Hej Arne

Dejligt at høre fra dig igen



Super, godt at vi kan bekræfte, hvor hinanden står. Det får samtalen til at glide.



Din tro er meget let for mig at sætte mig ind i, da den er overvejende kristen. Vi mennesker ER en del af skaberværket ifølge Bibelen - vi er SKABT. At vi ifølge dig er "på lige fod" og ifølge mig er Tjenere - nuvel - hverken du eller jeg ser på mennesket som ment til at frådse og udnytte naturen til egen fortjeneste; det er kristent hele vejen igennem (og sikkert også hinduistisk, vil jeg tro, osv.). At vi kan FRYDES over skaberværkets VÆREN. Igen, gennemført kristen tænkning, som vi har talt om: Ex Nihilo.



Det er IKKE den kristne forståelse. Vi afventer ikke at modtage Guds Ånd. Den kan modtages NU. At naturen arbejder imod os er vel et faktum. Der findes lidelse og død, meget af det er "naturligt" i form af sygdomme, alderdom, katastrofer.

Det, vi venter på, er, at alt, hvad vi gør NU, vil få en yderligere opblomstring, når verden genfødes, og al lidelse skal ophøre.



Det respekterer jeg. Og jeg er meget enig i dig med vigtigheden af/fryden over den altomfattende kærlighed og ydmygheden. Det er to centrale temaer for mig også.

Kh Thomas

Jesus Kristi ydmyghed:

er Jesu Kristi engagement i folkets svære eksistentielle vilkår - fx religiøs undertrykkelse hvor gammeldags institutionel statisk lov religion forhindrede folket i at erfare deres fulde spirituelle intelligens - Gud Helligåndens Nærværelse med dets ufattelige mange gaver og frugter

den kristne ydmyghed er at vi ikke er bange for at arbejde = gøre noget ved tingene - og hvorfra får vi den energi og mod på tingene og virkelyst at vi letter røven og begynder at arbejde - gøre noget ved tingene for hinanden og en bedre verden - ja det er KRISTUS = Gud Helligånden - der virker mægtig i os

den kristne ydmyghed er at vi ikke skal være verdensfjerne religiøse mennesker men som Jesus turde træde "kenotisk" ind - slå til (Filipperhymnen) - leve og virke/arbejde i engagement for at forbedre de eksistentielle vilkår for folk i arvesynd afskåret fra at erfare Gud i deres liv - Gud Helligåndens Virkekraft i deres liv (Jesus og Paulus frisatte den spirituelle intelligens hos folket) - hvorigennem Guds Riget bryder igennem som det allerede er brudt igennem hos mennesket Jesus for vi kristne - derfor Jesus er Kristus for os - men som vi kun kan sige, forstår og erkender gennem Gud Helligånden - det er en åbenbarings sandhed kun Gud Helligånden kan give os vished om

vi kan ikke udenom Gud Helligånden sige Jesus er Kristus (KRISTUS lever = KRISTUS VIRKELIGHEDEN er den samme overalt og til alle tider som den var her i og med og ved Jesus) - da det er en Guds Åbenbarings Sandhed i vores liv.

Det er Gud - Gud Helligånden - der åbenbarer for Peter og Paulus og ja alle kristne at Jesus er Kristus og KRISTUS VIRKELIGHEDEN - Guds Rigets indbrud og realitet i verden ved mennesket Jesus ikke går tabt eller svækkes - dette er hvad opstandelsen betyder

altså dette at noget er hændt en gang i kraft af Gud gennem mennesket Jesus - gør at det ikke igen kan smides på porten og forsvinde ud af verden - DET ER SKET og vil derfor altid være for os en åndelig Ny Værens magt der ikke er gået tabt da Jesus døde:


derfor vi kan sige: KRISTUS skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.


opstandelsen betyder at hvad Gud er lykkedes med i Jesus - at dette ikke har været forgæves men er her som KRISTUS VIRKELIGHEDEN - Jesus Kristi Virkelighed - en Ny Værens magt i kraft af Gud vi har til rådighed i Kristus

begivenheden Kristus den gud helligåndens ny væren og virke/virkelighed ind i verden i kraft af Gud ved Jesus er ikke gået tabt med Jesu død - er hvad opstandelsen betyder og er iøvrigt også hvad det betyder at være kristen


