Arne:
Jeg læser dig som, at vi skal være naturlige i naturen - så vidt det nu er praktisk muligt for den enkelte.
Vores fysiske kropslige biologiske sanselige kosmiske i Naturens værens tilstedeværelse DASEIN eksistens - er et spørgsmål om at overleve i et samspil med naturen - og er derfor et engagement pga at vores behov skal tilfredsstilles i naturen - behovet for føde og drikkelse og ly og læ for vind sol og kulde.
Vores engagement er at vi må være virksomme eller arbejdsomme i naturen igennem at vi samler/finder fødevarer eller det sker gennem fiskeri og jordbrug (køkkenhave gartneri) landbrug (med husdyr hold).
Om dette at være til i et engagement og arbejdende virksomhed i forhold til naturen for at overleve i et samspil og ressonans og harmoni med naturen er naturligt ved jeg ikke.
De fleste idag forbinder vist det at være naturligt med at være lig med ikke at foretage sig noget. Som du også selv tidligere har givet udtryk for i din beundring for kontemplation og selvløshed hvor vi giver afkald på at være interesseret og engageret i forhold til naturen.
Iøvrigt en stor forskel på vi debattører for hvem det religiøse spirituelle betyder noget at jeg nærmest som den eneste hævder at der aldrig kan være tale om selvløshed og passivitet - og jeg har fået klø kritik fra alle sider (Arne - jmp Michael - Serotonin - Jan ABC med mange flere) for at fremhæve en SPIRITUALITET hvor mennesket styrkes i deres jordiske dennesidige engagement - virkelyst og kreative skabende lyst til at være arbejdsomme aktive til i verden.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.Det dygtige duelige menneske med alle dets kompetencer overlever mødet med det hellige det guddommelige - ja det bliver endda stærkere af dette møde - går styrket ud af mødet - ja menneskets dennesidige jordiske engagement og dygtighed og forstandighed styrkes af mødet med det guddommelige.
Jamen er det religiøse spirituelle ikke lig med at vende ryggen til "verden"? NEJ har jeg som den eneste hævdet i alle årene.
Den verden Paulus taler om vi ikke skal skikke os lige med er den politiske uretfærdige verden og tingenes orden. Det er ondskabens åndemagter som verdensmagt vi skal tage afstand fra.
Ifølge Paulus skal verden ikke snart forgå men en ny verden opstår i den gamle verden.
Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!Gudsriget - den ny verden - realiseres aktualiseres og virkeliggøres - bliver gestaltet i og med at vi mennesker iklæder os KRISTUS - Gudmennesket - mennesket der lever med Gud - i et intenst passioneret og skabende kreativ dynamisk fader søn relation som Jesus gjorde det.
Fader Søn billedet symboliserer kvaliteten af vores liv med Gud - hvor Guds Kærlighed KRISTUS er udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os.
I KRISTUS bliver vi mere menneskelige - dennesidige jordiske og fyldt med engagement. Åndens "begær" er livet. Ja det er ÅNDEN der giver os livet. Styrker vores livsduelighed og dygtighed og engagement og aktivitets niveau - trang til kreativ dynamisk virksomhed i verden.
At de første kristne i de paulinske urkristne menigheder opførte sig asketisk og passive fordi de ventede verdens undergang er en eklatant fejllæsning Paulus. Fordi ifølge Paulus var den Ny Verden - Gudsriget - brudt igennem i og med begivenheden KRISTUS: den GUD Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.
Derfor er kristne ikke passive asketiske verdens foragtere. Men de bekræfter den ny verden - Gudsriget - der i og med begivenheden KRISTUS allerede er brudt igennem i verden.
Svar
Citer
