Du er simpelthen ikke rask i øverste etage eller frisk længere i øverste etage.

Det er ikke bare personfnidder - det er ondskabsfuld trættekær pedantisk personfnidder af værste skuffe hvor du jagter mig rundt i manegen fordi du er fyldt med ond vilje og onde hensigter.


Iøvrigt dit link havde ikke et eneste ord om empati med naturen.



Du plukker tilfældigt et par linjer ud af to store afsnit af hvad jeg skrev. Og så synes du min forståelse empati er mangelfuld - jamen så læs dog de to store afsnit i sammenhæng.


Du gør empati til noget teoretisk og passivt - men det skyldes erfaringer - at vi omgås enten andre mennesker eller naturen og dyr eller hvad det måtte være.


Empati med naturen er noget der opstår fordi shamanistiske samfund lever i en sanselig samhørighed naturen. Det er igennem mange års erfaringer og det kommer sig af at deres eksistens er en fysisk kropslig biologisk sanselig i naturen værens eksistens.

De får ikke penge på kontoen hver måned og har et betalingskort de kan bruge i Rema og Netto. Nej de lever i afhængighed og samhørighed naturen og deres eksistens afhænger af at de forstår klogt at begå sig i naturen for at overleve - da naturen er deres Rema/Netto - deres spisekammer hvor de skal bjerge sig føden. Dette er den store forskel på dem og os.



Vi kan ikke komme fra vores vestlige livsstil uanset hvor meget empati vi mener at have og så stille os i naturen og straks tro vi har empatiske træk i forhold til naturen. Måske vi over mange år kan lære noget af natur folkene.

Så Arne og Karen Armstrong I kan være lige så empatiske I tror at være men det hjælper fanden da I ikke har levet livet jeres i en kropslig biologisk sanselig samhørighed en natur I er afhængige af at kunne begå jer i gennem erfaringer med hvordan naturen nu engang virker og fungerer.



Din manglende empati naturen skyldes at du ikke omgås naturen - ikke lever i en fysisk kropslig biologisk sanselig omgang naturen - men blot passivt iagttager naturen eller læser eller ser film om naturen.

Men dette kommer aldrig i nærheden af naturfolks empati og indlevelse og dybe forståelse sammenhængene i naturen. Der er en verden til forskel - da deres eksistens er en i naturen værens eksistens.

Jeg har som ingen andre italesat at vi skal have genoprettet vores forhold til naturen. Og det kan vi kun hvis vi sætter os selv i en fysisk kropslig biologisk sanselig i naturen værens eksistens - hvor vi lever med og af naturen.

Hvis vi ikke lever i og af naturen allesammen hvor der er tale om en vis selvforsyning uanset hvilket arbejde vi har - da vil vi aldrig opnå empati og forståelse for naturen.



-0-0-0-


Du Arne er meget fremmedgjort naturen - men det er de fleste i vor tids moderne dekadente vestlige civilisation.

Jeg har spurgt dig om du ikke kunne tænke dig at gøre noget aktivt for naturen - men der blev du meget vred - og du gad ihvertfald ikke have noget som helst at gøre med selvforsyning selv om du har mulighederne og midlerne til at gøre en aktiv indsats.

Derfor forekommer dine ord at være tomme og hule - det er en gratis omgang bare at sidde og kæfte op uden selv at ville bruge sin økonomi på den grønne omstilling.

Vi skal da gøre noget aktivt hvis vi mener noget med vores snak.

Nej nej HansKrist - betalingskort og Rema og Netto er svaret - hvorfor skulle vi dog være interesseret i naturen når Netto og Rema har alt hvad vi skal bruge for at overleve.

Kæfte op vil vi godt - men være med til den grønne omstilling det gider vi godt nok ikke - det må du HansKrist og andre tage sig af.

Nej jeg er enig med Karen Armstrong i hendes kritik af at vores empati og indlevelse og dybe indsigt og forståelse med naturen er forsvundet.

Dette gælder hende såvel som stort set alle andre moderne mennesker verden over - vi er blevet gjort fremmede overfor naturen - ellers havde vi nok ikke med åbne øjne ødelagt naturen så groft som vi har gjort.


Mht et nært forhold til naturen er jeg qua min opvækst og min medfødte sans og glæde over naturen - som det lille naturbarn jeg var/er - jo nok noget tættere på de her spørgsmål end du Arne og Karen Armstrong.

Jeg har jo været optaget af de her ting før I overhovedet kunne stave dertil.

