For mig er Jesus Kristus den helt dybe kærlighed - og hvorfra jeg har fået budskabet om ikke at tage dogmerne så højtideligt. Det må vel være det sidste, der ophidser dig, men hvad kan jeg gøre?
Tredje og sidste gang: NEJ det ophidser mig ikke - fordi mange mange år før du får det budskab om ikke at tage dogmerne højtideligt har det været indlysende for mig at hos Paulus og ja Jesus eksisterer trostvang og dogmatisk (rettroenhed) slet ikke - det er en senere KIRKES teologisk konstruktion fordi græsk filosofisk tænkning overtog kristendommen. Det har altså intet at gøre med det urkristne trosliv og det spiritualitet at gøre.
Forstår du - det ophidser mig ikke, og jeg synes ikke overhovedet der er noget hverken særligt usædvanligt eller forkert i det budskab som du selv er så overrasket over at få.
Men hvis man nu har læst hvad du har skrevet gennem årene så er du forfærdelig dogmatisk - du hamre fast og gentager i en uendelighed din negative teologi - uden at du så meget som forstår at negativ teologi ikke betyder at vi mennesker er afskåret fra Gudserkendelse - det betyder blot som Paulus her siger det:
Citat:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Du dogmatiserer negativ teologi igen igen igen igen som et forsvar for din agnosticisme - men dette er en misforståelse negativ teologi - for nemlig vil negativ teologi påpege at vi mennesker har to måder at erkende på - erfare på, nemlig den vores naturlige sanselige måde at erhverve erfaringer på når vi bøvler og arbejder og omgås med tingene - vores omverden og så de åbenbarede erfaringer - indsigter - (inspiration intuition syner drømmemotiver urbilleder og arketyper = MOTIVATIONER etc). Og negativ teologi's pædagogiske funktion er blot at vi ikke sammenblander de to former for erkendelse og altså ikke noget med at vi ingen direkte gudserkendelse har.
Du er selvfølgelig som agnostiker i din gode ret til år efter år dogmatisk at hævde mennesket ingen gudserkendelse har - hvor du iøvrigt står for det stik modsatte af JESUS KRISTUS der netop åbnede for den vores fortrolige tillidsfulde personlige direkte inderlige intime gudserkendelse. Men igen utroligt at du ikke kan få øje på din egen dogmatisme - dogmatiske holdning til det religiøse spirituelle. Også fint nok du dogmatiserer men bare lidt mærkeligt du gør det når du har fået et budskab om at dogmerne skal vi ikke tage højtideligt og så Gud døde mig du gør dette selv, du falder i og tar netop dogmer højtideligt, dine egne negativ teologi dogmer du gør til et bolværk imod gudserkendelse.
-0-0-0-0-
Jeg skrev: "Du flager med et JESUS KRISTUS IKON samtidig med at du prædiker/skriver det stik modsatte af hvad JESUS KRISTUS stod for."
Hvortil du svarer: "og igen uden at specificere, hvad det er, der er så "stik modsat"."
Du er godt nok sløv i pæren Arne, for jeg har ikke gjort andet i flere måneder end at specifere ud hvor du er anti JESUS KRISTUS i din tankegang. Har endda startet et nyt emne - en ny tråd derom og her finder du:
Citat:
Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud? Jeg tror det ikke!
som en del af det ufattelige guddommelige - en ufattelighed, jeg fornemmer, at man ikke skal gramse i, men i stedet skal bruge de givne evner i kærlighed til verden - så godt og så længe, man kan. Egentlig ganske enkelt og ligetil - og uden åndsrigdom ;)
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
agnostisk panteist
at bag de mange menneskeskabte Guds-billeder ligger der vel dog noget guddommeligt, som vi mennesker blot ikke magter at fatte
Det lidt længere svar er: Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn. Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed.
For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme. Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
Jeg har nok aldrig bedt til nogen Gud
i denne kærligheds-sammenhæng er vi mennesker på denne klode, i denne galakse, dette univers jo nærmest en ubetydelighed
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud.
Mere ANTI JESUS KRISTUS - statement - udsagn og påstande kan man da vist ikke komme med.
Du er så langt væk fra hvad JESUS KRISTUS bragte i spil i verden som et menneske kan komme. Men til trods herfor flager du med et JESUS KRISTUS IKON.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Jeg vil anbefale dig Arne som den hårdnakkede agnostiker der dogmatisk hævder, stik modsat JESUS KRISTUS, at vi ingen fortrolige tillidsfulde personlige direkte inderlige intime gudserkendelse og erfaringer har - at du læser mit indlæg her idag til Jørgen Primdahl, følger her:
Hej Jørgen hvad du mener med "ånd i den forstand" er jeg ikke helt klar over som når du skriver:
"Ja nu er det jo ikke sådan at mennesker er skabt med en ånd i den forstend, eller hvad mener du."
Ånden (Gud Helligånden) er i enhver menneskelig situation fri til at virke i menneskets ånd, ja Gud som Ånd er altid nærværende i menneskets ånd bevidst eller på ubevidst plan.
Salmisten: "tag ikke din Ånd væk fra mig".
Hvilket viser at Guds Ånd kan vi ikke beherske som var det vores egen ånd. Hvilket jo Paulus også siger i 1 Kor 2. Men gennem ÅBENBARINGENS EKSTASE (1)* er vores ånd ude af center og GUDS ÅND er inde - har grebet os i vores center = cor = ❤️ hjerte og måske vi i en længere periode vil være drevet af Ånden som Paulus skriver. Men det er menneskeligt at glemme Gud (Gud Helligånden) og blive selvoptaget (mennesket begynder at kredse om sin egen ånd (2)*) - men helt afskåret fra Guds Ånd er ingen mennesker.
