Uden en forankring i universelle principper kan disse valg gå i den ene retning i dag og en stik modsat i morgen. Uden retning er alle retninger lige gyldige eller lige ugyldige. En majoritet kan normsætte hvad som helst og kan gøre hvad som helst til noget odiøst. Uden retning og principper er intet i grunden utænkeligt, både hvad angår det gode og hvad angår det onde. Ondskab kan blive tilladt, normsat og endda tilskyndet til, hvis samfundet og stærke individer ønsker det, og det gode og det gavnlige kan blive forbudt og ulovligt på samme måde. Hvilken vægt bør vi veje vores beslutninger på?
Yderligheder
Historisk er mennesket gået vidt, både til den ene yderlighed og til den anden yderlighed. På den ene yderfløj var for eksempel den asketiske brahmanisme i Indien og de selvudslettende munkeordner fra kristendommen. Det er en yderlighed at feje foran sig for ikke at komme til at træde på et lille dyr eller insekt, at afholde sig fra god mad, at afholde sig fra kærlighed og fra at stifte familie og med fortsæt at undgå enhver fornøjelse i livet. De kristne munkeordner som talte tusindvis af medlemmer, og som kulminerede i middelalderen, betragtede det som en synd at vaske sine fødder; at tage et bad var forbundet med stor synd og anger.
På den anden yderfløj var fx den mazdakiske filosofi i Persien, som advokerede for absolut frihed og tillod folk at tage, hvad de ønskede, og gøre, hvad de ville, selv hvis det overskred de basale menneskelige normer. I nyere europæisk historie kender vi til, at samfundet ikke betragtede kvinder og sorte som mennesker, men dyr. Der var ingen straf eller repressalie for at gøre, hvad man ville med dem. Forfølgelsen af jøderne blev normsat i flere samfund, i både Øst- og Vesteuropa, før og under Anden Verdenskrig.
Social retfærdighed
Et af Allahs største goder til menneskeheden er at etablere de grundlæggende universelle principper for, hvad der er tilladt (“halal“) og forbudt (“haram“). Fundamentet, som denne sondring mellem, hvad der er tilladt og ikke tilladt, hviler på, er social retfærdighed. Denne sociale retfærdighed er en vægtning mellem modstridende interesser, såsom mellem gruppe og individ, menneske og medmenneske, mand og kvinde, mand og hustru, forældre og børn, rig og fattig, magthaver og undersot, stærk og svag, gammel og ung, ven og fjende, menneske og Gud, menneske og dyr, menneske og natur etc.
Islam afviser yderligheder og ekstremisme.
Allah beskriver Islams lære som “vejen i midten”.
– Koranen 3:110
Den sociale retfærdighed som Allah har belært os om, er vægten, som vores valg gennem livet bør vejes på.
Tilladelighed
Det første princip, som islam etablerede for den sociale retfærdighed er, at de ting Allah har skabt og den gavn og nytte, som kan afledes af dem, er til brug for mennesket og derfor tilladt. Intet er forbudt, undtagen hvis Skaberen eksplicit forbyder det. I islam er sfæren for de forbudte ting meget begrænset, mens sfæren for de tilladte ting er uendelig. Dette princip gælder ikke blot ting og genstande, men også alle menneskelige handlinger og opførsel.
Alternativer
En af de smukke ting i islam er, at der kun forbydes de ting, der er unødvendige og undværlige, mens det samtidigt tilbyder alternativer, som er bedre og ofte nemmere for mennesket:
Allah har forbudt at søge varsler (ved fx kort, horoskoper, tal etc.); men har foreskrevet et alternativ i form af en bøn til Allah for at søge Hans vejledning.
Han har forbudt renter; men har tilskyndet til profitdeling i forretninger.
Han har forbudt gambling; men har tilladt konkurrencer, som er gavnlige.
Han har forbudt samvær uden for ægteskab, lav moral og homoseksualitet; men har belønnet ægteskab.
Han har forbudt drikke, der forgifter sindet; men har givet os så mange andre delikate drikke, som vi kan nyde, og som er gavnlige for kroppen og sindet.
Han har forbudt blod, kød fra selvdøde dyr og bestemte andre dyr; men frembragt uendelig mange andre dyr til føde.
Og Han har forbudt løgn, misundelse og bagtalelse; men belønnet sandhed, uselviskhed og det at holde et ondt ord tilbage.
Mennesket er skabt rent
Ifølge Koranen er mennesket – mand og kvinde – skabt af Allah i en god og ren tilstand og fri af synd. Et barn fødes fuldstændigt uskyldigt og bærer ikke synd eller skyld fra sine forældre og forfædre. Det er ren af natur og starter sit liv med en ren tavle. Det behøver derfor – ligesom resten af skabelsen, dyr, planter og universet – blot at følge sin natur for at være i harmoni med Allah.
Det gode og det onde
Mennesket har en indbygget moralsk sans, skænket af Allah – et etisk kompas – som hjælper det med at skelne mellem, hvad der er sandt og godt, og hvad der er falsk og ondt. Dette kompas, som vi også kalder samvittighed, ligger altså i vores natur. Det “gode” er det, der behager Allah, og derfor til fordel
\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\
Rahmah - AbdelKarim Khammal - 17. uge - HD
https://www.youtube.com/watch?v=5KSvat8pg7c