Kære NVD

Jeg antager at du er et jehovas vidne. Men hvis du godt må gå i biografen og se 'verdslige' film og gå til koncerter og høre 'verdslig' musik, giver det så ikke problemer med vagttårnets anvisninger for hvordan man bør leve som kristen?

Kære Peter Arentzen


Ja til alle punkter, NVD har ret, man må gerne gå i biffen, drikke en fyraftenspilsner osv. Så længe man ikke foretager valg, der er til skamme for, (i Jehovas vidners øjne), for Gud, Jehova. Biblen siger at alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt. Så de lader, (i sådanne tilfælde), det være op til det enkelte vidnes samvittighed.

Filmen, To verderner, beskriver godt, at børnene kender konsekvensen af, ikke at "følge med flokken", om man så må sige. Så jo børnene kendte udemærket godt konsekvensen. Og det er jo deri det skræmmende også ligger, at selv børn ved, at følger man ikke de henvisninger fra Vagttårnsselskabet, kan konsekvensen føre til udstødelse.

Hvilket fører mig til det næste du skriver.

Fordi, er man uenig med det politiske parti man er medlem af, kan man melde sig ud, eller blive eksluderet. Men det fører jo ikke til, at man mister nærværet, samværet med sine kære. Der er nok ikke mange i denne verden, der egentlig helt kan sætte sig ind i, hvad det vil sige, ikke at have den kontakt til sine kære, bare fordi, man ikke er enig i deres religiøse synspunkter.

Jo sekter og andre fundamentalistiske religioner, der har meget skarpe rammer og kanter. Men i det store og hele har de fleste mennesker vel frihed under ansvar og dermed retten til selv at vælge, uden at miste deres sikkerhedsnet, deres familie og venner.

Hvori består kærligheden, såfremt et menneske ryger helt ud, hvor det er sort, og til sidst vælger at begå selvmord f.eks., bare fordi, vedkommende ikke er tilhænger af et trossamfunds meninger og holdninger? Ikke at det er et spørsmål til dig. JV's svar kender jeg, men nej, jeg tror virkelig ikke længere på at en kærlig Gud, vil tillade sådanne ulykkelige menneskeskæbner.

Så når vores ytringsfrihed, og dermed også retten til selv at vælge, selv at have egne meninger og holdninger er i fare, så bør vi råbe op.

Kærlighed og frihed er noget meget dyrebart, noget vi alle bør kæmpe for at bevare til det sidste.

Og derfor er jeg også af den mening, at det er super, at Trosfrihed.dk er oprettet, fordi du dermed også siger, at ingen skal afgrænses. Men selvfølgelig er der en grænse. En grænse der må og skal bevares, så ingen bliver krænkede. Etik og moral skal sammen med kærlighed og frihed være i højsædet.

Så den almindelige høflighed, venlighed og ikke mindst næstekærlighed bør være den styrende part i ethvert menneske.

Mange hilsner

Manjana

kære Arentzen

Nej, for Jehovas Vidners publikationer taler meget varmt om musikkens gave. Der bliver sommetider nævnt, at der i 'verdslig' musik kan forekomme tekster der forherliger utugt, narko og vold. Men det er 100 procent op til den enkelte kristne selv at vælge og vrage ud fra såvel moralske som rent musikalske kritierier.

Og det er det helt det samme, når det gælder film.

Her er Vagttårnets anvisninger:



Citatet stammer fra: bladet Vagttårnet 1996 1/9 s. 21 § 8

med venlig hilsen

NVD

Kære Anne.

Hjerteligt tak for din nytestamentligt exegetiske bistand. Den har jeg mere tillid til, end JV's amatørarbejde. For mig at se er det endnu et belæg for, at det forholder sig, som Arentzen antydede: Man fifler med oversættelsen, så man får pengene til at passe med teologien i JV's lære.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Kære Manjana

Mit eksempel med den politiske uenighed var dårligt, fordi man trods alt ikke mister sine nærmeste ved at være uenige. Men børn følger jo i en vis grad deres forældre og påtager deres holdninger, ihvertfald til en vis alder. I filmen 'To verdner' mener jeg at Sara angiver sin alder til 17 år og hun oplever også smerten ved at vælge mellem Teis og JV, fordi hun kender konsekvensenerne, og hun vælger til sidst ikke at følge flokken.

Men jeg tror du har ret i, at det ikke er alle der har den psyke der skal til for at forlade flokken, og at man derfor vælger at blive. For mig er det helt uvirkligt, at man kan forstøde sit eget barn. Det eneste jeg kan komme i tanker om der er værre end en udstødelse fra JV, er hvis man konverterer eller forlader islam. Der er straffen i visse lande døden.