Kære Hanskrist.

Prøv nu at få den kæde sat på igen. Der er overhovedet ingen modsigelser i det jeg siger.

Lever du i en teknologisk og vidensmæssig højt udviklet kultur, vil det input, den giver dig på alle områder, blive indkodet i din hjernes DNA. Når du læser Paulus, eller spiser en sildemad ændrer dette input også dit DNA i de relevante hjerneceller, så hjernen kan genkalde informationen. I en stenalderkultur ville du hverken få input af Paulus eller sildemadder, men måske af en rå eller stegt sild.

Det neurologiske netværk er en kompliceret databehandlingsproces, der bruger alle disse informationer i en biofysisk proces, der typisk åbner mere end 5.000 synapser i sekundet og afbryder andre. Dette er dine tanker. Signaler mødes i din hjerne, sammenlignes, forsinkes i forhold til andre signaler og dirigeres videre til andre hjerneceller, hvis DNA har registreret dele af de relevante input.

Slutresultatet, som dekodes og dukker op i din bevidsthed oversat til danske ord, er din "åndelige" verden, og den er i første omgang begrænset til din egen hjerne. Hvis du vil dele din hjernes foreløbige slutresultater med andre, må du overføre budskabet via tale, skrift eller anden signalering, og den er så underlagt alle de fejlopfattelser og forstyrrelser, som er beskrevet i Shannons informationsteori og Wittgensteins sprogspilsteori.

Problemet for dig er, at du har en tro på, at der eksisterer en åndelig verden ud over denne. Det er til dato ikke lykkedes nogen i verden at producere et eneste bevis eller bare en rationel indikation af, at dette skulle være tilfældet. Det er blot en tankeforestilling, man "tænker" sig blind på.

Du nævner ofte psykologien som en videnskab. Den gængse freudianske psykologi har lidet at gøre med videnskabelig metodik. Freud åbnede ballet med en mytisk beskrivelse af et jeg, et overjeg og et id, men sådanne funktioner kan ikke konstateres i hjernens tankeprocesser, som slavisk følger informationsteorien og spilteorien. Det er først fornylig at egentlige videnskabelige konstateringer er ved at afløse de fantasifulde gætterier i psykologien.

Freuds og hans arvtageres teorier er ikke naturlove, og de er allesammen forlængst gennemhullet af samme slags empiriske erfaringer, som man har konstrueret forklaringerne over. Freudiansk psykologi har mere tilfælles med religion end med videnskab. Det er derfor ikke så mærkeligt, at du som stærkt troende person hænger ved den, hvor jeg som videnskabeligt orienteret ateist må afvise dens teorier.

Men altså; tanker er elektriske/kemiske og dermed biofysiske processer i hjernecellerne, baseret på de gennem erfaringer indhøstede og de nedarvede registreringer i DNA molekylerne. De er hverken udtryk for sindssyge eller demens, men det stik modsatte.

Men hvis inputtene består af fantasier i stedet for fakta, bliver slutproduktet selvfølgelig derefter.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Ole Bjørn, tak fordi du skrev så selv jeg nu kan forstå hvad du mener. Input var det forløsende ord, nu kan jeg igen trække vejret.


Ude på arbejdet siger de at Hans han går rundt og giver os alle sammen en masse input.

Interessant med det afsnit du bruger under overskriften "Livets Formål" i en ny tråd.


Og det med Freud og psykoanalysen som du ikke har så meget til overs for, til trods for hvad Eric Kandel siger, må vi nok hellere lade hvile. Jeg finder noget bevismateriale hen af vejen og skal nok repræsentere dig for disse så du kan få de nødvendige input på det felt også.

men om noget så er det psykoanalyse og analytisk psykologi (Jung) der har undersøgt dybets dimensioner. Tillich er da også meget optaget af psykoanalysen.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

Hej igen Ole Bjørn!

INPUT

Det forløsende ord var INPUT, og i hvilken sammenhæng, i sammenhæng med de biofysiske processer i HJERNEN. Ja uden INPUT, fandt jeg det uinteressant at tale om biofysiske processer i HJERNEN.

