Jeg bliver lige nød til, at kommentere på en fejl der ofte begås af både troende, agnostikere og (selv) ateister. Fejlen jeg her anfægter, består i, at folk siger: ”det må bygge på en tro, når stærke ateister siger, at Gud ikke eksisterer, eftersom vi ikke kan vide dette med absolut sikkerhed” - for derefter at konkludere, at stærke ateister også er troende (underforstået ”religiøse”).

Først og fremmest vil en såkaldt "stærk" ateist ret beset sige: "guder eksisterer ikke" - fremhævelse af monoteisme er at give nutidens fremherskende og dominerende religioner ufortjent opmærksomhed!

Men dernæst til det lettere uhensigtsmæssige i ovenstående udtalelse, at udsagnene "gud eksisterer ikke" eller ”guder eksisterer ikke”, skulle være "tro" (af tilsvarende karakter som religiøs tro). Teister, og visse agnostikere, har det med at kaste sig over udtalelser i den kategori som frådende hunde (jeg elsker dyr - så ikke et ondt ord om hverken hunde, agnostikere eller teister).

Vi skal grundlæggende acceptere, at al vores "viden" om verden, i virkeligheden er antagelser som er underbygget af beviser derfor - jo flere beviser, jo mere udbredte de er og jo flere gange de kan gentages, jo bedre. Desto flere beviser vi har for at antage X er sand, jo bedre er antagelsen sandsynliggjort. I dagligdagen kalder vi kraftigt underbyggede teorier om det værende for "viden" - og knap så underbyggede teorier, for "tro". Teorier som slet ikke er underbygget af videnskabelige data, kalder vi i bedste fald for irrationelle eller ”løssluppen fantasi”, men oftest bare "bullshit" (for nu at bruge et rammende udenlandsk ord).

Der findes i det lys ikke 100% viden om, at X eksisterer - eller 100% viden om at X ikke eksisterer. Det sidste skyldes det videnskabelige faktum, at man aldrig positivt kan bevise, at noget ikke eksisterer i verden - et eller andet sted i universet i en eller anden (metafysisk) form, dimension eller lignende. Det vil simpelthen kræve viden om ALT, i både tid og rum (og andre dimensioner?), for at udelukke noget sådant endeligt.

Men, i praksis går vi ikke rundt og siger, at vi "tror" jorden er rund, at vi ”tror” årstiderne skifter, at vi "tror" solen går op i morgen, at vi "tror" tyngdekraften også virker om 5 minutter osv. - vi anser det derimod for "viden", omend der altid er en vis ubetydelig sandsynlighed for det modsatte. Denne sandsynlighed er dog så lille, at den i praksis bedre kan beskrives som en usandsynlighed. Grunden til, at der er tale om en usandsynlighed er, at der ikke forefindes tilstrækkeligt med underbyggende beviser for antagelsen om, at eksempelvis tyngdekraften skulle ophøre spontant - der er med andre ord tale om en "uvirkelighed".

Se det betyder selvsagt ikke, at det er komplet umuligt, at X er sand (at Zeus virkelig findes, eller at tyngekraften ophører om et øjeblik), men vi har ingen tilstrækkelig grund til at tro det (og da slet ikke at omlægge vores liv for at underkaste os X). I dette lys, er kun velbegrundede antagelser værd at bruge sin tid og opmærksomhed på – resten må folk ”længere ud på landet med”.

Vi er med andre ord sat i en situation, hvor vi ikke kan opnå endelig viden om universet - vi kan ikke positivt vide, at nisser ikke eksisterer, vi kan ikke positivt vide, at Odin, Loke og Thor ikke eksisterer, vi kan ikke positivt vide, at Anders And ikke skabte universet - alligevel anses det for sund fornuft, at udelukke disse nævnte antagelser om det værende (og en uendelig mængde af lignende useriøst og trosbaseret tankespind). Og hvorfor er det så rationelt indirekte at udelukke at Anders And skabte universet? Jo, fordi det ikke kan underbygges af stærke beviser – og det berettiger os til at skrotte tanken.

Man hører sjældent folk sige: "du TROR bare, at Anders And ikke skabte universet", "du TROR bare, at Odin ikke eksisterer", eller ”du TROR bare, at tyngdekraften holder dig på jordens overflade” osv. Hvis vi nu lige skal være ærlige overfor hinanden, så vil vi alle nok holde på, at det er sund fornuft og ganske rationelt, at anse nisser, trolde, elverfolk, hobbitter, hekse, alfer, enhjørninger mv. for fantasifostre. Ifht. underbyggende beviser, findes der rationelt set ingen betydelige forskel på tro på diverse gudeforestillinger og tro på eksempelvis nisser - ligheden mellem ”nissetro” og ”gudetro” er faktisk ganske slående.

Derfor er konklusionen, at udtalelsen "guder eksisterer ikke", ikke er mere "tro", end udtalelsen "nisser eksisterer ikke", eller "Anders And skabte ikke universet", eller "the Flying Spaghetti Monster skabte ikke universet" osv. De fleste religiøse er faktisk, i dagligdagen, i praksis, enige i ovenstående antagelser, om hvad vi kan sige eksisterer i vores verden, men de sætter dog grænsen ved den besynderlige ”gudetro” – denne undtagelse kan på en eller anden måde godt forenes med de ovenfor beskrevne principper, hvis man altså først har købt og accepteret hele gude-teorien (eller rettere: gude-dogmen). Manglen på konsistens og konsekvens er åbenlyst slående.