Gud og mennesket er nu igen til i deres oprindelige originale dynamiske samliv - deres kærlighedsdrama - kærligheds dramaet de to imellem

det er Gud i Jesus Kristus vi tar imod

hvilket jeg varmt kan anbefale folk


-0-0-0-0-

på frugterne skal vi kendes, altså vi kristne skal kendes på om vi formår at leve i engagement - i arbejde - og i kreativitet - med en vis succes i at hjælpe hinanden og forbedre de eksistentielle vilkår - og Paulus siger mod slutningen af sit liv at han kun gider tale om det som Kristus/Ånden (Gud Helligånden = Guds Ånd) har udvirket i hans liv --- og for pokker hvor blev de eksistentielle vilkår forbedret den vej over - det er det bedste INDSLAG IMPULS (KRISTUS IMPULSEN) nogensinde i menneskehedens lange verdenshistorie - derfor idag alle ønsker del i den vestlige kristne kulturarv stammende fra kristendommen - alle vil friheden og ånden fra Gud

Hej Hanskrist

Jeg læser, hvad du skriver, og har tænkt over tre ting:

1. Osho, siger du. Det var jo en mand fra østen (hvor han vist blev upopulær blandt sin samtid?), som selv talte varmt om meditation. Men jeg forstår godt, hvis det lige netop var ham, du var draget af, for så vidt at han også havde meget kropslige meditationer. Og du er jo KROP, Hanskrist! Han brugte vist også psykoterapi i sine meditation, som dog også havde en stille dimension. Hvorfor er du draget til Rajneesh?

Når jeg læser om kristendommen, så er en af de helt store misforståelse, at kristendommen er "kropsløs". Men nej, kristendommen går meget op i krop. Også i krop ved opstandelsen. Paulus selv sammenligner jo vores krop nu med den kommende som et frø, der bliver en plante. Embodiment, jovist! N.T. Wright siger vist noget i stil med, at vi lige nu kun er en skygge af det, vi vil blive. Vi bliver ikke uden krop, uden identitet. Vi bliver endnu mere solidt KROP og IDENTITET. Mere os selv end vi nogensinde har været.

Det smukke er, at vi i al vores unikhed stadig bliver mere kollektive. Som lemmer på et større legeme (også Paulus).

2. Askese og spiritualitet. Jo, jeg går ind for askese. En måde at si meget fra, men ikke for at forblive i en tom og stille tilstand for sit eget "apatiske velværes skyld". For at lade noget bedre indtage scenen. Som en renselse før vi kan lade noget ægte gro. Og jeg tror, at disse processer må køre side om side. Vi må faste fra et vist aspekt af denne verden - dens guld, vores bug og al blændværk - for at kunne gøre noget godt I VERDEN. Vi står allerede i en vis spirituel forstand i den genfødte verden og er - med Jesus som fundament - broen mellem denne verden og den kommende.

Jesus havde selv 40 dage i ørkenen, hvor han "led sult". Også Paulus var stille i en tid, hvis jeg har forstået det korrekt. Og jeg mener, at Wright siger noget i stil med, at Paulus tog på "en slags retreat", hvor han forsøgte at være nær Gud ved Mount Sinai in Arabia.

Om selve Damaskus-oplevelsen foreslår Wright vist, at den kunne være sket som følge af en meditation, jøderne foretog (en visualiserings-meditation) *

3. De østlige religioner stopper ikke ved askesen eller tomheden eller en fredfyldt meditativ og tankeløs tilstand. Mig bekendt følges denne fase op med et aktivt liv i samfundet, hvor det guddommelige stråler igennem dem og kommer omgivelserne til gode. Det er i hvert fald, hvad jeg mener at have forstået. Derfor ser jeg faktisk store ligheder mellem østen og vesten og kan ikke lade være med at forestille mig, at de cirkler sig ind på det samme fra forskellige sider.

*


Den anden er Tom Holland, som også har været oppe at vende her.

Kh Thomas

Godt du følger med, læser med, Thomas og gir et modspil

Steiner siger at i Kristus er vi mere fysiske end fysiske

Kristus er vores Nye Jeg-legeme (det har han vist fra Jakob Böhme).

