Enhver læresætning i den treenige kristendom er baseret på Paulus' lære, selvom Jesus aldrig sagde, at han var Gud, partner med Gud eller endda Guds søn. Ingen steder underviste Jesus i doktrinerne om treenigheden, korsfæstelsen, opstandelsen og forsoningen. Alle disse grundsætninger kom fra Paulus, Paulus' lære modsiger faktisk Jesu lære, meget på samme måde som Det Nye Testamente fortæller os om Paulus' konflikt med Jakob, Peter og Barnabas.
Jesus – En profet og budbringer
”Han (Jesus) sagde: ‘Sandelig, jeg er Allahs tjener. Han har givet mig Bogen (Evangeliet) og gjort mig til en profet.’” Koranen 19:30
Isa, som profeten Jesus hedder i Koranen, har en hel speciel betydning i Islam. I Islam kendes han som en profet, der har båret Allahs budskab ud og som har formidlet det samme guddommelige budskab ud til menneskeheden på samme vis, som de profeter, der kom før ham, viderebragte til menneskeheden.
Muslimer anser Jesus på samme måde, som de anser alle Guds profeter. Profeterne er hver især højt respekteret, anerkendt og elsket. At tvivle på Jesus eller nogen anden profet eller budbringer i Islam, uanset hvem det måtte være; Abraham, Moses, Muhammed eller andre (fred være med dem), betyder, at man bevæger sig uden for Islams fold. Det hører altså ikke med i den islamiske trosoverbevisning at være i tvivl om profeternes budskab og heller ikke Jesus’ profetskab.
Jødedommen betragter ikke Jesus (fred være med ham) som værende Messias. I Kristendommen, hvor han er tilbedt som Gud eller betegnes som ”Guds Søn,” står han i skarp kontrast til den jødiske overbevisning om hans egentlige rolle i menneskets historie. Islam har et standpunkt, som står imellem de to, hvor Jesus anerkendes for at være den ærefulde profet og budbringer af Gud, som han er, på samme tid, hvor troen også bekræfter, at Jesus er Messias. Men Jesus er for muslimer hverken Gud eller del af en treenighed. I Islam er profeter ikke tilbedt. Tilbedelse er en handling som helliges Gud alene, Skaberen af mennesket og alle profeterne. Intet menneske er tilbedt i Islam.
Hvordan betragter Islam den kristne overbevisning om, at Jesus er Gud?
I Kristendommen er Jesus kendt for at være selve Gud eller for at være Guds søn. Hvis disse overbevisninger skulle betragtes ud fra deres understøttende referencer, så vil man finde, at de er i modstrid med Det Gamle Testamente, Koranen og talrige passager i det Nye Testamente.
Mange vers i Koranen angiver klart, at Jesus ikke er Gud. Jesus er heller ikke Guds søn, da det ikke passer sig Guds Majestæt at have børn. Hævdes, at Gud har en søn, ville det indebære, at man tillægger Gudmenneskelige egenskaber og begrænsninger, mens Gud er langt fra at have sådanne ufuldkommenheder. I Koranen beskrives Jesus’ rolle og status meget tydeligt:
”Sandelig fornægtede de, der sagde: ‘Allah, Han er al-Masih (Messias), Maryams (Marias) søn.’ Men al-Masih (Messias) havde sagt: ‘O, Israels børn, tilbed Allah, min Herre og jeres Herre.’ Sandelig, den, der sætter partnere ved siden af Allah, (for) ham har Allah forbudt al-Jannah (Paradiset), og hans tilholdssted er Ilden. Og for Zalimin (de uretfærdige) er der ingen hjælpere.” Koranen 5:72
”Det (passer sig) ikke for Allah at tage Sig en søn. Lovprist være Han. Når Han beslutter en sag, siger Han blot til den: ‘Bliv til,’ og den bliver til.” Koranen 19:35
Tanken om, at en gud – der angiveligt skulle være et svagt hjælpeløst barn; én der ikke kunne overleve uden mad, drikke eller søvn – skulle være den samme Almægtige Gud som beskrevet i Det Gamle Testamente, er uacceptabelt, når man har forståelse for Guds Unikke Guddommelighed.
”O, I Bogens folk, overdriv ikke i jeres religion, og sig kun sandheden om Allah. Sandelig, al-Masih Isa (Messias, Jesus), Maryams (Marias) søn, er kun Allahs sendebud og Hans ord, (som) Han leverede til Maryam (Maria) og en ånd fra Ham. Så tro på Allah og Hans sendebud, og sig ikke ‘Tre.’ Afhold jer derfra, det vil være bedst for jer. Sandelig, Allah er kun Én Gud. Højt hævet er Han over at have en søn. Alt i Himlene og på Jorden tilhører Ham. Og Allah er tilstrækkelig som Værge.” Koranen 4:171
Gud er ikke sammenlignelig med mennesket på nogen måde. Det gælder endvidere også for påstanden om, at Jesus er en del af en treenighed, hvorom Gud nævner i Koranen:
”Sandelig har de, der sagde: ‘Allah er den tredje af tre,’ fornægtet (sandheden). Men der er ingen gud undtagen den Ene Gud. Og hvis de ikke afstår fra det, de siger, vil en smertefuld straf sandelig ramme fornægterne blandt dem.” Koranen 5:73
I Koranen står nøje beskrevet, hvordan englen Gabriel blev sendt til Maria i form af en mand med et glædeligt budskab om et barn, der var ved at blive født på mirakuløs vist uden en far:
”Så satte hun et forhæng op for (at isolere sig fra) dem. Derpå sendte Vi Vor ånd (Gabriel) til hende, som viste sig for hende som et fuldkomment menneske. Hun sagde: `Jeg søger tilflugt hos Den Nådige imod dig – (nærm mig ikke) hvis du er gudfrygtig!´ Han sagde: `Jeg er kun din Herres udsending, der skal give dig (nyheden om) en retskaffen søn.´ Hun sagde: `Hvordan skulle jeg få en søn, når intet menneske har rørt mig, og jeg ikke har været usømmelig?´ Han sagde: `Således (skal det være). Din Herre siger: Det er let for Mig. Og Vi vil gøre ham til et tegn for menneskene og en barmhjertighed fra Os. Det er en afgjort sag.´” Koranen 19:17-21
Derfor er profeten Jesus et menneske skabt af Gud uden en far
Gud siger:
”Sandelig, Isas (Jesus’) eksempel hos Allah er som eksemplet med Adam. Han skabte ham af jord, hvorefter Han sagde til ham: `Bliv til,´ og han blev til. Sandheden er fra din Herre, så vær ikke en af tvivlerne.” 3:59-60
Jesus ifølge Islam
https://www.youtube.com/watch?v=hjCSMT8jCzc