Jeg'et fordrejer eller forvrænger ikke vores verdensbillede - tværtimod er det Jeg'ets fornemste opgave at frasortere alle de subjektive egoistiske egocentriske interesser der kunne forvrænge vores opfattelse af virkeligheden (eller vores omverden).
Men ved siden af hvad jeg har skrevet om den her problemstilling med selvforglemmelse (eller selvløshed (
selv om det er en meget uheldig betegnelse)) - dette at kunne blive løs og fri af sig selv for at kunne være til i verden for 1): noget andet; arbejde studier videnskab og forskning og kreativ kunstnerisk virksomhed) og 2): nogen, nogle, andre (familien kæreste venner eller næsten i nød) 3): æstetisk at erfare Naturens Skønhed og Storslåethed - vor tids vigtigste form for transcendens er nok når naturen på ekstatisk vis griber os og opløfter os - også derfor naturen bliver brugt som terapi.
Psykiatrien og psykologien ved en masse om det neurotiske selvkredsende menneske der ikke kan blive fri og løs af sig selv.
Det barn der fx ikke kan slippe sig selv - blive fri og løs af sig selv for at deltage i leg og andre sociale aktiviteter eller kan følge med i undervisningen må vi have særligt opmærksomhed på. Og det har pædagoger og lærere - de er uddannet til at forstå at det kan være mangel på tryghed der gør at børn ikke kan blive fri og løs af sig selv for at deltage i leg og idræt og undervisningen og så får de skabt denne tryghed der er forudsætningen for at et menneske kan forlade sig selv - give slip på sig selv for at deltage i de aktiviteter der er nødvendige for at vi modnes og vokser som mennesker.
Nå men jeg har som den eneste skrevet klogt og dygtig om de her forhold i årevis.
At du ikke engang har observeret det Arne viser at du simpelthen ikke læser mine indlæg og/eller ikke er i besiddelse af evnen til at skabe et overblik over hvad det er vi har drøftet med hinanden i mange mange år her på Trosfrihed.
Og ja jeg mister indimellem min tålmodig med dig når alt hvad jeg har skrevet fiser hen over hovedet på dig og du fremstiller ham fra Københavns Universitet som noget helt enestående.
Du opfatter og erkender simpelthen ikke en skid af hvad der er foregået og foregår her på Trosfrihed.
Nøjagtig som dengang du påstod jeg aldrig havde skrevet om de spontane suveræne livsytringer og det så viste sig at jeg er den eneste i hele Danmark der har brugt den formulering som fx Løgstrup aldrig selv brugte.
Din underbevidsthed der ikke har noget imod dig stjal simpelthen de spontane suveræne livsytringer fra mine skriverier - det er kun din bevidste indstilling der er ondskabsfuld og fyldt med modvilje imod mig.
-0-0-0-0-
Tikka:
Tanken at elske gud med alt hvad man har er vel også en tilsidesættelse af eget begær/egoisme
Nej det er simpelthen SPIRITUALITET - Gud Helligåndens mange vidunderlige ekstatiske skønne virkninger der gør at vi ikke skal gå i rette med os selv. Vi skal ikke forsøge at være selvløse eller mindre fyldt med begær - dette er mennesket uden Gud og Guds Ånd - der vil frelse sig selv.
Det neurotiske selvkredsende menneske risikerer at miste sig selv - fordi det ikke kan blive fri og løs af sig selv (glemme sig selv for en stund) for deltage i "livet" og gøre sig erfaringer med omgivelserne - omverdenen (om disse er sociale naturlige eller det er et arbejde der skal udføres eller studie eller forskning eller om det er kreative kunstnerisk kulturelle aktiviteter).
Jeg har talt og skrevet om de her forhold i årevis i en urkristen paulinsk spirituel sammenhæng men altid i dialog med moderne videnskab - neurovidenskab psykologi og pædagogik og psykiatri - for at gøre det interessant og vedkommende. Er det på for højt et niveau for Arne - nej ikke nødvendigvis - det skyldes mere Arne's bevidste modvilje mod at læse mine indlæg Psykiatrien og ja psykologien ved faktisk noget om hvad der skal til for at vi mennesker kan blive fri og løs af os selv for at kunne deltage i vores omgivelser om disse er naturen eller sociale eller et arbejde studier kunst og videnskab.
Og det har med EKSTASEN og GLÆDEN at gøre - det har at gøre med vores neo limbic brain - hvor basal ganglierne - og dopamin spiller en vigtig rolle. Dette har at gøre med vores ekstatiske begejstring nysgerrighed og motivation - passion og entusiasme.
Derfor er der ingen selvopgivelse tale om - tværtimod.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Fornuft - Ekstatisk Fornuft.
Kun Ekstatisk Fornuft formår at fuldføre det Fornuften har indset som et gode. Fornuften er lam, dog seende og ja tænkende, men den formår intet at udrette. Fornuften indser, jeg burde ikke drikke, ikke ryge etc etc, men den formår ikke at ændre på disse forhold.
Hvad ville fornuften være uden ekstatisk fornuft og ja vice versa. Når fornuften arbejder tænkende, så vender den altid tilbage til sig selv. Ekstatisk fornuft formår at forlade sig selv og blive et med sit objekt (motiv; mål), dog uden at miste sig selv, men nu som forvandlet, gennem at det participerer i objektet. Subjekt og objekt indgår i en syntese og ny virkelighed eller skabelse med hinanden (vores eksistens kan forandre vores essens), som når mand og kvinde forenes i kærlighedslivet, men dette sker overalt, både når vi arbejder intellektuelt eller åndeligt (med teorier, hypoteser, diskurser), som når vi kaster os over et nyt interessefelt, eller arbejde, eller en ny sportsgren.
Fornuft er forhåndsbetingelsen for tro, i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel. Tillich.
Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor med at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldender, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænse og erfarer det absoluttes, det helliges nærværelse... Tillich.
-0-0-0-0-0-0-
-0-0-0-0-0-0-
Arne gør nu "psykologen ved Københavns Universitet Kaspar Meitil" til noget helt særligt - som om hans bog er den helt store ORAKEL - men dette er jo vanvittigt når vi påtænker hvor meget mere grundigt og dybsindigt og dygtig jeg har skrevet om disse forhold som Meitil kløjs i og slet ikke formår (at dømme ud fra de citater Arne har gengivet) at sætte ind i en større tværvidenskabelig kontekst.
Men ihvertfald er det ufatteligt at Arne falder på røven for den bog når vi tænker på hvor meget mere grundigt og dybsindigt klogt og tværvidenskabeligt godt gennemarbejdet jeg har analyseret forholdet.
VÅGN NU OP FOLKENS - vær lidt mere nærværende og følg med i hvad der er blevet skrevet her på siden gennem årene -- ellers kommer vi aldrig til at gøre fremskridt.