Hej Jacob!

Tak for dit næstseneste bidrag, der trods alt viser, at du tænker over tingene.

Igen er der tale om en tradition der bygger på ordet ateismes etymologi, som jeg har fulgt. Grundbetydningen af ateisme er fastlagt af negationen af begrebet "theos" der betyder gud i ental, hvorfor ateisme "a theos" rent etymologisk hentyder til en benægtelse af entalsformen af begrebet gud.

For at komme ud over denne begræsning, kan man anvende andre begreber i stedet for det belastede begreb "gud" og i stedet tale om en eller flere omnipotente metafysiske entiteter (OME) som også kan omfatte det som tros i panteismen og i buddhismen.

Men også dette giver definitionsmæssige problemer, fordi det synes umuligt at konstruere en konsistent metafysisk fællesbetgenelse som dækker alt hvad det er muligt at tro om metafysiske entiteter som enten er omnipotente eller ikke er der, eller er delvist omnipotente. Der er i princippet ingen grænser for hvad mennesker kan tænke om gud/OME m.v. og derfor er det nok umuligt at definere et fællesbegreb der på konsistent vis dækker hele spektret.

Dette er for så vidt i overensstemmelse med nogle af filosofffen Witt-Hansens religiøse afmagtspostulater:



Usædvanlige og stærke subjektive oplevelser som ikke kan henføres til noget i den fysiske verden må nødvendigvis beskrives i det sprog som enten af evolutionen eller fordi det ikke kunne være anderledes har givet selvbevidste sansende logiske væsener som os mulighed for at udvikkle - det vi kalder normalsproget eller universalsproget. Med et sådant sprog kan vi umuligt beskrive noget som principielt ligger uden for denne verdens fysiske og logiske grænser. Hvis man prøver, som de troende gør, så havner man uvægerligt i selvmodsigelser og absurditeter.

Hvis ateismen alene definerer sig selv som en negation af hvad de troende kan finde på at hævde om gud/guder/det transcendente etc. etc. - kald det hvad du vil - så bliver den jo lige så udefinerbar som det den er en negation af.

Det var måske en god idé hvis du prøvede at tænke lidt dybere over sådanne sammenhænge, som jeg allerede har været lidt inde på i tidligere indlæg.

Der er selvfølgelig en grund til, at Dawkins anvender sine 7 kategorier, og den grund er for mig at se, at de begreber der anvendes i ateismen lige så lidt som begreberne i teismen kan beskrives konsistent i vor normalsprog. Begge dele drejer sig dybest set om subjektive fornemmelser hvad angår det rent metafysiske eller transcendente niveau, for om dette kan hverken teister eller ateister have sikker viden. Og om det man ikke kan have sikker viden om, er man nu engang overladt til at tro på, hvis man vil holde det for sandt.

For at benægte denne sammenhæng, skal du først ændre definitionen af begreberne TRO og VIDEN, men det indebærer, at vi ikke længere kan anvende disse begreber på en konsistent måde til at beskrive virkelighheden med.

Så indtil videre vil jeg lade min påstand stå uændret, men samtidig overlade det til enhver, at definere begrebet "gud" som vedkommende synes og føler det bør defineres. Når blot der er tale om et metafysisk begreb, så må man for min skyld gerne sætte troen på eksistensen af ubrydelige historiske love i guds sted, således som man gjorde i den marxistiske-leninistiske pseudo- eller erstatningsreligion. Igen et spørgsmål om definitioner, for i buddhismen tror man heller ikke på personlige almægtige guder, hvorfor det kan være vanskeligt at afgøre, om vi her står over for en filosofisk lære eller en egentlig religion.

Måske er gud blot et kvantefænomen der forstyrrer de neurale netværk i hovederne på hovedparten af menneskeheden? Hvem kan afgøre dette spørgsmål? Og hvordan kan det i det hele taget afgøres?

