Hej Zen.
Har du prøvet at være stille?
Og så lade forståelsen komme til dig i stedet for?
Det er implicit i forståelsen, sandheden, at se at andre ikke forstår hvad man mener. Før du kan forstå andre må du forstå dig selv.
Forståelsen, min ven. Giv slip og lad det som er uden ord komme. Græd i sandhed for der er virkelig grund til at græde.
Bøj dig på dine knæ og bed til Gud. Og græd. Græd over verdens tilstand, græd over dyrenes skæbne, græd over den manglende forståelse og kærlighed, for det er sandheden.
Men lad være med at tro at du forstår. Den dag du forstår vil du vide det og så kan du tale fordi du ikke alene ved hvad du siger men også ser den sammenhæng du taler i. Vil du ikke hellere at Han rent faktisk tager bolig i dig end at drømme om det? Så bøj dig på dine knæ og vær ydmyg, der er ingen skam i at græde overfor Gud.
Giv slip.Hvis det virkelig er det du vil.
Ellers gør det ikke noget.