|
1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
162
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#33138 - 27/08/2021 17:53
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Anonym.
En sand fryd at læse dine ord - og det skulle ikke undre mig, hvis de ligger ret nær noget sandt 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed  
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#33145 - 28/08/2021 12:04
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Helt kort til dit spørgsmål om, hvordan man kan vide, når man er ikke-vidende (agnostiker):
Det var vist K.E. Løgstrup, der i sin skabelsesteologi fremhævede, at man her kan opleve, at Gud er, men ikke hvordan Gud er.
For mig startede det med, at jeg begyndte at fundere over emnet: Væren - Ikke Væren.
Det førte jo hurtigt til, at jeg opdagede, at man ikke kan nærme sig Ikke Væren, men efterfølgende til en overvældende begejstring over den ufattelige - ja mirakuløse - Væren.
Nu forstod jeg pludselig dybden i den første linje i Jalal al-Din Rumi's korte digt meget bedre:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel.
Men selvsamme tegn er er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Det var - og er - for mig en stor oplevelse - faktisk en åbenbaring.
Når jeg bruger udtrykket "det guddommelige" og ikke ordet "Gud", er det fordi, det for mig er en utilbørlig "indespærring" af det guddommelige i alene en person.
Når jeg så læser dine ord:
Den evige filosofi drejer sig først og fremmest om den ene, guddommelige Virkelighed bag tingenes, livenes og sjælenes mangfoldige verden. Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden.
Dog, om opfyldt af kærlighed, ren af hjertet og fattig i ånden er en forudsætning, eller det er en følge af oplevelsen, det ved jeg ikke.
Når jeg foretrækker ordet "oplevelse" og ikke "åbenbaring" er det for at undgå pral.
Og så lige en ting mere:
I min oplevelse af det guddommeliges væren i det værende er vi menneskers rolle langt mere beskeden - mere som den ser ud i kosmologiens verden
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#33147 - 28/08/2021 14:12
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Hej Arne
Tak for svar!
Det er interessant, det med at vi kan vide, at Gud ER, men ikke HVORDAN han er. Jeg tror, at mystikerens viden rækker noget videre - uden dog på nogen måde at "udtømme" Gud.
Ydmyghed. Det tænker jeg ofte på, når jeg hører dig tale om dit verdensbillede. Men noget undrer mig:
Du skriver, så vidt jeg har forstået dig, at vi er en ubetydelig del af hele skabelsen, og at vores rolle ikke er større end dyrenes.
Men for mig er dette ikke Kærlighed. Gud, Kærligheden selv (med stort K), må give os (og hele skabelsen) betydning, hvis han da er Kærlig(hed). Tilsvarende ser jeg, at Gud - i sin uendelige kærlighed - deler sig selv med os og giver os en betydelig og meningsfuld rolle.
Dit verdensbillede afslører for mig at se en mere distanceret Gud, som ser os som ubetydelige, og som ikke deler sig selv med os.
Hvad tænker du om det?
Men ellers kan jeg godt følge dig i, hvor vigtig selve OPLEVELSEN er.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#33149 - 28/08/2021 17:48
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Du skriver:
Det er interessant, det med at vi kan vide, at Gud ER, men ikke HVORDAN han er. Jeg tror, at mystikerens viden rækker noget videre - uden dog på nogen måde at "udtømme" Gud.
Jo, det er da meget muligt, at der er mystikere, der har oplevet mere - at det ikke bare er noget, de bilder sig ind - og det respekterer jeg - uanset om de holder det for sig selv, eller de henvender sig til os andre herom.
Men jeg føler mig ikke overbevist - selvom jeg kan finde meget godt, smukt og sikkert også sandt i, hvad der hævdes.
For nu at tage Jesus og Muhammed, så beundrer jeg kærligheden hos den første og ydmygheden hos den anden.
Du skriver også til mig:
Du skriver, så vidt jeg har forstået dig, at vi er en ubetydelig del af hele skabelsen, og at vores rolle ikke er større end dyrenes.
Ubetydelig og ubetydelig - vel, for mig er vi en del af det guddommelige - eller måske rettere: det guddommelige er også i os.
Men det guddommelige er - for mig - som jeg oplever det - også i dyr, planter, sand, jord, bjerge, have, andre planeter, stjerner, "sorte huller", galakser, galaksehobe, energi, tyngdekraft, alt i universet - og i eventuelle andre universer.
Jeg finder det "nærsynet" og egocentrisk, hvis vi mennesker tror, at verden er skabt for os, og jeg tror, at vi mennesker er en meget, meget lille del af dette univers, som vi end ikke ved, hvor stort det er, eller om det er uendeligt
Og jeg finder det dybt, dybt betagende, at vi i vores ubetydelighed dog er en del af et vidunder - et mirakel - det guddommelige.
Og "blomsten" i denne oplevelse er - for mig - ydmygt at føle - og aktivt leve - den altomfattende kærlighed
Jeg fornemmer, at det er dét, der er meningen med mit liv - ikke at "snage" i det guddommelige
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
