De troende du har mødt er forvirrede mennesker som ikke ved hvad de taler om. De har et dybt behov for at blive elsket som ikke bliver opfyldt i denne verden hvor alle kun tænker på sig selv.

Gud er kærlighed, at komme hinanden ved. Gud er ikke et menneske.

Gud kan ikke, gennem dig, komme en anden ved, fordi du vælger at lade være og kun tænker på dig selv.

Derfor min ven, på trods af alle menneskenes forestillinger, er Gud en kendsgerning.

Men sålænge vi ikke formår at elske hvad mening har det så at tale om Gud?

Alle de som ikke elsker, siger at Gud ikke eksisterer. Hvorfor skulle jeg lytte til dem?

Se også Michaels indlæg, som jeg kan bakke 100% op om!

Så "Gud er én, og Gud er Ånd", men Gud er ikke én Ånd?

Præcis, modsat at være splittet, delt eller flere er Gud én, eller enhed. Og samtidig Ånd - det grundlæggende og det højeste ved virkeligheden: Kærlighed.

Ikke en ånd eller et væsen. Ikke placeret som en "figur" midt i al mangfoldigheden.

Og samtidig er ånden Jesus, hvis ord man kan smage?

Jesus tale er af ånden.

Og man kan også lytte til ham (på radioen eler hvad)?

Nej da, ingen gider jo beskæftige sig med hans ord. Kun hans navn og kirkens ritualer og dogmer.

Og diverse religioner som kredser om Jesus har ikke forstået en brik af hvad Jesus var, er og siger?

Korrekt, dog kun til dels. Kristendommen har jo i sin bibel bevaret nogle af hans ord. Men efterlevelsen halter det med. Ellers havde dogmerne ikke vundet indpas.

Se jeg siger jo netop, at de guder jeg omtaler er definitioner som jeg har fra troende, der i "febervildelse" (dine ord), udtaler sig om deres gudetro - ligesom du selv gør det.

Forskellen er, at jeg ikke ser Gud som et væsen.

men meget kunne tyde på, at du derimod er ophavsmand til en af slagsen!

Igen: Jeg køber ikke dine præmisser - der er ikke "flere slags". Gud er én (ét, enhed). Gud er Ånd.

Glad for at kunne hjælpe dig.

Mange tak!

Hej, så slet ikke at du havde skrevet før nu her, ved et tilfælde.

Har du prøvet at være stille?

Og så lade forståelsen komme til dig i stedet for?

Ja, mon ikke. Dét er herligt!

Før du kan forstå andre må du forstå dig selv.

Ja, før man kan forstå noget overhovedet... men selvet opløses - i hvert fald hvis vi taler om et "Hans-Krist"-"personligheds"-"selv".

der er ingen skam i at græde overfor Gud.

Nej, tværtimod - men krokodilletårer må det ikke være.

jeg tror godt at du kan overlade det til Gud om det er krokodilletårer eller ej.

Nej, vi må selv gøre en indsats for ikke at hykle.