Med det forløsende ord INPUT, håber jeg nu at kæden er sat på og ikke sprænger for mig eller falder af for mig igen, så lad os cykle en tur Ole Bjørn:



Opstemt af kodeordet INPUT som min hjerne fuldstændig gik i selvsving over, bevæger jeg mig ud af døren her til morges, for at tage min cykel hen til bageren, som heldigvis ikke ligger lige om hjørnet, men som godt for min sundhed er alle bagerbutikkerne mindst 2 kilometer væk fra min adresse.

De første INPUT der overvælder mig er lyset og den friske luft. Solen skinner på alt, og fjordblikket er i dag skønnere end nogensinde og min lille koglekirtel er nu så påvirket af lyset at mit energiniveau og humør stiger bemærkelsesværdigt, takket være det forbedrede kulhydratstofskifte der får mit hjerte til at slå let og lystig. Jeg er lige ved at tro jeg befinder mig i Nu-et, for jeg nyder min tur langs med Limfjorden der er smukkere end nogensinde, men jeg opdager så blot at jeg lige har givet mig selv tid til at nyde det. Af min kostbare tid, har jeg lige prioriteret således at jeg gerne må cykle langsomt langs med fjorden på vej til bageren for at skue, snuse og sanse denne morgenstund langs med Limfjorden der så absolut har guld i mund.

Jeg drømmer om den havkajak jeg er på vej ned for at købe i Fredericia på lørdag (så jmp det er umuligt at være i Nu-et for drømmene og forestillingerne spiller hele tiden ind som erindringer også gør det), og jeg forestiller mig hvor megen glæde jeg vil få af den her på Limfjorden. Jeg har svært ved at løsrive mig fra fjorden og falder da også i snak med folk og spiser og holder foredrag for de forbipasserende om Havtorn.

Under broen, falder jeg i snak med en ældre mand, som jeg før har hyggesludret med om fjorden og livet på og i fjorden. Men pludselig bliver jeg overvældet af et biosemiotisk input stormvejr, i forbindelse med figuren af en kvindelig løber i stramme thights kommer forbi. Jeg afslutter hurtigt min samtale med manden, og ændrer min rute hjem med et par kilometer bare for at få lov til at være i nærheden af dette tegn der må være som sendt fra himlen på denne skønne efterårs solskinsdag.

Jeg kunne spørge biokemikeren om hvilken betydning de INPUT jeg lige har været udsat for, på vej til bageren langs med fjorden, har haft på celleniveau.

Jeg kunne spørge medicineren om hvilken betydning INPUTTENE har haft for mine organer: kønsorganer, leveren, bugspytkirtlen, hjertet, nyrerne mm.

Jeg kunne spørge Hjerneforskeren om hvilken betydning INPUTTENE har haft på min hjerne.

Jeg kunne spørge Freud om hvilken betydning INPUTTENE har haft for mig selv, for mit jeg/ich, ego, i forhold til Overjeget og id’et.

Jeg kunne spørge mig selv om hvilken betydning disse INPUT har haft for min dag, for mit liv og for mit humør og for mine fremtidsplaner (ja jeg er nu fast besluttet på at bruge en ca 20.000 kroner på køb af havkajak og udstry på lørdag i Fredericia). Mit liv har altid været domineret af planer og drømme og jeg opgiver enhver bestræbelse på at leve i NU-et og være til i NU-et.

Altså Ole Bjørn, HJERNEN (de biofysiske processer her) og INPUT skal vi have til at høre sammen.

Jeg har analyseret mig frem til hvor meget INPUTTET fra lyset og solen der skinnede på alt og gav mig de store farveoplevelser har betydet for mit velbefindende og humør via koglekirtlen og kulhydratstofskiftet.

Jeg blev chokeret over hvor stort et biosemiotisk INPUT stormvejr, den kvindelige i form og figur løber i stramme thights, kunne forårsage på en halvgammel HAN som mig der knap var vågnet endnu.

