|
0
registrerede
497
gæster og
72
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#33250 - 12/09/2021 09:54
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Hej Arne for mig er det en frækhed at begrænse det guddommelige til en mandsperson, der vil - og kan - alt godt. (Jeg har fremhævet). Jo - lidelse og elendighed kan føre til en sådan opfattelse - men jeg kan ikke få det til at stemme med, at skaberkraften er god og almægtig. For mig ser det ud til, at du her benægter, at Gud kan og vil alt godt/at skaberkraften er almægtig. Tager jeg fejl? Uanset hvad, så finder jeg følgende interessant, forholdet mellem dit syn og det kristne. For dig, Arne, bør mennesker ikke mene, at Gud er kærlig og elsker den verden, Gud selv har skabt. Det kalder du "storsnudet", "utilbørlig" og "utilgiveligt frækt". Om dig selv mener du omvendt, at du elsker med en altomfattende kærlighed. Du kalder det endda: min altomfattende kærlighed Dvs.: Arne: Altomfattende kærlighed. Gud: Ingen mening. Andre: "Storsnudet", "utilbørlig", "utilgivelig frækhed". (Dette kalder du ydmyghed). Her ser jeg det kristne syn nærmest omvendt: Gud: Kærlighed med stort K. Andre: Bedre end en selv. Sig selv: En synder. (Dette kalder jeg ydmyghed). Det minder mig også om følgende historie om Jesus: Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: "Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Jesus svarede ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud."Her gør Jesus jo ifølge dig det "storsnudede, "utilbørlige" og en "utilgivelig frækhed", mens han nok i de flestes øjne netop er ydmyg. Tak for vores dialog, Arne. Det er meget afklarende for mig 
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#33251 - 12/09/2021 12:04
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Du skriver, at du finder vores dialog afklarende, men for mig opleves den mere som forvirrende - eller snarere forvrængende.
Det ser ud til at du fokuserer på dét, at jeg ikke vil karakterisere, hvad du kalder Gud.
Det betyder, at jeg ikke tillægger Gud egenskaber - og heller ikke fratager Gud egenskaber.
Det skyldes, at jeg - som blot et menneske - overfor, hvad jeg benævner: det guddommelige finder, at jeg er i den allermest ydmyge position, hvor man ikke kan tillade sig den slags.
Dét kobler du så sammen med ord fra mig om teodicé-problemet - som jeg ikke har set, at du forholder dig til - så det ser ud, som om jeg fratager det guddommelige nogle egenskaber.
For mig er det hele meget mere enkelt og ligetil:
- Oplever det guddommeliges væren i alt - væren og intet andet.
- Oplever at dette føder kærlighed i mig.
- Forstår at det er dette sidste, jeg skal bruge mine kræfter på.
- Indser at granskning af det guddommeliges væren er både håbløst, upassende og spild af tid, der i stedet bør bruges på kærlighed.
Jeg synes, du hele tiden søger at fordreje dette ved at pådutte mig noget, der ikke er mig.
F.eks. skriver du:
For mig ser det ud til, at du her benægter, at Gud kan og vil alt godt/at skaberkraften er almægtig. Tager jeg fejl?
Du kan ikke undgå et vide, at jeg hverken benægter eller tillægger.
Og hvad andre gør, det er jo deres sag.
Dit "Dvs.:" er for mig nogle forvrængende og falske konklusioner.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed 
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#33252 - 12/09/2021 12:26
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Hej Arne Det ser ud til at du fokuserer på dét, at jeg ikke vil karakterisere, hvad du kalder Gud.
Det betyder, at jeg ikke tillægger Gud egenskaber - og heller ikke fratager Gud egenskaber.
