Jeg kan bruge det som et eksempel på hvor stor forvirring der er på hvordan TRO skal forstås.
Min belæring er det eneste der giver mening.
Det afgørende kriterium ved kristen tro er, at troens genstand, Gud, ligger uden for én selv
dette er jo noget forbandet vrøvl og siger det modsatte af hvad Jesus og Paulus siger.
Gud kan ALDRIG ligge udenfor en selv - og i samme øjeblik man gør det gør man Gud til en genstand - Gud er ikke en genstand.
Gud og mennesket kan vi som Jesus og Paulus beskriver det ikke adskille, så Gud kan ikke være udenfor os selv - det siger sig selv - ja i samme øjeblik man flytter Gud udenfor mennesket så falder alt der står i Bibelen og især Nye Testamente til jorden.
At Gud er udenfor mennesket er en kættersk teologisk tanke der har ødelagt så meget.
-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
Min
belæring begrebet TRO er i verdensklasse - fuldstændig fantastisk.
Og det stemmer i overensstemmelse med hvad alle store Paulus kender siger - Læs her:
Paul Tillich:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Faith is an act of a finite being who is grasped by, and turned to, the infinite.
Faith is being grasped by an ultimate concern, or in the grip of something which is of infinite seriousness for me which surpasses life and death.
TRO er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
Faith is further the 'mighty creative thing' in us and the strongest of affects, most closely akin to the Greek 'enthusiasm' It even takes over all the functions which all 'enthusiasts' from Paul onwards have ascribed to the 'the Spirit'; for it is 'faith' that transform us inwardly and brings us forth anew. Rudolf Otto i sin redegørelse for Luther.