Gennem hele min opvækst er der utallige rørende historier om hvordan jeg har kæmpet for at vi måtte have større omsorg og forståelse for naturen.

For mig var det instinktivt naturligt - ikke noget jeg skulle læse mig til - jeg forstod det umiddelbart da naturen var mit hjem og iøvrigt her Gud talte til mig - ellers ville jeg ikke kunne have vandret alene rundt uden selskab af andre end de tre hunde og de vilde dyr.

Jeg husker stadig at Gud var - talte til mig og at alt var levende derude og jeg derfor ikke ensom selv om jeg oftest var alene uden selskab af mennesker eller andre børn.

Du kan være alene sagde min mor - du kan klare dig selv - du står og hviler godt i dig selv - du er rolig og harmonisk. Og ja min ro og harmoni kom fordi jeg følte mig hjemme i naturen. På den måde var jeg ikke som andre børn flest. Andre børn flest ville være gået i stykker på grund af ensomhed - men jeg var som sagt ikke ensom - Gud talte konstant til mig gennem naturen - alt var for mig resonans og levende kommunikation og intelligens = Ånd.

Naturen underholdt mig - ikke bare for en kortere stund - men hver dag i timervis var jeg der oftest alene kun i selskab med hunde og de vilde dyr. Jeg kunne stå op midt om sommernatten som lille dreng og vandre afsted ud over marken og ned i engen og mosen og bækken og videre over i heden og skoven.

Naturen var mit hjem og min legeplads og jeg og de voksne kaldte dette, "at nu gik Hans på opdagelse" og alle morede sig herover - denne selvstændighed og så lang tid jeg var væk hjemmefra at de sagde om mig at jeg måtte være den nye Dr Lieberkind.

Gud var hele tiden med mig - der var altid en der fulgte mig og talte til mig.

Jeg troede alle havde det sådan men fandt ud af at det ikke var tilfældet - og at andre børn bukkede under af ensomhed og åndløshed og savnede selskab og derfor ikke kunne udholde at vandre alene rundt i naturen der ikke sagde dem noget hvis de ikke var i selskab med andre børn.

Min mor sagde, du Hans behøver ikke andre børn at være i selskab med - du hviler i dig selv og den din Ånd Gud der altid er med dig - det indre selskab du har i dig selv.

Jung har beskrevet det samme. Også Jung blev der talt til som dreng. Intelligente børn keder sig aldrig.

Hvis jeg ikke havde haft så meget i hovedet ville jeg måske som de fleste andre have følt mig ensom. Men jeg var ikke ensom selv om jeg var der alene. Jeg var meget moden - hvilede i mig selv - et harmonisk ligevægtigt barn og jeg husker meget godt at andre børns uligevægtighed undrede mig lidt.

Som et barn af naturen - opdraget og opvokset ude i naturen - fordi naturen talte til mig det siger sig selv at jeg tager naturens parti allerede mange år før det blev populært og kom på dagsordenen.

Jeg har kæmpet mange kampe for naturen selv som mindre dreng.

Jeg har læst grundigt i naturens store bog. Virkelig studeret i naturens store bog.

Jeg er et barn af naturen - et naturbarn - et Guds Barn. Det var ikke Bibelens Gud der interesserede mig men Naturens Gud - Livets Gud.

Det er jo et spørgsmål om hvad der siger et menneske noget og for mit vedkommende var det naturen. Og det skyldes jo at for mig er at være i naturen en primær motivation som det hedder. Jeg får simpelthen energi heraf bliver stimuleret og der skal hverken pisk eller gulerod til for at vække min interesse der nemlig er en medfødt primær motivation i mit liv at være i naturen.

Naturen talte til mig - jeg levede i resonans og samtale med naturen der var levende for mig. Andre børn mistede hurtigt interessen og fandt det kedeligt hvis de ikke var i selskab med andre børn eller voksne men sådan havde jeg det ikke da det som sagt var en primær motivation for mig at være i naturen - opholde mig i naturen der sagde mig så meget - talte til mig - tiltalte mig - virkede lokkende og dragende og forførende på mig og hele tiden fik mig til at gå længere og længere på mine vandringer og fyldte mig med energi - opstemte mig - fyldte mig med glæde og store oplevelser men ikke mindst det åbenbarede en skønhed og herlighed uden lige - åbnede mine sanser - vakte min æstetiske sans for naturens storslåede skønhed.

Frans af Assisi har oplevet det på samme måde og jeg kan genkende min kristendoms forståelse i hans.