Hej Arne

Jeg tror ikke, at jeg forstår dit svar.

Det, jeg ikke forstår af din tale, er, at selve religionerne (som abstrakte størrelser?!) fejler. Hvordan kan "en religion" fejle? Hvis du mener, at det er religionens tilhængere, som fejler, så peger du jo selv på, at mange af de såkaldt troende nok slet ikke er troende ... og så er det vel ikke de troende (få som de er), der fejler, men derimod som erklærer sig som tilhængere uden egentlig at følge religionen i hjertet.

"Ikke enhver, som siger Herre, Herre ..."

Jeg savner bare nogle nuancer for at forstå dig bedre.

Kh Thomas

"men derimod DE MANGE som erklærer sig som tilhængere" (uden egentlig at være det i dybden)

(skulle der have stået)

Hej Arne



Det er helt sikkert spændende

Jeg skal forsøge at være mere tydelig. Jeg forstår dig sådan her:

Du mener, at religionerne har svigtet, fordi du stående på dine to ben med åbne øjne ser, at de (antageligt) mange, mange religiøse mennesker ikke gør verden til et bedre sted, men behandler hinanden og kloden dårligt.

Det er så denne tankegang, jeg vil anfægte. Og jeg vil anfægte det med dit eget argument. For som du selv har sagt (som jeg hører dig), så er der nok kun få troende (de fleste er blot "kultur-religiøse"). Disse få, få troende kan du vel ikke tage til indtægt for, hvad de mange gør ved hinanden og verden.

Kristendommen imødekommer i sine skrifter selv dette fænomen. Fra Bjergprædikenen:

Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.

Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!

Dernæst kommer ordet om de falske profeter klædt i fåreklæder.

Set i det lys er det vel ikke religionerne som sådan, der fejler, men - slet og ret - mennesker som forstiller sig som troende, når de dog ikke er det.

Kh Thomas