Arne:
At imidlertid nok alle religioner ser os mennesker som det vigtigste i den værende verden, dette univers, det siger mig, at de er menneskers smålige og selvcentrerende forestillinger, og at de mangler både ydmyghed og kærlighed til alts mirakuløse væren.
Nej GUD bliver dybt skuffet over vi mennesker dersom vi mennesker ikke sætter pris på skaberværket - alt liv.
"Gud fortryder ligefrem at han har skabt mennesket" hører vi i syndefalds myten.
-0-0-0-0-
Men stadig hvis du går til en bygmester og bestiller ham til at bygge et hus så forventer du vel at dette er hvad han koncentrerer sig om og at han har sin største viden og dygtighed og forstand henledt på disse opgaver.
Du går vel ikke ud til din bygmester og siger:
Du smålige og selvcentrerede Bygmester der mangler ydmyghed og kærlighed til alts mirakuløse væren. Jeg gider dig ikke mere - Føj forsvind herfra - du der kun har koncentration og fokus og øje og forstand og tanke på at bygge huse.
Når man går til kristendommen er det på nøjagtig samme måde - det er afgrænset til det forunderlige vidunderlige kærlige kreative dynamiske samspil der er mellem Gud og mennesket.
Og har du ikke brug for det forhold den relation i dit liv jamen så har du måske slet ikke brug for kristendommen.
Kristne mennesker kan være lige så optaget af naturen og alt liv og astrofysiske forhold som du er.
Det er jo ikke fordi om man er kristen så er man udelukket fra at være beskæftiget med livets forunderlige mirakel og mangfoldighed og skønhed og betydning og værdi i sig selv.