Med baggrund i overstående, har jeg fødderne nok på jorden til, med største overbevisning, at kunne sige: guder eksisterer ikke!


Kilde: Guder eksisterer ikke, det er sund fornuft

Zilent:



Husker et indlæg på mensa.dk for et par år siden, hvor et indlæg - på amerikansk - greb mig om struben - bankede løs i hjernen på mig - gav mig en ny dimension at se verden på - med følgende betragtninger - refereret efter min subjektive hukommelse:

Guden har eksisteret i æoner af tid - milliarder - trilliarder af år, i al evighed, hvilende i sin egen alviden. Kendende af alt i fortid, nutid, og alt i fremtid. Intet er skjult for Ham.

Hvilken religiøs tør modsige dette udsagn

Og så, efter i milliarder af år kun at have hvilt i sit ego - begynder han sig pludselig for seks tusind år siden - eller for den sags skyld milliarder af år siden (alt efter de troendes forsøg på afkodning)- at lege med ler. Skabende Mænd i sit billede (og kvinder af ribben).

Hvad fik ham til at begynde på dette projekt, begyndte han at kede sig?

Men forstår ham godt. Det at bare være alvidende. Hold da kæft hvor kedeligt.

Ikke at kunne bebrejde nogen for at lave lort i den. For det vídste guden da i forvejen.

Hvis jeg tæver min nabo - så er det da bare noget Gud har forudset.

Overvejer at stjæle et stykke tyggegummi i Bilka i morgen - sådan bare for? Sådan noget med Helvedes straf derfor!

Guden har eksisteret i æoner af tid - i al evighed.

Og er altvidende! Altbestemmelse!

Men gider åbenbart ikke tage sig sammen. Jehovaerne tigger om om Harmageddon. Elin forudser kloden afbrændt rødglødende.

Jerry

PS: Men da interessant, at denne omnipotente gud var i besiddelse af alle menneskelige egenskaber, såsom jalousi, had, kamplyst osv - resten kan nævnes senere - hvilket jeg endnu en gang må pointere som, at guden er menneskeskabt.

Hej Jerry,

Der er rigtig mange ting der, når man går gude-myterne efter i sømmene, strider mod menneskelig sund fornuft og logik - men en troende vil jo så til enhver tid hævde, at "gudernes veje er uransagelige"...

Jeg finder det langt mere interessant at angribe "tros-grundlaget" generelt, som i ovenstående indlæg (der er del af en lille serie). Er det en "angrebs-vinkel" du kan stå bag?

Hej Zilent og Jerry

Lad mig her give jer noget at tænke over.
Dette er et længere citat oversat fra engelsk, som jeg i øjeblikket læser, som netop tager fat på spørgsmålet om Gud:

Dialogen foregår mellem en ikke-kristen kvindelig professor i biologi og en kristen videnskabsmand (som tror på evolutionen)som er på Galapagos -øerne og hvor følgende samtale udspiller sig efter at hun har givet en længere forklaring omkring kæmpeskildpaddernes færden og oprindelse.

Citat:
Den geologiske historie- siger han, du er ved at fortælle mig, er en del af den teologiske historie, jeg er ved at fortælle dig.Det er altsammen forbundet. Men lad os spole båndet tilbage. Fem hundrede år tilbage til den moderne tids fødsel, og endnu tusind år tilbage til begyndelsen af middelalderen. Yderligere tre tusinde år tilbage til de først nedskrevne optegnelser om menneskets kultur. Så femogtredive tusinde år mere til vores forfædre, der malede på hulevægge i Europa, og hundred tusinde år tilbage til vores første palæolitiske forfædre i Afrika, og en million år tilbage til præhumane primater og tres millioner år tilbage til dinosaurernes tidsalder, og fire fem milliarder år tilbage til de første komplekse proteiner og så de første primitive celler og otte milliarder år tilbage til dannelsen af jorden, og elleve-femten milliarder år tilbage til begyndelsen - som vi forstår den- af alt, der eksisterer i vores univers.

Forestil dig at gå tilbage gennem tiden - hele universet skrumper, et `omvendt big bang`: et kæmpe sug samler alt i en lillebitte singularitet, et krympende punkt med ubegribelig massefylde og ubegribeligt potentiale. Og forestil dig , at dette punkt blinker og bliver til......ingenting. Det er ike bare det tomme rum, den tomhed er ikke engang tom nok. Forestil dig det tomme rum, og forestil dig så, at dette tomme rum trækker sig sammen og bliver til ingenting, og tiden, som vi kender den, indhenter sig selv, indtil den også forsvinder.

Denne forklaring forvirrer biologen og hun kalder det, at der er en systemfejl "systemet lukker ned".
Hun spørger derfor:
"Hvad lavede Gud før begyndelsen?"
Citat slut.

Vi kan ikke forestille os det, eller rettere sagt, vi kan kun forestille os det. Vi kan kun forestille os en Gud, i hvem kærlighed kan eksistere og komme til udtryk, uden at det er selvisk kærlighed.
At tænke sig, disse svimlende dimensioner: Ikke bare kan sådan en Eksistens eksistere, men sådan en Eksistens kunne skabe et univers med en skabning som mig i,en skabning som mig, der er i stand til at tænke tanker og forestille sig billeder.
Kan man forestille sig at denne Eksistens overvejer den mulighed at skabe andre eksistenser, som virkelig, virkelig eksisterer ?

Jep, thats the question and the answer

mvh
disciple

Vi kan kun forestille os en Gud

Gud er ikke et væsen. Gud er Ånd. Ikke en ånd, men Ånd.