Har vi grådige og svinske levende væsenener: Homo sapiens, mon nogen chance for at blive bevidste om, at vi som blot en del af den totale natur på denne klode bliver nødt til at nå frem til harmoni med hele den øvrige natur, hvis vi vil overleve? Det vil jo kræve en kraftig omlægning af vores levevis. Men måske kan der udvikles en attraktiv harmonisk livsstil. I tillæg hertil kunne vi udvikle en global moral om ikke at bringe naturen ud af balance.
I-landenes evne til ikke at overbefolkes er egentlig et lyspunkt, en evne, som nok ikke er set andet steds i naturen, og ville vi hjælpe u-landene op på et mindre fattigt niveau, ville de nok ligeledes kunne undgå overbefolkning.
Og hvad energi angår er det jo allerede lykkedes i et splitsekund at eftergøre solens energiproduktion: 2 brintatomer smeltes sammen til 1 heliumatom samt en masse energi: fusionsenergi. Kan vi få dét til at køre, siger de kloge, at vi har nærmest ubgrænsede mængder af forureningsfri energi.
Indtil det måske lykkes, har vi jo stort set kun solceller og vindmøller til at stoppe vores usynlige men dødsensfarlige CO2-svineri. Denne "grønne bølge" er jo stort set alle med på, men det er jo desværre mere snak end handling.
Så spørgsmålet er vel, om vi mennesker evner at udvikle - og håndhæve - en moral, der bringer os i harmoni med den natur, vi jo er en del af? Verdens væren er jo fantastisk og vidunderlig. Skal vi mennesker fortsat være en del af den - eller skal vi uddø, som det jo er sket for så mange andre arter?
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
#40161 - 25/06/202321:12
Re: Filosofi i Trosfrihed
[Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret
Namaskaram Arne
Har det nogen betydning for dig om vi uddør Er du et grådigt og svinsk væsen Skal vi ikke stå til ansvar for vores liv? Hvordan vil du opdrage menneskene? Skal vi sætte børn i verden? Har vi et valg? Kan vi leve med konsekvenserne? Hvornår bliver vi voksne og ansvarlige...
Når jeg skriver her på Trosfrihed.dk, er det fordi, det viser sig, at når jeg søger at udtrykke klart, hvad jeg "har på hjerte", så sker der meget ofte en videreudvikling i, hvad jeg ser, tænker og føler, imens jeg skriver - og det føles selvfølgelig berigende.
I denne tråd, der jo fokuserer ganske meget på menneskehedens chancer for at undgå at udrydde sig selv, går det nu op for mig, at vi nok endnu har chancer for at udvikle os fra ikke blot at være Homo sapiens - det tænkende menneske - men tillige at være det harmoni-elskende menneske. Og så er det jo umagen værd at udtrykke sig skriftligt
Det kunne jo tillige være skønt at komme i dialog med andre, der også har tanker, idéer, holdniger, følelser om emnet: Har menneskeheden en mulig fremtid? (Og her er det jo egne ord og ikke video-links, det handler om)
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed