Hej Thomas og Arne
Teolog Lars Sandbeck skriver på Facebook:
Hvorfor det guddommelige og det menneskelige hører sammen...
I blandt andet sin tiltrædelsesforelæsning som professor i dogmatik har Anders-Christian Jacobsen gjort sig til talsmand for "erotisk teologi" - forstået som menneskets naturlige længsel efter forening med Gud (og Guds tilsvarende længsel efter forening med mennesket).
Et godt eksempel på en nyformuleret klassisk kristen erosteologi er David Bentley Harts nye bog "You Are Gods. On Nature and Supernature", som handler om forholdet mellem natur og nåde og mellem Guds og menneskets natur. Det er krævende teologisk, filosofisk, metafysisk læsning, men det er ikke desto mindre fremragende.
Jeg er kommet til et afsnit om inkarnationen, hvor det bliver tydeligt, hvor afgørende erosteologien er for den kristne tro - og hvor fatalt det er at adskille Guds og menneskets natur fra hinanden, sådan som der har været en tendens til i Vesten siden den pelagianske strid i begyndelsen af 400-tallet. DBH skriver:
"Orthodox Christology insists not merely that there is no conflict or rivalry between Christ's divinity and his humanity, nor merely that they are capable of harmonious accord with one another. Rather, it asserts that humanity is so naturally compatible with divinity that the Son can be both fully divine and fully human at once without separation or confusion, in one agent whose actions are all therefore at once fully human and fully divine. If our nature were not already wholly contained within the divine, and the divine not already innate in us, then the incarnation of the Son would have to be an extrinsic juxtaposition of natures 'reconciled' with one another, either by a kind of miraculous occasionalism or else by way of a real change in both natures, producing a fusion or synthesis that would supplant the divine and the human alike with a new reality essentially different from both at once. But then Christ would not be the God-man, but rather a semi-divine monstrosity: either a divine-human chimaera or a divine-human hybrid." (s. 18f.)
Divine'Human Prøv at se hvor sikker - hjemmevant - Nicolai Berdyaev bevæger sig rundt i den samme problemstilling som David Bentley Hart er inde på i ovenfor engelske tekst:
The usual Christian answer, that man's chief end is life in God, cannot satisfy us - it is too general and too formal. Those who give this answer are too much engrossed in the way to the final goal. Rest in God is usually thought of as victory over the evil and sin in human nature, as the extinguishing of this nature, as the absorption of the human by the divine. Man merely makes free within himself a place for God and returns to God's bosom without any profit. There is a fateful tendency toward monophysitism in historic Christianity. It is as though the man who is redeemed from his sins desired that his human nature should cease to exist - that only the divine natur alone should exist. But Christ is God-Man. He redeems and restores human nature to its likeness unto God. Human nature which knows itself, knows its independent and free being, must exist eternally only as a creative and creating nature. Human nature finally justifies itself before the Creator not by extinguishing itself but by its own creative expression. Man must absolutely be. Human nature, redeemed and saved from evil, has a positive human content and a positive human purpose. This content and purpose can be only creativeness. Man's creativeness is connected with the ecstatic element in him. MCAAt drage de fulde nødvendige konsekvenser af hvad Nicolai Berdyaev skriver ovenfor medfører følgende erkendelse og forståelse af det religiøse spirituelle:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle, bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).
-0-0-0-0-
Eros Teologien - ret interessant at Lars Sandbeck nu lige idag kommer ind på det når jeg tænker på hvad jeg skrev forleden her i tråden om nøjagtig det samme.
Disse sammenfald.
I blandt andet sin tiltrædelsesforelæsning som professor i dogmatik har Anders-Christian Jacobsen gjort sig til talsmand for "erotisk teologi" - forstået som menneskets naturlige længsel efter forening med Gud (og Guds tilsvarende længsel efter forening med mennesket).De der har læst HansKrist - har hørt nøjagtig det samme mange gange - det findes i udtalt grad hos Nicolai Berdyaev.
Nicolai Berdyaev's bog: "The Divine & The Human" anskaffede jeg mig for godt 20 år siden (sammen med et utal af andre af hans bøger har ca 20 styks):
This book is about Divine Humanity, man's creative collaboration with God in the world. Nikolai Berdyaev's reflections on Divine Humanity lead him to outline a dramatic philosophy of destiny, a philosophy of existence which unfolds in time and passes over into eternity, into a state which is not death but transfiguration. He describes his method as existentially anthropocentric and spiritually religious; the dialectic of this book is a dialectic not of logic but of life, a living existential dialectic. He emphasizes that man must not only await a divine-human revelation, but work creatively to achieve one.
This book is about Divine Humanity,
man's creative collaboration with God in the world.Gud længes efter og elsker mennesket mere end mennesket længes efter og elsker Gud - dette forhold omtaler Paulus som GUDS KÆRLIGHED KRISTUS.
Det er de her tanker Arne afviser og ringeagter og som gør at Arne og undertegnede er som nat og dag og slet ikke kan enes og har haft de utallige sammenstød med hinanden.
Arne fremhæver den Ortodokse Kirke Kristendom - men det er nok den kristendom han er længst væk fra i sine konstante dogmatiske gentagne tanker om det religiøse.
-0-0-0-0-0-
PS:
Thomas:
Hvad angår intuitionen, så er her nogle citater:
Intuition, evnen til umiddelbar og direkte opfattelse af en helhed eller sammenhæng uden forudgående rationel tænkning. Denne helhed kan være et almenmenneskeligt livsforhold, en praktisk, teknisk eller erkendelsesmæssig problemstilling eller tilværelsens inderste væsen.
Indsigten har således åbenbaringskarakter og kan som sådan hverken kontrolleres eller begrundes rationelt; men dette forhindrer ikke, at den for den oplevende altid fremstår med høj sandhedsværdi.
Til den intuitive indsigt knytter der sig ofte et særegent "nærvær", hvori afstanden mellem den erkendende og det erkendte er ophævet, så man så at sige bliver ét med genstanden for sin betragtning og forstår dennes væsen indefra.
I sjældne tilfælde kan denne konkrete enhed igen blive indgangen til den totale enhedsoplevelse (unio mystica), som mystikerne beretter om, hvor individet bliver ét med det værendes inderste væsen og i ét nu forstår alt.
https://denstoredanske.lex.dk/intuition(Hanskrist, dine åbenbaringer har vel så en anden slags karakter?!)
Intuition er som der også siges en ÅBENBARINGs DIMENSION - hører ind under hvad vi forstår som ÅBENBARINGER sammen med INSPIRATION og det er selve grundlaget for det religiøse spirituelle - hvordan vi skal forstå dette - hvilket jeg har sagt utallige gange.
Der er to kilder til ERKENDELSE - Fornuften (her vi har empirisk undersøgelse) og Ekstatisk Fornuft eller ÅBENBARINGER som Paulus omtaler det overalt men smukkest i 1 Kor 2.
Hos Emmanuel Kant - behandles FORNUFT (Tillich) under Teoretisk Fornuft og EKSTATISK FORNUFT (Tillich) under Praktisk Fornuft.
Svar
Citer