Den kristne meditation vil jeg mene ikke er bange for bevidstheds indhold - da de som vore drømme er fra Gud - så her findes som Paulus siger i 1 Kor 2 - idéer og tanker fra Gud

Ideer er (kan være) arketyper billeder fra Gud fyldt med budskab og motivation - og mening og formål - herigennem kommunikerer Gud hvordan han gerne vil røre og bevæge os og motiverer os

Derfor er bevidstheds indholdet så vigtigt når det som i en meditation kommer fra Gud i det ubevidste - almindeligvis ubevidst for de fleste mennesker - men dette er jo tydeligvis ifølge Paulus og Jung ikke meningen vi skal lide under denne forfærdelige agnosticisme. Rom 8 og Rom 12 viser hvordan vi igennem en trance lignende form for meditation bøn kommer i proces med Gud eller får Gud til at arbejde i os - igen her adskiller kristendommen sig ved ikke at gå af vejen for trance - altså at slække på den bevidste opmærksomhed og nærvær, frem som i new age at gøre det modsatte at øge den bevidste opmærksomheden og holde fast i nærværet uden indhold.

Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.

-0-0-0-0-



"Derfor ser jeg faktisk store ligheder mellem østen og vesten og kan ikke lade være med at forestille mig, at de cirkler sig ind på det samme fra forskellige sider."

her holder jeg på at der er kvalitative forskelle, jeg er enig med Steiner og Høffding, se længere nede. Men til trods forskelle kan øst og vest jo godt mødes som i Osho hvor der sker noget nyt ved at øst og vest der er så forskellige mødes -


-0-0-0-0-


Jeg synes mit spontane forrige indlæg skriv om ydmyghed og igen det med stort blåt skrift gør mig til en slags Tom Holland ❤️ smiler - hvor jeg har et skarpt blik for hvor meget godt kristendommens spiritualitet har gjort for vores moderne verden - og hvordan kristendommen spores i det sekulære

at i Kristus har vi friheden og ånden fra Gud - her finder vi vores entreprenante kreativitet som gud helligånden os det skænker, de hele nye skabninger vi er i Kristus ---- det er jo ren Abraham Maslow at læse Paulus og det mange mange år, ja to tusind år før humanistisk psykologi - før Abraham Maslow


men før Tom Holland har vi vores egen eneste internationale super star psykolog og religionsfilosof, der afløste Niels Bohr i at bo i Carlsberg æresboligen, nemlig Harald Høffding - hvad Høffding som her for mere end 100 år siden får øje på er genialt


Harald Høffding:

Jesus fra Nazareth, Tømmermandens Søn, levede midt i sit Folk, delte dets Minder og dets Haab, ønskede og led med det. Han saa ikke som den indiske Fyrstesøn fra et højere Stade ned paa Livet som Betragter, men stod midt i Livet, midt i den higende Verden. Han vilde lutre, idealisere Ønsket ikke ophæve det. Og selvom Ønsket og Kampen for Ønskets Virkeliggørelse medfører Smerte, vil han ikke opgive det; Smerten er ikke altid blot en Virkning, hvis Aarsag skal ophæves; den kan være en Aarsag til Prøvelse af Kræfterne, et Lutringsmiddel, en Vej til Højhed. Hans Tro paa Værdiens Bestaaen gennemføres ved, at det Værdifulde vindes og bevares gennem Kamp og Lidelse, ikke ved, at hele den Sfære, hvor Ønske, Kamp og Lidelse høre hjemme, afsløres og ophæves som en stor Illusion. Kontrasterne komme her til deres ret; Jesus er ikke så meget Expansionens som de kæmpende Modsætningers Mand. Og han er Villiens Mand, trækker sig ikke tilbage til Hvile, men vil bestemme sit Folks Skæbne ved at føre det ind på højere Baner. Han er – ligeledes i Modsætning til Buddha – Sindsbevægelsens Mand. Selv den johanneiske Jesus maa karakteriseres saaledes i Sammenligning med Buddha. Han kan bevæges heftigt i Aanden, rystes i sit Inderste; hans sjæl kan forfærdes og bedrøves indtil Døden, og han kan vredes. Jesu Kærlighed er ikke blot mild, uvilkaarlig Udstraaling, men er den uroligt søgende og kæmpende Kærlighed, er en bærende, ikke blot taalende Hengivelse. Der er her ingen Frygt for, at Kærligheden skal bringe Sorg ved, at vort Ve og Vel knyttes til en langt større Kreds af Interesser, end vor egen isolerede Selvhævdelse omfatter. Der er en indre Tillid til Kærlighedens Magt og en Følelse af dens Evne til at udvide Sindet, der ikke lader indsnevrende Betænkeligheder komme frem. Og Kærligheden stræber hen til at fuldendes i en højere Retfærdighed gennem Ideen om et Rige, indenfor hvilket hver Enkelt kan finde sin Plads.

