Hej Tikka

Rart du i langt højere grad er begyndt at give udtryk for hvad du selv står for. Pyha, nu er vi fri for at gætte om hvad Tikka egentlig mener, da du nu mere og mere præsenterer dig selv i det du skriver. Spændende bliver det når vi nærmer os spørgsmålet om hvor du står i forhold til kristendommen, som du jo hidtil har afvist, at have ståsted der.






Okay vi er begge enige om at der er mange forskellige former for bøn.


"dette betinger jo man har en ide/forestilling om denne gud man henvender sig til i ånd og sandhed"


Nej ikke nødvendigvis, for i den Paulinske Jungianske form for BØN vi hører om i Rom 8 og
Rom 12 (indledning) og 1 Kor 2 - her er det Gud der åbenbarer sig for os.

Det er en fordel til tider at vores ideer og forestillinger om Gud at vi glemmer disse og gi'r Gud en chance for at være Gud (at vi tør mødet konfrontationen) og ikke blot et "fantom" eller idé i vores mentale forestillings univers.

-0-0-0-


Herlige ord fra dig her:





Nu når du har den forståelse også, hvorfor går du så ikke ind og blander dig i den debat jeg har haft med Arne - i Emnet og tråden "Hvad er JESUS KRISTUS kendt for at have bragt i spil i verden".

Dette at I andre næsten aldrig blander jer gør at Arne tror at der ikke er nogen der støtter op om hvad jeg hævder.

I gamle dage med Kræn-p og Anne (ALH) og Disciple med mange flere, der blandede folk sig eller deltog folk i debatterne, men det gør I der er her nu meget sjældent og ja det gør at Arne tror jeg altid står alene med mine synspunkter da I andre forholder jer tavse, selv når Arne efterlyser hvad I mener, høre vi ikke et ord.

Vores debat sted kunne blive mere interessant hvis der var et større engagement og ja Arne ville blive klogere, da han er indifferent over for hvad jeg skriver, men meget følsom overfor hvad I mener.

Mange kærlige hilsner HansKrist

Har vist ikke skrevet andet end hvad du finder i biblen

*


En åbenbaring forstås altid af den der oplever den, og kan kun omsættes til noget man i forvejen kender - og eller noget som man forstår hvordan skal tolkes … og er gud og dennes ånd involveret skal ens bevidsthed rumme forestilling om dette, at gud er til og har en ånd.

Altså man kan ikke forestille sig noget man ikke har et billede af

Hvad var det der skete ved Paulus omvendelses oplevelse.

Thjaee kan man jo strikke mange historier om, men konkret skete der det ifølge biblen, at hans forehavende blev stoppet - en slags hvad har jeg gang i – og ja - han spurgte jo til hvem Herren var.
Dette var jo en åbning til det som skete, og bibelsk grunden, at gud kunne bruge ham

*


Hvis man tror, er der ikke tale om noget fantom, for troen er jo en virkelighed

*



Fordi jeg normalt ikke blander mig i andres konflikt og her konkret, fordi jeg ikke forstod ”jeres” anklager og forsvar og ej gider personfnidder, og ikke mindst fordi min holdning er denne, at du er jer begge.

***

Tikka:

Har vist ikke skrevet andet end hvad du finder i biblen

Det har du gjort rigtig meget, men du har dog indimellem afsløret i små glimt at du er en NU'ets new age flipper og at du ihvertfald ikke er kristen, og begge dele finder jeg intet af i bibelen.

Ligeledes dit første skriv om bøn ej heller hører bibelen til, men igen vor tids new age.

Og ja du var lige begyndt at afsløre hvad du selv vil stå på mål for. Iøvrigt er du den eneste af os debattører der skjuler hvad du selv mener om tingene. Noget Arne har boret rigtig meget i og undertegnede også.

-0-0-0-0-


Tikka:

En åbenbaring forstås altid af den der oplever den, og kan kun omsættes til noget man i forvejen kender - og eller noget som man forstår hvordan skal tolkes … og er gud og dennes ånd involveret skal ens bevidsthed rumme forestilling om dette, at gud er til og har en ånd.

Altså man kan ikke forestille sig noget man ikke har et billede af.

Lidt for bombastisk og vist kun fordi du ikke kan ta imod kritik at du bliver så firkantet dogmatisk. Hvorfor ikke drøfte tingene, være lidt åben, lidt videnskabelig og nysgerrig???

Hele Jung's Psykologi om det kollektive ubevidste og dets objektive indhold hævder netop at hvad du påstår ikke er muligt, er muligt og er hvad der sker fra tid til anden - hvis vi tør mødet og konfrontationen.

