står nu engang meget stærkt og klart for mig, at hvad for mig er det guddommelige - og som andre benævner Gud - ikke kan defineres - definere er jo at begrænse - og at det - for mig - er utilbørligt, når mennesker forsøger noget sådant. Dermed har jeg jo ikke hævdet, at det guddommelige - Gud - er ubegrænset, men blot hævdet, at det for mig er sådan, at det her at karakterisere er for os mennesker utilbørligt.
Jeg kan også sige det tydeligere: Grams ikke på Gud!
Dermed falder din "teologik" - om mig - efter min mening - til jorden
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#33222 - 11/09/2021 12:50
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Hej Arne Ja, det er mig, Thomas Jeg forsøger egentlig bare at følge din egen "teologik", som jeg synes, at du selv gør dig til offer for (selv om du egentlig klandrer mig for at føre den). Det, jeg derfor skrev, står egentlig stadig ved magt, tænker jeg. Det finder jeg ikke, at du på nogen måde tilbageviser med dit seneste skriv. Og når du skriver: Dermed har jeg jo ikke hævdet, at det guddommelige - Gud - er ubegrænset ... mener du så egentlig ikke "begrænset"? Uanset hvad, så tænker jeg, at vi nok er nået til dertil, hvor uenigheden er stadfæstet, og ingen af os er villige til at flytte os. For mig er Gud kærlighed og uendeligt meget større end jeg, som jo også vil kærligheden. Det er min oplevelse, som jeg står ved og med glæde deler med andre, om end det for dig er "storsnudet", "frækt" og alt muligt andet af samme skuffe. Når jeg selv bruger ordet som "teologik" og andet, som jeg sætter i gåseøjne, så gør jeg det for at matche din egen måde at samtale på. Du bruger jo ofte disse gåseøjne. Og jeg ser din pointe med dem, men allerhelst ville jeg, hvis man kunne undgå de anklager, som de nogle gange indeholder. Du ser fx ud til at tage det ilde op, at jeg skriver "teologik", men du fandt jo selv på at bruge ordet. Hvis vi skal fortsætte snakken, skal vi så ikke forsøge at undgå dette, som hurtigt giver en skær af "personfnidder"?
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#33223 - 11/09/2021 13:08
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Tilføjelse: Du skrev: Og du udleder heraf, at jeg hævder, at der er noget Gud IKKE er.
Ja, men også i sammenhæng med det du tidligere har skrevet: Jo - lidelse og elendighed kan føre til en sådan opfattelse - men jeg kan ikke få det til at stemme med, at skaberkraften er god og almægtig. For mig ligner dette, at du rent faktisk hævder, at der er noget, Gud ikke er. Du hævder - ser det ud for mig - at skaberkraften IKKE er god. (Og du bruger din "teologik" til det; sådan ser det ud for mig).
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|