Jeg har erkendt at jeg ikke formår at leve og være i NU-et og at jeg ikke længere gider gøre forsøg derpå, men at jeg vil nyde de æstetiske øjeblikke jeg får af selvløshed, der så i næste øjeblik blandes med mine fremtidsdrømme og forestillinger om mig selv ude på fjorden i en Havkajak. Ja man skal jo ligesom også videre her i livet og i morgen skal jeg op og på arbejde og i aften kommer min papsøn.

Måske det der overrasker mig mest er min Hjernens evne til at være beskæftiget med og koncentrere sig om, de to abstrakte teoretiske begreber, der er Hjernen som INTERPRETANT af de INPUT jeg var udsat for.

Er jeg INTERPRETANTEN eller er jeg HJERNEN. Og er de to et og det samme?

Hvis man vil forstå biologien må man anlægge et kommunikativt syn på livet, som man finder dem i sprogvidenskaberne og kybernetikken, for vi, hjernen, der ikke er en isoleret ø, lever i og er fremkommet og vokset op i en kommunikativ tegnverden der er så rigt og mangfoldigt, at vi må tænke på adfærd som en biologisk forankret fænomen, hvor det måske er en illusion at tro vi er i besiddelse frihed når vi handler og vælger.

Hvis det ikke var på grund af Kristus og neuroserne og skizofrenierne, var det lige før jeg ville tro denne form for biologisk determinisme var sandheden, at den menneskelige adfærd alene er et biologisk forankret fænomen. Men det er noget for evolutionsbiologerne og evolutionspsykologerne at tage fat på (og de har fået hjælp af biosemiotikken og neurovidenskaben), når de skal beskrive den menneskelige adfærd, og der levnes ikke meget plads til Friheden, at vi er frie og rationelle når vi handler og vælger her i livet.

Men til trods herfor så har illusionen om Kristus, og Friheden her (Friheden og Ånden her fra Gud i Kristus) dog bygget hele den vestlige civilisation op og formet den vesterlandske mands karakter, kvinderne langt mindre udpræget.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

PS: jeg er igen lige blevet ramt af et biosemiotisk INPUT lynnedslag; det var lyden fra et par højhælede sko på fortorvet udenfor der fik mig til at fare op i en sådan voldsom fart, for at komme hen til vinduet, at jeg væltede min kaffe.

Men det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Så pas på! Ja det må være Darwin og generne og hele min fortid der biologisk har struktureret sig som stærke medfødte instinkter der konstant gør mig flyvsk og urolig, selv når jeg skal vise Ole Bjørn hvor klogt jeg cykler igen med kæden sat på.

Kære Hanskrist.

Det er rart at se, at du nu cykler mod en større forståelse af dig selv, og af hvilket fantastisk instrument din hjerne er, også til at skabe illusioner og selvsuggestioner. Her er f.eks. en af dem:



Fakta er jo, at den vesterlandske civilisation primært er drevet frem af mennesker, der gik imod de religiøse dogmer, og udviklingen tog først fart for alvor, da kirken mistede sit stærke greb om folket.

Men først og fremmest vil jeg glæde mig over dit avancement på forståelsens cykelsti. Det lover godt for din fremtidige indsigt i tankedannelse.

Mvh

Ole Bjørn ;)

du opfører dig uorganisk og koldt.

Tak for dine ord.

Kærligheden skal ikke bindes ind man pakkes ud og gives til dine naboer.

Nemlig, den skal pakkes ud og gives. For kærligheden opleves, når man giver den, ikke når man kræver den.

Gør noget for andre - også dyrene - det er i virkeligheden mere konstruktivt end slige "debatter".

Ganske afgjort - bedre end slige debatter. Men som kommunikerende væsener er vores kommunikation dog uhyre vigtig. Jesus kommunikerede også ved ord - og han bad os holde fast i dem. Det skal vi gøre, i livet, naturligvis.