Hej Arne
din kristendom håber, at kristendommens totalt udefinerbare Gud griber ind og forbedrer verden, hvor jeg jo mener, at vi mdennesker jo har fået evnerne til at tøjle vores grådighed og mangfoldighed.
Hvis vi holdt op med at plyndre kloden - og hvis vi undlod at være så mange - så kom vi dog et meget, meget stort skridt frem mod en rigtig god verden - dette i respekt for skabelsens guddommelighed, så var behovet for, at kristendommens Gud skulle gribe ind, jo nærmest der ikke.
Jeg vil nødig kalde det "min kristendom". Det er vist ganske mainstream kristendom, at Gud handler
gennem mennesket, som er ment til at reflektere Guds lys ind i verden. Vi opgiver bestemt ikke vores ansvar og handlekraft, men vi udfolder dem i samarbejde med Guds vilje.
Det er dog rigtigt, at man i hvert fald i Matthæus, Markus og Lukas - samt hos Paulus (fx Rom 8, 1. Kor. 15 og 1. Thess. 4) - og for den sags skyld også hos fx 2 Peter 3 - finder, at Gud på et tidspunkt griber afgørende ind, således at verden genfødes i en tilstand af evigt liv og glæde. På det tidspunkt kan mennesket genoptage sit Kald som forvaltere i sin fylde og få verden til fortsat at blomstre i Guds evighed. Det var jo dette, som var vores oprindelige Kald allerede før faldet.
Om Gud skulle være udefinérbar ... jeg vil snarere sige, at vi mennesker ikke evner at fatte det guddommelige sin fylde, men at Gud dog vælger at åbenbare sig selv for vores erkendeevne, fx som Kærlighed, i højere og højere grad.
Kh Thomas