Du er lidt for meget i din egen subjektivisme eller subjektivitet. Igen det med at du ikke vil anerkende nogen former for objektivitet.

Her kunne jeg anbefale Tikka: barfodsløb på stranden i januar måned, og at kæntre i kajak og at bygge et hus og måske bestige Mount Everest. Det siger sig selv at i radiator stuetemperatur hvor der kommer penge på kontoen hver måned og med et Visa Dankort og Rema om hjørnet og køleskab i huset - så er det jo muligt at benægte enhver form for objektiv virkelighed. Men sådan har menneskehedens liv på kloden kun været i et par sekunder, vores fortid var mennesket stående overfor en objektiv virkelighed der betød liv og død (indrømmer det ikke er sådan idag og at folk er blevet gjort fremmed overfor de objektive givne vilkår der gjaldt vores forfædre).


Tikka:

"Hvad var det der skete ved Paulus omvendelses oplevelse.

Thjaee kan man jo strikke mange historier om,"

Og det gør du så - som så ofte før - bom bom bom - bare du selv tror på din fundamentalisme - men det gør du jo ikke altid ved vi, reelt vil du jo ikke selv stå ved hvordan du mener kristendommen SKAL forstås.

Men det var jo det der var begyndt at ændre sig og straks jeg nævner det - flygter du væk fra autentiske dig. Hvad pokker dog er det du så bange for????


Tikka:

"Hvis man tror, er der ikke tale om noget fantom, for troen er jo en virkelighed"

Gider ikke lige nu igen drøfte kategorien "virkelighed" med dig - da du ingen respekt har for den naturvidenskabelige form for virkelighed - ja for dig kan alt være virkelighed også det man overtror og opdager er overtro - men stadig er det for dig virkelighed - iøvrigt det vi andre kalder indbildning.


Har forklaret mange gange at jeg er naturvidenskabelig orienteret og ikke vil godkende din relativisme og social konstruktivisme og helt igennem vilkårlige subjektive forhold til hvad vi kan betegne som virkelighed.

Dette spørgsmål, hvordan begrebet virkelighed skal defineres og forestås og hvordan kristendommen skal forstås, det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET - skal/kan forstås --- er to spørgsmål hvor vores uenigheder er så store - at vi kun kan stå overfor hinanden og afvise blankt den andens forståelse og standpunkt.


Tikka: Fordi jeg normalt ikke blander mig i andres konflikt og her konkret, fordi jeg ikke forstod ”jeres” anklager og forsvar

VRØVL - selvfølgelig forstod du det. Hvilket du har givet flere prøver på. Hvilket netop var det jeg henviste til. Men fint nok at du er konfliktsky og bare ser til selv om du har en klar holdning til hvad der drøftes.



Tikka: "og ikke mindst fordi min holdning er denne, at du er jer begge."

Hvorfor evigt og altid dette infantile idiotiske pjat - helt absurd du fortsætter med dette, når du ikke engang vil løfte sløret for hvordan din talen i gåder skal forstås.

"er gud og dennes ånd involveret skal ens bevidsthed rumme forestilling om dette, at gud er til og har en ånd".

Nej Gud og Guds Ånd har vi mennesker direkte erfaringer med som de åndelige væsner vi er. Om menneskets ånd og Guds Ånd (1)*

Iøvrigt kan man ikke sige, "at Gud er til og har en ånd" - dette lyder som et barn der ikke forstår hvordan kategorien Gud og Guds Ånd skal forstås.

Så hvad Gud er og Guds Ånd er, det lærer vi igennem vores religiøse åndelige spirituelle erfaringer.

Det er Gud der åbenbarer sig for os, og vi kan ikke læse os frem til hvad Gud er, men vi kan læse hvordan andre har haft Gudserfaringer, åndelige erfaringer. Åbenbaring som kilde til erkendelse sker gennem vores åndelige spirituelle EKSTATISKE TRANSCENDENS erfaringer. Det bryder med (overtrumfer) vores fornuftige hverdagsbevidsthed og normale væren til, normale energi niveau og gejst og mod på livet. "Here, we’ve entered a realm that seems utterly removed from the ascetic calm we think of as essential to meditation , Buddhist or not". (2)*

Det samme med Guds Ånd, også her gælder at vi kender Guds Ånd gennem Guds Ånd nærværelse i vores liv, Guds Ånd der griber os, og Ånden, Guds Ånd der driver os.

Hverken Gud eller Guds Ånd kan vi læse os frem til hvad/hvem dækker over er. Vi kan læse hvordan andre har erfaret Gud i deres liv og Guds Ånd's nærværelse og gerninger i deres liv (Åndsgaverne og Åndsfrugterne).

Er det så subjektive psykiske erfaringer? Nej det er spirituelle erfaringer, altså åndelige erfaringer, som omfatter mennesket i dets Totalitet, Helhed, i dets Centrerethed.

Religiøse spirituelle, åndelige erfaringer, er en central akt, rammer mennesket i dets Center (Cor - Hjerte), mennesket i dets HELHED og TOTALITET og omfatter det psykiske, mentale, intellektuelle erkendelsesmæssige og det sjælelige emotionelle følelsesmæssige og det viljesmæssige, men altså som en central akt, det er ikke kun en del af en af de omtalte funktioner, dimensioner.

Aldrig er mennesket så levende livfuldt og energisk kraftfuld og livsbekræftet glad (i ekstase) som når det erfarer Gud eller Guds Ånds gerninger, Ny væren og virkelighed, i dets liv. Mennesket er ude af sig selv (ude af selvkredsen og subjektivitet) uden at have mistet sig selv.

Den spirituelle religiøse intelligens i vor moderne tid, kan være så ringe at mange kun tror det har at gøre med fiktive forestillinger fra fx overtroet og overtænkt og overindlært stof fra bibelen. At Bibelen er Guds Ord (3)*.


-0-0-0-0-0-


(1)*:

Hvad intet øje har set og intet øre hørt,

og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,

det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,

det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige. 1 Kor 2






(2)*:

Joe Loizzo. Ecstatic Altruism: The Secret Contemplative Art and Science of Tibet:

This brings us to the last and most essential feature of Tantric Buddhism: its reliance on euphoric and ecstatic states to help deepen and speed the work of meditative self-analysis and self-transformation. Here, we’ve entered a realm that seems utterly removed from the ascetic calm we think of as essential to meditation, Buddhist or not, a realm more akin to the otherworldly states of mystics like Saint Theresa of Avila or Saint John of the Cross. Yet the Tibetan take on these states is neither mystifying nor saintly but quite scientific and down-to-earth.

Akin to normal alterations of consciousness like dreamless sleep, orgasm or near-death states, meditation-induced flow states and natural highs can be harnessed to deepen and speed emotional healing and profound transformation. By disarming our minds and nervous systems and priming them for plasticity and learning, such states can empower us to break free of traumatic memories and stress reactions so we can fully realize radical open-mindedness and embody caring responsiveness. Once we’ve mastered this deep, transformational art, we’re free to awaken our native genius for ecstatic openness and to fuel it with our natural spirits of euphoric altruism, gradually forging them into the inspired mind and nervous system of a master altruist.

While the exotic Buddhism of Tibet sees mindfulness and lovingkindness as the foundation of any contemplative life, it also preserves meditative power-tools expressly designed for contemplative life in a stress-driven world. Among these, the role-modeling arts and blissful neuroscience of the Tantras offer what may be the quickest, most effective way to bring contemplative clarity and pure passion to our demanding lifestyle. Given the right guidance and step-by-step system of practice, the ecstatic Buddhism of Tibet offers us an exceptional path of altruistic vision and inspired leadership that may well help us shift the balance of global consciousness toward lasting peace and sustainable happiness before its too late. Citat slut



(3)*:

Paul Tillich og Guds Ord og Bibelen:

Every day, by its impact on people inside an outside the Church, the Bible proves that it is the Divine Spirit's most important medium in the western tradition.
But it is not the only medium, nor is everything in it always such a medium. In many of its parts it is always a potential medium, but it only becomes an actual medium to the degree that it grasps the spirit of men.
No word is the Word of God unless it is the Word of God for someone; nor is it unless it is a medium whereby the Divine Spirit enters the spirit of someone.

The Bible does not contain words of God (or as Calvin has said, divine "oracles"), but it can and in a unique way has become the "Word of God".

Det handler om ord – og tanker er ord

Det er ordet /sproget der skaber vores fælles og egen virkelighed, og oplevelsen af begge er vor egen.

… og når du henviser til ord (1)* som dit argument for din sandhed - en ”virkelighed” - er der blot tale om der sættes ord på tro for nogle, samtidig med det netop ikke noget alle oplever som virkelighed - som gud har beredt dem som elsker ham -

Det betyder man ikke kan opleve gud og dennes ånd, hvis ikke man har billeder og forestillinger af disse ord - og langt mindre elske ham

(1)*: