Igen bringer Jeppe så skrønen om hastigheder på over 10.000 warp (lysets hastighed i vacuum), skabt af en redaktionssekretær på et populærvidenskabeligt magasin for at skabe sensation om et forsøg, som havde andre formål, og som forskerne selv ville benægte på det voldsomste, da de ellers ville blive til grin i hele den videnskabelige verden, uanset paradigmer.

Man fristes til at sige: "Beam me up, Scotty, og skift til warp 10.000, så vi kan flyve tilbage i tiden og overtale Jeppes far til at bruge kondom, så vi kan slippe for hans pseudovidenskabelige copypasting."



Det er udtalelser som disse, der i mine øjne fuldstændigt diskvalificerer Jeppe som en seriøs person. Der er intet useriøst i ateisters afvisning af gudetro, ligesom der heller ikke er noget useriøst i de troendes tro på diverse guder, og afvisning af ateisme. Det handler for begge om deres respektive livssyns forskelligheder, og det er skam seriøst nok.

Men nok engang får Jeppe fremhævet sig selv som et næsten guddommeligt overmenneske, der svæver over både troende og ateister med sit enevældige patent på den sande forståelse.

Lidt trist for ham forstår han åbenbart ikke begrebet basal videnskabsteori på trods af sin ofte hævdede ekspertise i begrebsfilosofi. Den basale videnskabsteori har nemlig ikke ændret sig siden Galilæi trods flere paradigmeskift undervejs.

Copypastingens ubestridte mester hærger igen debatten.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Kristian

Dit indlæg berørte noget dybt i mig, fordi musik er en stor del af mit liv også som en troende kristen. Jeg har i mine unge år fået 4 års undervisning i orgelspil af domorganisten i Odense Domkirke- Jeg kan garantere dig for, at en tid alene i det store rum med alle registre i gang, så forsvandt det nære omkring mig og jeg oplevede mig selv indhyllet i noget større end mig selv. (Børch er pensioneret nu og fyldte 80 år for nogle år siden) og han tilbød mig faktisk at føre mig op til den store organisteksamen, men trangen til at opleve udlandet var stærkere og dette foranledigede så, at jeg istedet blev ekspert i det engelske sprog. Jeg har dog holdt orgelspillet ved lige gennem at spille til bryllupper, begravelser m.m for familie og venner rundt om i forskellige kirker ligesom jeg næsten daglig spiller på mit udmærkede klaver herhjemme.
Herudover har jeg også en klassisk guitar, som er et pragtstykke erhvervet for mange år siden.

Dette skriver jeg fordi du i dit spændende indlæg nævner dine oplevelser - næsten religiøse- hvilket får mig til at skrive, at du er temmelig tæt på Guds rige i de oplevelser. De svarer temmelig godt til det jeg oplever, når jeg lytter til eller spiller nogle af Bach`s utallige stykker eller Händel`s Messias, som jeg har et totalt partitur til fra 1919.

Jeg holder også meget af Shakespeares værker og har fra min ungdom og tid i England altid været begejstret for hans fiktive figurer og deres indbyrdes dialoger, som ofte afspejler
det som foregår i den virkelige verden. Shakespeare kunne som ingen anden indpasse humoren,satiren, det groteske og det meningsfulde, så sandheden alligevel kom ud gennem sidebenene og at de latterlige og vanvittige, humoristiske eller dybt alvorlige mennesker, som han gengav i figurerne først længe efter fandt ud af meningen med dialogen.

Den kristne debatkollega som du omtaler er jeg langt henad vejen enig med ( han tilhører i øvrigt samme kirke som jeg) selv om jeg ikke kan argumentere mere udførligt for det, han har skrevet.
Problemet med forståelsen af Gud er, at vi kun kan forstå ham gennem det som Jesus Kristus sagde og gjorde i hans 33 år på jorden.Og det som jeg og andre troende kristne oplever i vores liv i relation til Gud, det vi kan kalde empiriske fakta, når Gud griber ind i en umulig situation ( helbreder et menneske)eller gennem sin Ånd opmuntrer eller trøster på et personligt plan, som ikke lader sig verificere gennem videnskabelige antagelser.
Kunne vi rationelt bevise Gud, så var der intet behov for troen og så var vi selv guder.

Det er vi ikke og derfor må vi leve i tro og ikke i en rationel tilgang på grund af en videnskabelig bevisførelse. Guds visdom er ikke denne verdens tillærte visdom og videnskabelige opdagelser, Guds visdom kan ikke måles eller vejes, men den er alligevel langt større end vi kan forestille os. Og når videnskabsmænd og kvinder hævder, at Gud ikke eksisterer og at de indtil nu erkendte teorier er afprøvede og godkendte, så er de jo alligevel ikke kommet til kernen af livets opståelse og hvad der holder det i live.Der er stadig masser af områder, hvor de forgæves søger efter beviser.

"Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde"

mvh
disciple

Hej Kristian,

Du siger: "Thi i så fald skulle jeg ud fra rationelle begrundelser kunne sige, at der ikke findes noget, som man kan betegne som Gud. Ingen nok så begavet logiker kan føre et tvingende logisk bevis for, at noget - for eksempel Gud - ikke eksisterer."

Og det er rigtig nok - det samme skriver jeg i afsnittet som begynder med: "Der findes i det lys ikke 100% viden om, at X eksisterer - eller 100% viden om at X ikke eksisterer." MEN, at inddrage "tvingende logik", er jo et stykke fra at tale om "sund fornuft" - hvilket hele mit oprindelige indlæg jo handler om.

Sund fornuft er, at kunne vurdere fremsatte påstande og vurdere underbyggende beviser for disse påstande. Det er ikke anderledes end hvad en (eller flere) dommer(e) gør under en straffesag - er der tilstrækkelige beviser for at guden A eksisterer eller ej? Hvad med guden B, C og D osv. - jeg tror du vil give mig ret i, at de troende (nutidige som historiske) ikke har formået at bringe noget som gør hele gude-cirkusset tro-værdigt (hvilket endda er rigtig langt fra "viden-værdigt" (altså påstande man kan optage i kategorien "viden")). Viden er sandsynlighed - vi kan nærme os endelig viden, men vi når aldrig de 100% - derfor må vi konstant, med kritisk fornuft og en skeptisk indstilling, forholde os til virkeligheden, og hvad vi med rette kan fylde denne med.

Sund fornuft (eller "god dømmekraft") er f.eks. at turde sige: "nisser eksisterer ikke", alene på den baggrund, at de nissetroende ikke har været i stand til at underbygge teorien om deres eksistens. Man er "magisk" tænkende, en person med hang til "mysticisme", hvis man ikke kan dømme den slags bolde ude. Sagen er præcis den samme ifht. gudetro - metoden er den samme for gudetroende og nissetroende: ubegrundet tro.

Derfor: Guder eksisterer ikke, det er sund fornuft! ;)

Hej Arne,

Jeg er særdeles skeptisk ifht. opnåelse af harmoni med Ipso Facto, vi er ikke ligefrem "kompatible" tænkere, omend vi næsten har den manglende gudetro til fælles