Det kan de begavede debattører så prøve at udgranske, mens jeg lige smutter de 20 meter ned til stranden med lidt Sangria og evaluerer de seneste bikinimodeller, for lissom at få genetableret kontakten med virkeligheden.

Hilsen

Ipso Facto


------------
"Gravitation is not responsible for people falling in love." - Albert Einstein.

Kære Ipso Facto,
Jeg ville nu gerne tilbage til nisserne, kan du lige tage den analogi op efter Sangriaen?

I mine øjne er nisser og guder nemlig imaginære fantasivæsener vi har nedarvet gennem sproget, begge typer har man ræsonneret sig frem til vha. metoden "tro" og ubegrundede postulater - desværre er det kun nisserne man har fået sendt det rette sted hen: nemlig til fantasiens forunderlige verden.

Men igen, kunne du venligst forholde dig til min hyggelige nisse-indlæg?

Kære Ole Bjørn,

Alt tyder på at du fik ret i ovenstående antagelse. Skuffende.

Igen skøjter Jeppe ud på tynd is, sprogligt set.

Hans nylige påstand om, at ateisme var en negation af teisme gendrev jeg jo med følgende argumentation:

Det havde Jeppe ikke mod på eller mulighed for at bestride. I stedet mener han nu på snedig vis at kunne komme uden om sin sproglige brøler ved at hævde (fejlagtigt) at ordet ateisme etymologisk er afledt af entalsformen "a theos", og derfor refererer til benægtelsen af en enkelt gud.

Men grækerne havde som bekendt masser af guder, så hvis en ateist kun var en benægter af en enkelt af dem, ville det logisk sige, at han troede på alle de andre. Det prædikat ville de daværende græske ateister nok meget have sig frabedt.

Mennesker, der arbejder med sprog, kan med et halvt øje se, at theos refererer til den ubestemte form, altså en hvilken som helst gud, så ateisten benægter ikke bare en enkelt gud, men mere end 5.000 "nulevende" guder foruden alle de afdøde religioners guder.

Men det står altså ikke klart for en begrebslogiker med et højst usikkert greb om sproget.

Du er nu sjov, Jeppe, men isen holder ikke til din gumpetunge argumentation.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Jacob!

Jeg har ellers lige observeret nogle søde "nisser" på stranden, men skal vende tilbage til spørgsmålet, om sådanne bikiniklædte fatamorganaer blot er imaginære fantasivæsener senere. Men måske har du ret, for da jeg inviterede en af nisserne på et glas Sangria gjorde hun sig usynlig. ;)

Selv om jeg normalt ikke læser debattens køreplanslæsende pedanters ævl, faldt jeg alligevel over en enkelt sætning hos en af de førende pedanter.

Den pågældende nedlader sig selvfølgelig ikke til ligefrem at argumentere for det han hævder er sandt, men nøjes med at karakterisere det han ikke forstår som VRØVL.

Bortset fra det indledende ævl, lød afvisningen af en af mine påstande således:



Det bliver videnskabsmændene på CERN garanteret kede af at høre, for de er rent eksperimentelt nået frem til, at pedanten tager fejl:



Hele artiklen kan læses på dette link til SCIENTIFIC AMERICAN:

http://www.sciam.com/article.cfm?id=quantum-weirdnes-wins-again-entangl-2008-08-13&print=true

Nu vil jeg ikke være så fræk og ubehøvlet at påstå, at pedanten tager 10.000 gange fejl, for det har jeg allerede gjort 100 gange uden nogen som helst mental effekt.

Mit gæt er derfor, at den pågældende må være ramt af noget der nærmest svarer til fanatisk religiøs tro eller at hans hjerne er en tautologi - noget som principielt ikke kan falsificeres. Spændende fænomen må man nok sige. ;)

Hilsen

Ipso Facto


-----------
"Quantum weirdness wins again: Entanglement clocks in at 10,000+ times faster than light" - Overskrift til artiklen i SCIENTIFIC AMERICAN, dateret August 13, 2008.