Hej Zilent!Blot en kort kommentar til overskriften i dit diskussionsoplæg:
Problemet er ikke, om guder eksisterer, men om sund fornuft gør det! Eftersom alle videnskabelige teorier om virkeligheden er fejlbehæftede, er de også foreløbige og dermed principielt falsificerbare.
Om guder eksisterer i virkeligheden eller blot i nogle personers indbildning, kan vi rent logisk ikke afgøre før vi endegyldigt har bestemt hvad virkeligheden er, hvad bevidsthed er, samt defineret hvad begrebet
"guder" betyder.
Om påstanden:
"Guder eksisterer ikke, det er sund fornuft", eller påstandens negation:
"Guder eksisterer, det er sund fornuft" er sand, er således principielt uafgørbar. Man kan tro, at guder eksisterer eller man kan tro at de ikke gør det. Men jeg har endnu til gode at se et logisk tvingende bevis for, at "guder" (metafysiske entiteter af en eller anden art) umuligt kan eksistere.
For at kunne bevise påstanden
"guder eksisterer ikke" er det nødvendigt først at definere hvad begrebet
"guder" betyder. Men hvis man som ateistisk skeptiker hævder, at guder ikke eksisterer, så er man også udelukket fra at kunne definere begrebet
"guder", da det er vanskeligt at definere noget, som ifølge en selv umuligt kan eksistere. At teisterne står over for præcis de samme problemer med at bevise negationens negation siger sig selv.
Det generelle spørgsmål er derfor, om negative metafysiske eksistenspåstande kan bevises at være sande, om de er uafgørbare eller altid falske?
Hvis jeg f.eks. påstår, at der umuligt kan eksistere nødvendige historiske love som med nødvendighed fører udviklingen mod et bestemt mål, så er det en negativ metafysisk eksistenspåstand.
En anden negativ metafysisk eksistenspåstand kunne lyde: Der kan umuligt eksistere et almægtigt væsen som eksisterer nødvendigt og som har skabt alt.
Er disse to negative metafysiske eksistenspåstande sande, uafgørbare eller falske? Og hvordan vil oplægsholderen afgøre deres sandhedsværdi?
Lider man af sygelige vrangforestillinger hvis man mener, at de metafysiske forestillinger i begge sætninger både har reel eksistens og er sande?
Lidt hjælp med besvarelsen kan man måske hente hos filosoffen Peter Zinkernagel, der har tænkt en del over vort rationalitetsbegreb. Som bekendt sætter ateister stor pris på at forholde sig rationelt til tilværelsen, så måske er der noget at hente her.
Det er Peter Zinkernagels hovedpointe, at vi må udvide vort rationalitetsbegreb til også at omfatte det der ligger uden for tid og rum, således at vi også på dette felt kommer til præcis at forstå forskellen mellem det vi kan tale rationelt om, og det vi ikke kan tale rationelt om. En sådan udvidelse af rationalitetsbegrebet vil ikke blot forandre vores tænkning og kultur, men hele verden.
Hilsen
Ipso Facto --------
"A truer image of the world, I think, is obtained by picturing things as entering into the stream of time from an eternal world outside, than from a view which regards time as the devouring tyrant of all that is." - Filosoffen og logikeren Bertrand Russell.