Det skyldes, at jeg - som blot et menneske - overfor, hvad jeg benævner: det guddommelige finder, at jeg er i den allermest ydmyge position, hvor man ikke kan tillade sig den slags. Det finder jeg dristigt af dig at påstå. Den guddommelige skaberkraft er jo i alt og har skabt alt. Hvor ved du fra, at det guddommelige ikke kan melde sig i mennesket som Kærlighed? Gud har dog selv skabt mennesket og kan vel også meddele sig i sin skabning, om Gud vil. Hvordan du end vender og drejer det, Arne, så ender du med antagelser; her er det antagelsen om, at det Guds skabelse ikke kan det ene eller det andet. Hvor ved du det fra? Hvorfor denne begræsning af Gud, som har skabt og er i sin skabelse? Det er jo ikke dig, der er skaberen og hermed kan påstå, hvad der er muligt og ikke muligt. Her finder jeg det kristne verdensbillede mere ydmygt: Den kristne forstår Gud som Kærlighed og sig selv som et kar, der gerne vil fyldes af Gud. Hos dig ser det omvendt ud: Du nægter at tillægge Gud noget positivt og smukt, men iklæder dig selv ordene, at du elsker alt og alle. Du skriver, at du finder vores dialog afklarende, men for mig opleves den mere som forvirrende - eller snarere forvrængende. Det har været afklarende for mig, at jeg ikke finder din position ydmyg, og at den står i stærk kontrast til den kristne position, som jeg derimod finder meget ydmyg. Dette er vel klart nok: For dig, Arne, bør mennesker ikke mene, at Gud er kærlig og elsker den verden, Gud selv har skabt. Det kalder du "storsnudet", "utilbørlig" og "utilgiveligt frækt". Om dig selv mener du omvendt, at du elsker med en altomfattende kærlighed.Dette skriver du jo igen og igen. Du kan jo genlæse tråden eller blot se her: Det betyder, at jeg ikke tillægger Gud egenskaber Det må betyde, at Gud for dig ikke er kærlig - da du i så fald ville have pålagt ham en egenskab af kærlig. Omvendt ser du dig selv som elskende alt og alle. Derfor skrev jeg: Arne: Altomfattende kærlighed.
Gud: Ingen mening.
Andre: "Storsnudet", "utilbørlig", "utilgivelig frækhed".
(Dette kalder du ydmyghed).
Her ser jeg det kristne syn nærmest omvendt:
Gud: Kærlighed med stort K.
Andre: Bedre end en selv.
Sig selv: En synder.
(Dette kalder jeg ydmyghed).
Det minder mig også om følgende historie om Jesus:
Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: "Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Jesus svarede ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud."
Her gør Jesus jo ifølge dig det "storsnudede, "utilbørlige" og en "utilgivelig frækhed", mens han nok i de flestes øjne netop er ydmyg. Du kan ikke undgå et vide, at jeg hverken benægter eller tillægger. Og dog har du selv sagt: Jo - lidelse og elendighed kan føre til en sådan opfattelse - men jeg kan ikke få det til at stemme med, at skaberkraften er god og almægtig. for mig er det en frækhed at begrænse det guddommelige til en mandsperson, der vil - og kan - alt godt. Du mener med andre ord, at det er begræsning af Gud, at Gud kan og vil alt godt. Dette er et klart udsagn fra din side. Måske du har skiftet position undervejs. Og det er du i din gode ret til. Vores dialog hjælper mig til at indse, hvor smukt og godt det kan være at befinde sig i en levende tradition, hvor andre mennesker er gået forud for os. Tak
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#33253 - 12/09/2021 15:20
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej anonyme Thomas.
Endnu engang drager du helt vilde konklusioner om mig, der er diametralt modsatte af, hvad jeg står for - og udtrykker.
Jeg skrev - og du citerede:
Det ser ud til at du fokuserer på dét, at jeg ikke vil karakterisere, hvad du kalder Gud.
Det betyder, at jeg ikke tillægger Gud egenskaber - og heller ikke fratager Gud egenskaber.
Det skyldes, at jeg - som blot et menneske - overfor, hvad jeg benævner: det guddommelige finder, at jeg er i den allermest ydmyge position, hvor man ikke kan tillade sig den slags.
Det finder jeg dristigt af dig at påstå. Den guddommelige skaberkraft er jo i alt og har skabt alt. Hvor ved du fra, at det guddommelige ikke kan melde sig i mennesket som Kærlighed? Gud har dog selv skabt mennesket og kan vel også meddele sig i sin skabning, om Gud vil.
