#38846 - 27/02/2023 18:55 skrev jeg her i denne tråd om, hvad Karen Armstrong lærte mig om den ældgamle shamanisme.
Her er lidt om, hvad hun lærer os om konfucianisme i sin nye bog:
Citat:
Der findes ingen opdeling mellem mennesker og kosmos, fordi de er fælles om den samme virkelighed. I Kina finder vi derfor en verdensanskuelse, der er meget forskellig fra den vestlige. Kosmos er ikke adskilt fra hverken mennesker eller det guddommelige. Det er snarere i konstant bevægelse, igangsat af en levende, materiel energi, som alting er opbygget af og forbundet med. Som et digt fra 300-tallet f.v.t. udtrykte det, er qi
Alle tings levende kerne: Det er det, der gør dem levende. Det skaber de fem korn under os og bliver til stjernebillederne over os. Når det strømmer mellem himlene og Jorden, Kalder vi det åndeagtigt og ærefrygtindgydende. Når det er gemt menneskenes bryst, kalder vi dem vismænd.
Den konfucianske vismand, det fuldendte menneske, er helt igennem integreret med menneskenes, det guddommeliges og naturens sfærer. Hvor vi i den moderne vestlige verden normalt sætter skel mellem det guddommelige og det menneskelige, det religiøse og det sekulære, betragter konfucianeren sig ikke som en skabning, men som medskaber af universet. Han vil derfor ikke dyrke et fuldstændig "spirituelt" liv, men tværtimod være opmærksom på sine medskabninger, lydhør overfor samfundets behov og dybt samstemt med den fysiske natur og kosmos, som i fællesskab udgør et sammehængende hele med menneskeheden.
Karen Armstrong forklarer i sin bog ordet qi som: de skabende kræfter.
Konfucianisme er jo tydeligvis "noget af en mundfuld at sluge" for os vesterlændinge - ja, det er vel lige før, man kan begynde at føle sig en smule "vestligt provinsiel" overfor konfucianismens på en gang både ærefygt og samtidig "medskaber af universet"
Vi vesterlændinge har jo så sandelig været "medskabere" af naturen på denne klode. Vi ville bibelsk herske, og der var ingen ærefrygt - ikke just noget at prale af
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
Carsten Ortmann skriver på sin Facebook side om udsendelsen:
"For verden kan kun eksistere som natur, for et væsen der ikke hører til i den" – sådan sagde den britiske antropolog, Tim Ingold i midt-1990erne. Og ca. 500 år før det, skrev den schweiziske fysiker, filosof, teolog og alkymist, Paracelsus, at ”Vi betragter det sådan, at mennesket på jorden for sin legemlige salighed ikke har noget ædlere end at erkende naturen og at betragte naturen som det rette udgangspunkt for at tale og filosofere.” Med udgangspunkt i disse to citater taler antropolog, lektor ved KU - og forfatter til bogen, Indendørsmenneskets Natur - Cecilie Rubow og lektor i Filosofi og Videnskabshistorie ved RUC og forfatter til bogen, Naturens Lys, Aksel Haaning, om vores forhold til naturen som vi er en del af, men som vi også hele tiden er på afstand af; i vores indendørsverden. En natur, som, hvis vi anerkender vores forbindelse med den, er i os og med os i verden, og kan skabe de erkendelser, der skal til for at bestå.
-0-0-0-
Og denne Supertankers anbefalinger:
Cecilie: - Bruno Latour: Ned på jorden (2018) - Anna Tsing: The mushroom at the end of the world (2015) - Andreas Blok & Rasmus Willig: Den Bæredygtige Stat (2020)
Carsten: - Cecilie Rubow: Indendørsmenneskets Natur (2022) - Aksel Haaning: Naturens Lys (1998/2021) - Aksel Haaning: Aurora, eller Morgenrøde (2021) - National Geographic: One Strange Rock (Vores Utrolige Planet, 2018) - kan ses på Disney+
Og musik: Shirtsville: Pat-A-Cake Daniel Pemberton: OSR II - I Ry Cooder: Which came first Björk: Earth Intruders
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Hej Hanskrist. Jeg glæder mig stadig over, at du her i denne tråd pegede på Karen Armstrongs bog: Naturens hellige kraft, en bog, som jeg langt fra er færdig med at gennemgå, hvorfor der i mig ikke er plads til yderligere impulser lige nu (I øvrigt undrer det mig, at du ikke selv synes at have en mening om denne bog).
Lige nu forsøger jeg at rumme konfucianismen, og udover hvad Karen Armstrong skriver finder jeg interessante orienteringer på internettet: På en hjemmeside, der hedder: "BedreLivsstil" fandt jeg dette, og i Kristeligt Dagblad fandt jeg dette, mens Religion.dk havde dette.
Det er bestemt ikke en religion/filosofi/livsindstilling eller hvad man nu vil kalde det, som vi kan ignorere - uanset, hvor fremmed for os den er her i Vesten - nu hvor Kina er blevet en global voksende stormagt i konkurrence med USA-Europa, og hvor kinesisk kommunisme og konfucianisme forenes.
Dyder i konficianismen som:
Citat:
De 5 principper i konfucianisme For konfucianismen er det kun de mennesker, der besidder og praktiserer disse principper, der kan blive junzi, dvs. “respektable mennesker” eller “overlegne mennesker”: Ren: Opmuntrer folk til at udvikle kærlighed til andre og til at handle med altruisme og empati som følge heraf. Yi: Opfordrer folk til at gøre det, der er rigtigt og retfærdigt til enhver tid. Li: Prædiker god opførsel og gode manerer. Zhi: Opmuntrer folk til at udvide deres viden. Kun de, der har viden og en god dømmekraft, vil kunne handle med retfærdighed og visdom. Xin: Opmuntrer folk til at handle uden at bedrage.
kunne vi da nok have godt af at dyrke lidt mere også her i vores vestlige verden
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed