Jeg stillede AI CHAT følgende spørgsmål:
Især ud fra Paul Tillich's bog "Troens Dynamik" og selvfølgelig også Systematic Theology og begreberne Fornuft og Ekstatisk Fornuft som Tillich gør flittigt brug af - kan du så redegøre for Paul Tillich's forståelse TRO i en Ny Testamentlig paulinsk sammenhæng.
AI CHAT GBT svarede mig:
Paul Tillich's forståelse af tro i en nytestamentlig paulinsk sammenhæng kan ses gennem hans teologiske perspektiv på tro som en eksistentiel kategori snarere end en simpel accept af religiøse dogmer. I sin bog "Troens Dynamik" beskriver Tillich tro som en grundlæggende dimension af menneskets eksistens, der overskrider rationalitetens grænser og forbinder individet med det hellige.
Ifølge Tillich er tro en form for tillid til det ultimative, det uendelige og det transcendentale, som han betegner som Guds virkelighed. Troen handler ikke kun om at acceptere bestemte religiøse læresætninger, men derimod om at være åben over for det mysterium, der ligger bag vores eksistens og at engagere sig i en personlig relation med det transcendentale.
Paul Tillich skiller mellem to former for rationel tro: fornuft og ekstatisk fornuft. Fornuften handler om at forstå og analysere troens objekt, mens ekstatisk fornuft repræsenterer en dybere dimension af tro, der går ud over det rent rationelle og åbner op for en oplevelse af det hellige.
I en nytestamentlig paulinsk sammenhæng kan man se Tillich's forståelse af tro som en invitation til at opleve Guds nærvær og kærlighed gennem en personlig og intens relation til det transcendentale. Paulus taler i sine breve ofte om troen som en kilde til frelse og et middel til at opnå en nyoplevelse af tilhørsforhold til Gud. På samme måde betoner Tillich vigtigheden af tro som en vej til at forbinde sig med det ultimative og finde mening og formål i tilværelsen.
I sin systematiske teologi uddyber Tillich disse perspektiver og argumenterer for, at tro er en afgørende dimension af menneskets eksistens, der kan give livet dybde og mening. Troen åbner op for en verden af muligheder og transzendens, der går ud over det umiddelbart rationelle og udfordrer os til at leve i tillid til det hellige.
På denne måde kan man sige, at Paul Tillich's forståelse af tro i en nytestamentlig paulinsk sammenhæng handler om at se tro som en dybt personlig og oplevelsesbaseret relation til det hellige, der kan lede mennesket til en ny forståelse af sig selv og verden omkring sig.
💕💌💘💌💕
Jeg har lige læst Apostlenes Gerninger i et hug - dette var medrivende gribende fængslende meget spændende læsning og jeg fik mange aha oplevelser og kan se at Peter er mindst lige så meget Hedninger Apostel som Paulus. Ihvertfald er Peter før end Paulus - tidligere ude end Paulus.
Og hierarkiet ser ud til at være Jakob, Jesus bror som den øverste autoritet og så Peter og så Paulus og andre.
Jeg tror forfatteren til Apostlenes Gerninger om det skulle være forfatteren til Lukas Evangeliet (og måske den Lukas selv Paulus rejste med) - nå uanset hvem der er forfatteren så tror jeg det er et meget seriøst ærligt forsøg på historisk dokumentarisk at gengive hvordan Jesus Bevægelsen Vejen etablerede sig i verden og hvor meget medgang og ja modstand og forargelse og folke opstandelse og oprør Jesus Bevægelsen Vejen vækkede.
Tydeligt er det også her i ApG at kvinderne spiller en afgørende rolle på lige fod med mændene som vi ser det også hos Paulus Brevene - især Rom 16 hvor det stort set kun er kvinderne der har en betydelig ledende rolle i menighedslivet og mændene nævnes blot fordi de er mænd til disse kvinder, danner par med disse betydningsfulde kvinder med en ledende afgørende rolle i menigheden.
At dette at være jøde ikke er et entydigt begreb bliver hamret fast med syv tommer søm for al fremtid. Jøder er tydeligvis som alle andre mennesker nøjagtig som i dag. Troende og ikke troende og blandt troende igen så forskellige.
Jøder er mennesker som alle os andre.
Så at sige Jesus (og Paulus) er jøder siger ingenting overhovedet. Eller ihvertfald kun meget lidt - og er ikke forklaringen på alverdens ting.
Ikke sådan at forstå jeg vil benægte apokalyptiske Messianske Guds Rige forventninger - men disse kan tage de mærkeligste former uventede former som det også sker med Jesus Bevægelsen Vejen - der ret hurtigt - måske allerede med Jesus i levende live omfattede hedningerne. Noget tyder på det.
Betegnelsen kristne (Kristus er den græske betegnelse for Messias) bliver ifølge ApG brugt pludselig for første gang om de hedninger kristne disciple i Antiokia.
Apostlenes Gerninger kapitel 11 vers 19 - 26:
Menigheden i Antiokia
De, der var blevet spredt under den forfølgelse, der udbrød i anledning af Stefanus, rejste nu rundt helt til Fønikien og Cypern og Antiokia, men forkyndte kun ordet for jøder. Men blandt dem var der nogle cyprioter og kyrenæere, som kom til Antiokia og også talte til grækerne og forkyndte evangeliet om Herren Jesus.
Og Herrens hånd var med dem, så et stort antal kom til tro og vendte om til Herren.
Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia. Da han kom dertil og erfarede Guds nåde, blev han glad og formanede alle til at holde sig til Herren med beslutsomt hjerte.
For han var en god mand, fyldt af Helligånd og tro. Og en stor skare blev vundet for Herren. Barnabas tog så af sted til Tarsus for at opsøge Saulus, og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne.