Hej Arne
Fra Wikipedia:
In theology, the doctrine of divine simplicity says that God is without parts. The general idea can be stated in this way: The being of God is identical to the "attributes" of God. Characteristics such as omnipresence, goodness, truth, eternity, etc., are identical to God's being, not qualities that make up that being, nor abstract entities inhering in God as in a substance; in other words we can say that in God both essence and existence are one and the same.https://en.wikipedia.org/wiki/Divine_simplicityDet ser ud til at være endnu et perspektiv. Hverken med attributter eller uden attributter. Men i stedet for er det, vi normalt ville kalde "attributter", identisk med Guds væren. Når jeg skriver "væren" og ikke "væsen", så er det pga. den sidste linje: I Gud er essens og eksistens ét og det samme (ifølge dette perspektiv).
Jeg kom til at tænke på - nu hvor du gerne vil afholde dig selv fra at udtale dig om Gud - om det ikke er tæt på umuligt. Du siger vel sådanne ting om det guddommelige som: Er i alt, bag alt/verdens væren, uudgrundelig, evig, osv. Dette er vel også "at sige noget" ...(?)
Noget helt andet: Jeg fandt det her, som jeg tror, du selv har skrevet (du citerer Kallistos Ware):
"Begyndelsen til frelsen er at dømme sig selv" (Evagrius). Angeren er det sted, hvor rejsen begynder. Som vi så tidligere (kap. 1 Gud som mysterium) betyder det græske udtryk metanoia "at få noget andet i sinde". Rigtigt forstået er anger noget positivt ikke noget negativt. Det drejer sig ikke om selvmedlidenhed eller samvittighedsnag, men om omvendelse, om atter at centrere hele livet om Treenigheden. Anger er ikke at se bagud med beklagelse, men fremad med håb - ikke at rette blikket nedad mod vore egne mangler, men opad mod Guds kærlighed. Omvendelse er ikke at se på alt dét, det ikke er lykkedes for os at blive, men på hvad vi nu kan blive af Guds nåde; og at handle på det, vi ser. At omvende sig er at åbne øjnene for lyset. I den forstand er omvendelse ikke blot en enkeltstående handling eller et første skridt, men en vedvarende tilstand, en hjertets og viljens disposition, som løbende må fornyes indtil livets ende.
Ordene her fra dit citat rører mig:
Omvendelse er ikke at se på alt dét, det ikke er lykkedes for os at blive, men på hvad vi nu kan blive af Guds nåde; og at handle på det, vi ser. At omvende sig er at åbne øjnene for lyset. I den forstand er omvendelse ikke blot en enkeltstående handling eller et første skridt, men en vedvarende tilstand, en hjertets og viljens disposition, som løbende må fornyes indtil livets ende.
Svar
Citer
