Hvad du skriver Arne er næsten sort snak for mig - men noget kan jeg dog forstå af dine sære/mærkværdige teologiske forvirrede tanker om tingene:


Først var det Gud der ifølger Arne var fjern og ukendt og uerkendelig for os. Men nu gælder det samme Jesus Kristus.

Selv om stort set dog alle kristne kan enes om sand Gud og sandt menneske - så afviser Arne også det forhold.

Ifølge Arne var Jesus ikke et virkeligt menneske - ikke sandt menneske. Med den antagelse findes kristendommen ikke.


Begivenheden KRISTUS som Prenter nok ud fra Barth giver følgende udtryk:

inkarnationstanken udtrykker en begivenhed. Og denne begivenhed er den historiske Jesusvirkelighed. Her kom Gud. Derfor: Gud er i Jesus. Udenfor Jesus findes kun vore Gudsideer, som alle er produkter af afgudsdyrkelsen. I Jesus kom den virkelige gud. Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte. Kun om den fjerne gud kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud. Er Gud derimod kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forskellige gudsideer (fx Arne's negative tanker om Gud), og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, d.v.s. som begivenhed. Det er dette inkarnationstanken udtrykker. Regin Prenter.



Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte. Kun om den fjerne gud (Arne's fjerne Gud) kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud - og Arne skubber Gud væk fra os - gør Gud fjern og fremmed for os og uerkendelig for os - vi kan ikke være i bøn og samtale med Gud. Agnostiker Arne har da heller aldrig været i bøn. Og Jesus var konstant i bøn og bad os om det samme.


Jeg ønsker virkelig for Arne at han må opnå erfaring med Gud i sit liv som virkelighed GUD HELLIGÅNDENS NÆRVÆR og underfulde gerninger - inspiration og motivation fx.

I begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - erfarer vi Gud som virkelighed - altså vi kender Gud Helligånden - at være drevet af Ånden (af Guds Ånd).

Paulus skærper tingene i 1 Kor 2 hvilket glæder og fryder Jung da han her ser sin psykologi blive bekræftet af Paulus:





2 Kor 3:

Hvorfor skulle jeg lyve?

Og hvis ikke Jesus Kristus er almindelig menneske = sandt menneske (sandt menneske betyder almindelig menneske som vi andre) ja så kan der ikke være tale om en inkarnation's begivenhed - så har vi stået overfor nærmest et spøgelse 👻 og Gud har jo ikke fået godt fat i os i Jesus Kristus hvis ikke Jesus Kristus er sandt menneske - det er den menneskelige natur i kød og blod og under eksistensens vilkår og faldne tilstand der er hentet hjem igen af Gud: givet Ny Væren i Kraft af GUDS ÅND. Og i Kristus - i inkarnations begivenheden KRISTUS er vi de nye skabninger i kraft af GUDS ÅND. Det er Gud - GUDS ÅND - der altid er på spil og gør det for os. At bede er også at lade GUDS ÅND komme til i vores liv. Gud der beder i os og går i forbøn - da Gud kender os bedre end vi selv gør.

Inkarnation kræver at Jesus Kristus er sandt menneske, under eksistensens vilkår, også døden som vilkår. Hvis ikke er der ikke sket noget for os mennesker, så har Gud ikke handlet - været i Jesus Kristus. Gud har været der for os og i KRISTUS er vi det Guds Nådes Kraft Værk qua den Ånd der vækker til live altså Guds Ånd er båret helt ind i den menneskelige natur fordi Jesus Kristus er sandt menneske. Vi har hele guddomsfylden (den GUDS ÅND) i kød og blod.



Men det er altsammen noget der kan og skal leves og erfares - hvorfor det ikke er spekulation (dogmatisk) men en erfarings virkelighed vi skal få taget hul på og det kan kun gå for langsomt: derfor kom igang - ta imod Ånden fra Gud - lad for ind i helvede dog Gud komme til i jeres liv - ta ham med ombord:




Vi kan gøre det i overensstemmelse med Jung - da Jung netop bygger sin psykologi på 1 Kor 2.

Menneskets ånd (bevidstheden) kan noget - men Guds Ånd (det ubevidste) kan meget meget mere som Paulus og Jung begge har erfaringer med og som de begge opfordrer os til at komme i proces med, med Guds Ånd - det der er fra Gud.

Det er fantastisk at lade Gud - GUDS Ã…ND komme til og bede i os - arbejde i os.

Jeg kan kun anbefale alle at de har modet til denne overgivelse og hengivelse til GUDS Ã…ND.

At se hvordan GUDS ÅND arbejder i et menneske - som når det overgiver sig til GUDS ÅND er som søvnen der styrker os og fornyer vores kræfter.