p.s. Ja, der er de familier, som kun gider en gudstjeneste en gang om året juleaften for traditionens skyld, men jeg samarbejder idag med Det guddommelige men forhåbentlig også med jer...
Ja, det er helt centralt i kristendommen. Skabelsen er nu "falden", men den kristne tanke er, at det vil blive genoprettet. Gennem sit inkarnerede Ord - Gud kropsliggjort som menneske: Jesus Kristus - frelser Gud mennesket, ikke for at mennesket kan fly verden, men for at mennesket kan genoptage sit oprindelige kald at være medskaber i Guds Skaberværk. Ved at lære kærligheden at kende på ny og elske hinanden inderligt kan menneskeheden blive klar til, at også skabelsen fornys og at leve sit kald - at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i og ud over den ganske verden.
Vil nogen inspireres til at se en dyb og altomfattende kærligheds-sammenhæng mellem det guddommelige, mennesket og verden, så er kristendommen sand åndelig føde.
David Bonner Richardson om Nicolai Berdyaev's "The Meaning of History":
“In this philosophy are expressed the mysticism of Eastern Orthodoxy, the messianism of the Slavic races and the Sobornost’ — the commonalty, the doctrine of the We — of Russia. The earthly futurism of Western philosophers of history is spiritualized into a doctrine of the age of the Spirit, vitalized by Christian eschatology. The ancient doctrines of the brotherhood of man and communion of the Saints are invigorated. Berdyaev both examines the conditions of true social communion and investigates the means of true communion between man and Nature. These doctrines — the eschatology and the Sobornost’ between men and between man and nature — express in different ways the unity of his philosophy. Indeed the outstanding place of cosmogony in the doctrine and the mysticism of it guarantee its doctrinal unity.Everything in Berdyaev’s doctrine pertains to philosophy of history because everything pertains to the return of man and the world to God. And every assertion, every notion of his philosophy relates to his mysticism of history, to his mystical doctrine of Christ, the true Man and true Microcosm in Whom the cosmos, all history and every man belongs.”
"I denne filosofi udtrykkes den østlige ortodoksi' mystik, de slaviske racers messianisme og Sobornosten' - fællesheden, læren om Vi'et - i Rusland. Den jordiske futurisme hos vestlige historiefilosoffer åndeliggøres til en doktrin om Åndens tidsalder, vitaliseret af kristen eskatologi. De gamle doktriner om menneskets broderskab og de helliges fællesskab er styrket. Berdyaev både undersøger betingelserne for ægte socialt fællesskab og undersøger midlerne til sandt fællesskab mellem mennesket og naturen. Disse doktriner - eskatologien og Sobornost'en mellem mennesker og mellem mennesket og naturen - udtrykker på forskellige måder enheden i hans filosofi. Faktisk garanterer kosmogoniens enestående plads i doktrinen og dens mystik dens doktrinære enhed. Alt i Berdyaevs doktrin vedrører historiefilosofi, fordi alt vedrører menneskets og verdens tilbagevenden til Gud. Og enhver påstand, enhver forestilling om hans filosofi relaterer sig til hans mystik om historien, til hans mystiske lære om Kristus, det sande menneske og det sande mikrokosmos, i hvem kosmos, hele historien og hvert menneske hører hjemme.
💕✝️💗☦️💕
Nicolai Berdyaev i "The Meaning of the Creative Act" side 126:
For creative philosophy, truth is not a passive reflection of something: truth is rather activity in giving meaning to something. The attainment of truth presupposes creative activity of the spirit: the spirit must resist the separation of subject from object and the conflict between creativity and being. The creative epoch and creative philosophy are characterized by a new and different gnosseology which throws light on the relative and partial truth of the old gnosseology, under the law. This new and different gnosseology is based entirely upon the idea of man as a microcosm and the centre of the universe. The microcosm, in its creative and dynamic relationship to the macrocosm, knows no fatal separation, no opposition. Man is a relative and an image of the cosmos, not because he is a fraction of the cosmos but because he is himself a whole cosmos and of one structure with the cosmos. Man's cosmic nature was suppressed by sin and it will be fully and finally revealed only in the creative epoch. Then it will be clearly evident to philosophical consciousness, that the creative act has existential and cosmic significance. Man the microcosm is able to express himself dynamically in the macrocosm, he has the power to create being, to change culture into being.
For kreativ filosofi er sandhed ikke en passiv afspejling af noget: sandhed er snarere aktivitet i at give mening til noget. Opnåelsen af sandhed forudsætter åndens skabende aktivitet: ånden skal modstå adskillelsen af subjekt fra objektog konflikten mellem kreativitet og væren. Den kreative epoke og den kreative filosofi er præget af en ny og anderledes gnosseologi, som kaster lys over den relative og delvise sandhed af den gamle gnosseologi, under loven. Denne nye og anderledes gnosseologi er udelukkende baseret på ideen om mennesket som et mikrokosmos og universets centrum. Mikrokosmos, i dets kreative og dynamiske forhold til makrokosmos, kender ingen fatal adskillelse, ingen opposition. Mennesket er en slægtning og et billede af kosmos, ikke fordi det er en brøkdel af kosmos, men fordi det selv er et helt kosmos og af én struktur med kosmos. Menneskets kosmiske natur blev undertrykt af synd, og det vil kun blive fuldt og endeligt åbenbaret i den kreative epoke. Så vil det være klart for den filosofiske bevidsthed, at den skabende handling har eksistentiel og kosmisk betydning. Mennesket mikrokosmos er i stand til at udtrykke sig dynamisk i makrokosmos, det har magten til at skabe væren, til at ændre kultur til væren.
💕☦️💗✝️💕
At den KRISTOLOGISKE ANTROPOLOGI er ANTROPO'KOSMISK hos Paulus har Nicolai Berdyaev opdaget.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Namaskaram... Hvem keder sig herinde Mon det gamle menneske er ved at udvikle sig Skal vi ikke drikke nogle øller sammen Hvad står der i skrifterne...
Citat:
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
Har du brug for noget Hvor er overblikket henne Er rollerne fordelt Lad os spille skak Hvordan følge med mig Kongen lægger stærkt ud...
Hej Tikka. Du skriver i #42702 - 22/01/2024 23:07 til sidst:
Citat:
Måske du vil udlægge citatet fra Johannes 3:16 - Hvad betyder ordene?
Citat:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Min replik: Det bliver mere og mere klart for mig, at jeg ikke er en, der kan "udlægge" ord fra Bibelen. Der er alt for meget i den, som jeg ikke tror på - og som giver mig mistanke om noget, mennesker har fundet på.
For mig er "evigt liv" en ønskedrøm. Hvorfor give os mennesker evigt liv, men ikke alt andet levende?
For mig er ordet "Gud" en nedgradering af, hvad jeg må nøjes med at kalde: Det guddommelige - selv om jeg klart mærker, at også dét er for småt - men passende menneske-ord eksisterer naturligvis ikke
Og den påståede kærlighed til verden, kan vi mennesker tillade os dét? Jeg vil hellere nøjes med at sige, at den værende verden (som vi mennesker jo er en meget, meget lille del af) oplever jeg som et sandhedens mirakel - at elske
Det er på den måde, jeg ser kristendommen som kærlighedens religion - i min trosfrihed.
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed