Nej, det handler ikke om at tolke en gud ind i kulturradikalismen eller opfatte kulturradikalisme som noget gudgivent. Heri er der noget, du har misforstået.
Det er jeg da enig med dig i – og jeg kan ikke se, at jeg skulle have givet udtryk for dette, så misforståelsen er vist på din side.
Ganske vist stammer slagordene: "Menneske først, kristen så" fra en berømt præst (N.F.S. G.) men det betyder jo ikke, at troendes opfattelse af menneskets vilkår ikke er bestemt af deres tro på en skabende gud, i hvis billede mennesket er skabt. (Betyder det ikke, at det var deres gud, der bestemte, hvordan de skulle se ud og være?)
Hvis man nu ikke deler den opfattelse – altså ingen gud med i spillet – da er det nærliggende at antage, at værdisættet:
"Udover den markante humanisme indeholder den evige radikalisme i kulturelle aspekter et uforanderligt opgør med underholdningsindustriens fordummelse, med de bornerte, uudtalte adfærdspåbud, med ligegyldighed, med underdanighed og underkastelse, med idoldyrkning, med fordomme, med transcendente og okkulte fænomener m.m." (Citat fra mit tidligere indlæg)ikke har samme styrke og selvfølgelighed som grundklang hos den troende som hos den ikke troende?
Kulturradikalismen har om nogen 'isme' sit udspring og sit sikre rodfæste i oplysningstidens ideer. Det er bemærkelsesværdigt, at modstanden mod f.eks. menneskerettighederne kommer fra det klerikale hold (og fra fortænkte, mislykkede såkaldte filosoffer). Demokratiet har aldrig haft førsterang i den troende skares organisationer – tværtimod!
Det er vigtigt at bemærke, at den humanistiske spirit og aggressivitet er optaget af både Tante Berlingeren og Jyllands Moster i deres indsats for at afsløre regeringens krumspring for at sløre borgerens retlige krav på ærlige oplysninger. Den sag er et fremragende eksempel på, at det ville være på sin plads, om statsministeren tog sin tidligere tale om ansvar og moral seriøst.