Poster dette spørgsmål igen.

syntes det er interessant hvorfra tanken om himmels efterliv kommer fra i taget trådstart i betragtning - Kommer alle gode mennesker i himlen når de dør? - men da også når du skriver, at hebræerne troede på et himmelsk efterliv.

Troede alle jøder på det. Nej siger biblen, men nogle, selv skriftlærde var interesseret i tanken om evigt liv (Nikodemus)

Anonym Ja det er jo et stort emne, men her er hvad Biblen siger om emnet.

Hvem kommer i himlen?

Hvad Bibelen siger
Gud udvælger et begrænset antal af trofaste kristne som, efter deres død, vil blive oprejst til liv i himlen. (1 Peter 1:3, 4) Når de først er blevet udvalgt, må de fortsat styrke deres kristne tro og have en ren adfærd så de ikke bliver forkastet og dermed mister deres himmelske arv. – Efeserne 5:5; Filipperne 3:12-14.

Hvad skal de der kommer i himlen, foretage sig?
Deres opgave går ud på at tjene sammen med Jesus som konger og præster i 1.000 år. (Åbenbaringen 5:9, 10; 20:6) Tilsammen vil de udgøre de “nye himle”, eller den himmelske regering, der skal herske over den ‘nye jord’, eller det jordiske samfund. Disse himmelske regenter vil hjælpe menneskene så de kommer til at leve under de retfærdige forhold som Gud oprindeligt havde i tanke. – Esajas 65:17; 2 Peter 3:13.

Hvor mange vil blive oprejst til himlen?
Bibelen viser at 144.000 vil blive oprejst til liv i himlen. (Åbenbaringen 7:4) I det syn der er nedskrevet i Åbenbaringen 14:1-3, beskriver apostlen Johannes at han så ‘Lammet stå på Zions Bjerg, og sammen med det et hundrede og fireogfyrre tusind’. I dette syn skildrer “Lammet” den opstandne Jesus. (Johannes 1:29; 1 Peter 1:19) “Zions Bjerg” skildrer den ophøjede stilling som Jesus og hans 144.000 medregenter indtager i himlen. – Salme 2:6; Hebræerne 12:22.

De der er “kaldede og udvalgte” til at regere sammen med Kristus i Riget, omtales som en “lille hjord”. (Åbenbaringen 17:14; Lukas 12:32) Det viser at de ville være relativt få i sammenligning med det fuldstændige antal af Jesus’ får. – Johannes 10:16.

Fejlagtige opfattelser om dem der skal i himlen
Fejlagtig opfattelse: Alle gode mennesker kommer i himlen.

Faktum: Gud lover at de fleste gode mennesker får evigt liv på jorden. – Salme 37:11, 29, 34.

Jesus sagde: “Ingen [er] steget op til himmelen.” (Johannes 3:13) Med disse ord viste han at gode mennesker der døde før ham, som Abraham, Moses, Job og David, ikke var kommet i himlen. (Apostelgerninger 2:29, 34) Derimod havde de håb om at blive oprejst til liv på jorden. – Job 14:13-15.

Opstandelsen til liv i himlen kaldes “den første opstandelse”. (Åbenbaringen 20:6) Det viser at der også vil være en anden opstandelse. Denne opstandelse vil blive til liv på jorden.

Bibelen lærer at under Guds riges styre ‘skal døden ikke være mere’. (Åbenbaringen 21:3, 4) Dette løfte må gælde jorden, for døden har aldrig eksisteret i himlen.

Fejlagtig opfattelse: Enhver vælger selv om han eller hun vil have liv i himlen eller på jorden.

Faktum: Gud afgør hvilke trofaste kristne der skal have “sejrsprisen, kaldet opad”, det vil sige håb om liv i himlen. (Filipperne 3:14) Ens personlige ønske eller ambition har ikke nogen indflydelse på om man bliver udvalgt. – Mattæus 20:20-23.

Fejlagtig opfattelse: Håbet om evigt liv på jorden er mindre attraktivt, og det er kun for dem der ikke er værdige til at komme i himlen.

Faktum: Gud omtaler dem der får evigt liv på jorden, som ‘mit folk’, “mine udvalgte” og som “Jehovas velsignede”. (Esajas 65:21-23) De vil få det privilegium at opfylde Guds oprindelige hensigt med menneskene – evigt liv i fuldkommenhed på en paradisisk jord. – 1 Mosebog 1:28; Salme 115:16; Esajas 45:18.