(1)*:
Åbenbaringens Ekstase er forudsætningen for den religiøse spirituelle dybdedimension. Hvilket Paulus i 1 Kor 2 så smukt beskriver. EKSTASE at vi er ude af os selv (står ud af os selv) og Gud inde, at vores ånd er ude og Guds Ånd er inde. Dette er hvad EKSTASE betyder. Vi er ude af os selv uden at miste os selv - som Paulus (3)* er en mester i at redegøre for - modsat en stor del af østens religiøsitet hvor menneskets Ego'Self akse struktur bliver opløst i det guddommeliges nærvær, også derfor stofmisbrug i hippie bevægelsen var så populært - da det flugter med at vi opløser vores sunde raske Ego'Self dybdestruktur.
(2)*:
Synd er at mennesket er selvkredsende - indkroget i sig selv, kredser omkring sin egen ånd udelukkende (kundskabet om godt og ondt udenom Gud). Og gør vi dette har vi afskåret os selv fra:
1):
Gud
2):
Skaberværket
3):
Næsten
4):
os selv i dybet - SELVET - den religiøse spirituelle dybdedimension - os som Guds Børn og skabt i Guds Billede og Guds Vilje og Mening med os - vores KALD - alle er KALDET af GUD til et og andet - hvilket Paulus redegør for i forbindelse med ÅNDSGAVERNE - GUD HELLIGÅNDENs KARISMATISKE NÅDEGAVER.
(3)*:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Hej Hanskrist. Nå, så blev det endeligt klart for mig, hvad det er, der ophidser dig: Forholdet mellem det guddommelige og mennesket. Her ved jeg jo godt, at du og Paulus m.fl. taler om "Guds Ånd ind i mennesket", som bringer dig i ekstase. Og du har jo ganske ret i, hvad du jo også udmærket citerer mig for, at oplevelsen af det guddommeliges væren ikke fører mig til ekstase, men i stedet til i ydmyg glæde at erkende, at det guddommelige nok er noget, jeg kan fornemme, men ikke noget, jeg kan forstå - ej heller hvordan det går til, at oplevelsen af det guddommeliges væren fører mig til den dybe og altomfattende kærlighed, jeg første gang i mit liv oplevede foran en Kristus Ikon - og i øvrigt også til at opgive idéen om, at vi mennesker er noget overordnet i naturen, i verden, i universet. Det kalder du "negativ teologi", men for mig er det slet ikke teologi - og bestemt ikke "dogmer" - det er ganske enkelt og ligetil oplevelse - og oplevelse, som jeg gætter ligger åben for ethvert menneske - helt uanset intellektuelle evner.
Det har hjulpet mig meget til afklaring at skrive om det her på Trosfrihed.dk, og det er vel ikke totalt utænkeligt, at det kunne interessere andre - men det er jo ikke ment som missionsvirksomhed
Tilbage står for mig spørgsmålet: Hvorfor irriterer det dig Hanskrist, at jeg skriver om, hvad jeg oplever, her på Trosfrihed.dk? Jeg angriber jo ikke din eller andres andres tro, men skriver blot om, hvad jeg oplever.
Her ved jeg jo godt, at du og Paulus m.fl. taler om "Guds Ånd ind i mennesket", som bringer dig i ekstase. Arne.
Ekstase er forudsætningen for at Guds Ånd - ideer tanker og motiver (urbilleder og arketyper) og inspirationer kan gribe os i hjertet i cor i vores center (da vi en ekstase står ud af os selv så Guds Ånd mm kan være inde) således er det også en kosmisk total oplevelse hvor der ikke er noget indre og ydre, da subjekt og objekt er forenet. Nå men jeg har skrevet meget meget smukt herom og behøver ikke her og nu uddybe, bedre var det at folk læste hvad jeg skrev.
Arne: Hvorfor irriterer det dig Hanskrist, at jeg skriver om, hvad jeg oplever, her på Trosfrihed.dk?citat slut.
Det er helt andre ting der irriterer mig og det er nævnt igen igen igen igen i de forrige indlæg her hvad det er der irriterer mig - men da du enten ikke læser hvad jeg skriver eller ikke er i stand til at forstå det, kommer vi aldrig videre i teksten.
Du er så total forgabt og væk i dig selv at du overhovedet ikke magter at læse en tekst, hvad en anden debattør skriver til dig, hvorfor interessant debat med dig er nærmest en umulighed.
Du skal være heldig med at du bliver strøget med hårene af de andre debattører. Men derved gør de dig også en bjørnetjeneste da du af deres hensynsbetændelse og behagesyge, at de stryger dig med hårene, det desværre afstedkommer at der går inflation i dig, du bliver forfængelig og får storheds forestillinger om din debat aktivitet og rolle.
Hvad du mangler i kvalitet og dyb forståelse og evne til at læse og reagere på hvad andre skriver det kompenserer du for i kvantitet, ufatteligt mange indlæg af blot subjektive oplevelser der ikke engang overhovedet gir mening og hænger sammen. Som fx med din flagen med et Jesus Krustus Ikon når ellers hvad du skriver er anti Jesus Krustus propaganda.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Svar
Citer