Hvordan du end vender og drejer det, Arne, så ender du med antagelser; her er det antagelsen om, at det Guds skabelse ikke kan det ene eller det andet. Hvor ved du det fra? Hvorfor denne begræsning af Gud, som har skabt og er i sin skabelse? Det er jo ikke dig, der er skaberen og hermed kan påstå, hvad der er muligt og ikke muligt.
Din replik til mig:
Hvor ved du fra, at det guddommelige ikke kan melde sig i mennesket som Kærlighed?
Jeg kunne da ikke drømme om at påstå noget sådant, og har jo klart tilkendegivet det - og som du jo netop har citeret mig for - at jeg "ikke tillægger Gud egenskaber - og heller ikke fratager Gud egenskaber".
Alligevel fremturer du endnu engang med:
Hvordan du end vender og drejer det, Arne, så ender du med antagelser; her er det antagelsen om, at det Guds skabelse ikke kan det ene eller det andet.
Jeg oplever, at det guddommelige ER.
Det er alt, hvad jeg ved - intet mere.
Oplevelsen har født kærlighed i mig!
SÃ¥ du kan godt opgive at "skyde mig andet i skoene"!
Og hvad du og andre oplever - og tænker - om det guddommelige, det respekterer jeg, men det er bare ikke mig.
Men at du i dén grad mistyder mig, det undrer mig - og mon ikke også andre.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, nøjsomhed, empati, harmoni og kærlighed
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#33254 - 12/09/2021 15:49
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Hej Arne Jeg skrev: Hvor ved du fra, at det guddommelige ikke kan melde sig i mennesket som Kærlighed?Du svarer, at det er helt hen i vejret, at jeg skriver sådan. Men det kan jeg nu ikke se, at det er. Jeg har forstået dig sådan, at du fordømmer de mennesker, som kalder Gud Kærlighed, eller som mener, at Gud er kærlig. Du bruger ord som "storsnudede", "utilbørlig", "utilgivelig frækhed" og "snage", om det de gør. Har jeg misforstået dig på dette punkt?at jeg "ikke tillægger Gud egenskaber - og heller ikke fratager Gud egenskaber". Det har jeg forstået, Arne. Det er jo også det, jeg siger: Du tillægger ikke Gud egenskaber. Ergo tillægger du ikke Gud at være kærlig. Omvendt mener du om dig selv, at du er kærlig med en "altomfattende kærlighed". Og du konkluderer så, at du hermed er meget ydmyg  Er dette korrekt forstået?Der, hvor det bliver afklarende for mig er, at jeg ser det modsatte hos kristne. De har ikke disse tanker om sig selv, at de elsker alt og alle (selv om de gerne vil blive fyldt af sådan en kærlighed). De giver Gud æren som den eneste gode. Og det får dig til at fælde dom og bruge en del skældsord som "storsnudede", "utilbørlig", "utilgivelig frækhed" og "snage", osv. Er dette ikke korrekt forstået?
Det eksemplificeres så fint med følgende historie: Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: "Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" Jesus svarede ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud."Hvor folk flest, vil jeg tro, finder Jesus ydmyg i denne historie, så vil du vel - ifølge dine egne ord - finde det utilbørligt (umoralsk!), at Jesus siger, at han ikke selv - men kun Gud! - er god; idet du jo siger, at det er en "utilgivelig frækhed" at sige noget om Gud. Og hvad du og andre oplever - og tænker - om det guddommelige, det respekterer jeg Det virker sandelig ikke sådan, når du bruger ord som "storsnudede" og "utilbørlige", osv. Du ved ikke, hvad Gud er i stand til, og hvordan Gud har skabt mennesket. Måske har Gud skabt mennesket sådan, at mennesket faktisk KAN opleve, at Gud er kærlighed - og med rette så - uden at du behøver at bruge grimme ord om deres opfattelse. Men igen: Har jeg misforstået dig på dette punkt?Hvis du mener, at jeg har misforstået noget, må du gerne være konkret. Som jeg ser det, følger jeg dine egne ord, og den diskussion vi har haft, meget nøje.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