Fejlagtig opfattelse: Antallet på 144.000 der er omtalt i Åbenbaringens Bog, er symbolsk, ikke bogstaveligt.

Faktum: Det er sandt at Åbenbaringens Bog indeholder symbolske tal, men nogle af tallene skal forstås bogstaveligt. For eksempel omtaler den “Lammets tolv apostles tolv navne”. (Åbenbaringen 21:14) Tænk over hvad der taler for at tallet 144.000 også skal forstås bogstaveligt.

I Åbenbaringen 7:4 nævnes “tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusind” [med beseglede menes der at det var fastslået at de skulle leve i himlen]. I versene umiddelbart efter ovennævnte bibelvers omtales en anden gruppe som en modsætning hertil: “En stor skare, som ingen var i stand til at tælle.” De der er en del af ‘den store skare’, vil også modtage frelsen fra Gud. (Åbenbaringen 7:9, 10) Hvis tallet 144.000 var symbolsk og i stedet skulle betegne en gruppe uden et bestemt antal, så ville kontrasten mellem de to grupper være gået tabt. *

Desuden beskrives de 144.000 som nogle der er blevet “købt fra menneskeslægten som en førstegrøde”. (Åbenbaringen 14:4) Udtrykket “førstegrøde” sigter til en lille udvalgt gruppe. Det er en passende beskrivelse af dem der skal regere i himlen sammen med Kristus over et ubestemt antal undersåtter her på jorden. – Åbenbaringen 5:10.

^ Professor Robert L. Thomas er kommet til en lignende slutning vedrørende tallet 144.000 som nævnes i Åbenbaringen 7:4. Han skrev: “Der opgives et bestemt antal i modsætning til det ubestemte antal i 7:9. Hvis det skal opfattes symbolsk, er der intet tal i bogen der skal opfattes bogstaveligt.” – Revelation 1-7: An Exegetical Commentary, side 474.

Du poster skriftsteder i en kristen kontekst, som svar/bevis på at hebræerne troede på et himmelsk efterliv.

De fra GT du poster, ser jeg ikke taler om et himmelsk efterliv for hebræerne

Og vi ved jo fra skriften at ikke alle jøder – på Jesu tid - trods de var skriftkloge, troede og måske ikke engang havde hørt om dette før. Ja og nogle af Jesu disciple gik fra ham på grund af, at tanken om opstandelsen forargede dem
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/joh/6

Så hvor kommer denne tanke fra hos de hebræer, du taler om, som troede på et himmelsk efterliv?

Jeg tror vi misforstår hindanden lidt, Paulus skrev til Hebræerne 11:1

11 Tro er den sikre forventning om det man håber på, det tydelige bevis på virkelige ting der ikke ses. Og Paulus troede på en opstandelse, så der er jo ingen grund til at Hebræerne ikke skulle gøre det.

GUDS TJENERE har altid troet på opstandelsen. Om Abraham, der levede 2000 år før Jesus blev født som menneske, siger Bibelen: „Han regnede med at Gud var i stand til at oprejse ham [hans søn Isak] endog fra de døde.“ (Hebræerne 11:17-19) Senere spurgte Guds tjener Job: „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ Som svar på sit eget spørgsmål sagde Job til Gud: „Du vil kalde, og jeg vil svare dig.“ Dermed viste han at han troede på opstandelsen. — Job 14:14, 15, NW.

2 Da Jesus Kristus var på jorden, sagde han: „At de døde oprejses har også Moses angivet, i beretningen om tornebusken, når han kalder Jehova ’Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’. Han er ikke dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham.“ (Lukas 20:37, 38) I De Kristne Græske Skrifter forekommer ordet „opstandelse“ over 40 gange. Ja, læren om de dødes opstandelse er en af Bibelens grundlærdomme. — Hebræerne 6:1, 2.

Du kan ikke skære hebræerne over én kam, men ja skriften siger Paulus var hebræer, men også at han havde en baggrund som farisæer der troede på en opstandelse - dog ikke noget med kødets opstandelse, men at sjælen ikke dør

https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/ApG/23

Men når du siger, hebræerne troede på en opstandelse, mener du måske de farisæiske hebræer?

Hvis ja minder det jo meget om folkekirke kristne, der flest tror deres sjæl kommer i himlen når de dør -