Jesus fra Nazareth er Anskuelsens, Billedets, Fremtidssynets Mand. I sin Reflexion er han Analytiker, hævder de betydningsfulde Forskelle, sætter Grænser og peger paa Modsætninger. Han vil have os igennem, ikke udenom Livets største Kontraster, heri viser hans intellektuelle Energi sig.
Buddha afviser alle Billeder og Tanker som utilstrækkelige til at udtrykke det Højeste.

I Ideen om et Guds Rige, saaledes som Jesus udtalte den, laa, som allerede sagt, Muligheden af, at de enkelte Personligheder kunde naa det Højeste, uden at Forskellighederne udslettedes. Karakteristisk er da ogsaa den Skare af ejendommelige Personligheder, Apostelkredsen frembyder. Buddhas Disciple mangle dette individuelle Præg. Dette hænger vel sammen med Raceforskellen mellem Inder og Jøder. Det er endog paastaaet, at Indien er Typernes Land, og at kraften til at danne Individualiteter var negtet det indiske Folk. Men det hænger i hvert Tilfælde sammen med Stifternes Personligheder. Jesus førte sine Disciple ind i en stor historisk Bevægelse, en Kamp for Idealet mod Verdens Modstand, og det er kun i en saadan Kamp, at Personlighederne ret udvikles i deres Ejendommelighed.

hvordan pokker formår at Harald Høffding at få øje på disse forskelle - næppe en eneste teolog idag ville formå en så skarp analyse da tidsånden er for Buddhistisk til at folk kan se klart og objektivt på tingene

Harald Høffding er

tænk at Danmark har haft en psykolog og religionsfilosof af det store internationale format - Tom Holland ville elske at læse Harald Høffding og jeg tror faktisk at Høffding er oversat til engelsk, så måske jeg skulle give Tom Holland en henvisning til Høffding

Hej Hanskrist

Jo, der er selvfølgelig forskelle på diverse religioner. Også tydelige forskelle. Men ofte får jeg en fornemmelse af, at de intuitivt rækker ud mod samme Virkelighed, men sætter vejen derhen - samt beskrivelsen af den - i forskelligt system.

Hvorom alting er, så er jeg meget interesseret i Inter Faith Dialogue.

Nu hvor vi snakker om teoretikere, så læser jeg rigtig meget Peter Enns for tiden.

Enns' hjemmeside.

Hans tilgang er vel nærmest anti-fundamentalistisk, sådan som du bruger ordet fundamentalistisk. Det er super interessant! Og en "skeptiker" som mig svælger det råt. Her får du et par blogindlæg om Paulus:

https://peteenns.com/paul-winging-it/

https://peteenns.com/paul-biblical-interpretation/

Men er en af de største forskelle på os to ikke, at jeg tror på et kommende liv og en genfødt verden og en opstandelsens dag*. Den troede de jo dengang var nær. Dale C. Allison (ham skulle du også prøve) siger jo ligeud, at Jesus troede, at enden var nær. Allison er mig bekendt også meget glad for Albert Schweitzer. Også Schweitzer fremhævede en apokalyptisk Jesus (hvilket Paulus også gør) - og er du ikke også glad for Schweitzer?

* Men om det er en historisk dag (som et kryds i kalenderen; historiens afslutning) er et interessant spørgsmål. Bentley Hart og Allison er også interessante i den sammenhæng og står vel lidt i modsætning til N.T. Wright her.

Men et liv efter døden og en "strækken sig ud" i Guds uendelige virkelighed og en evig udvikling individiuelt og kollektivt tror jeg på. Men hvordan det kommer til at se ud ...?! Hvordan vi i det hele taget kan forestille os tid, rum og krop efter "opstandelsens dag" tror jeg er svært at svare på. Nok mindst lige så svært som at svare for en larve, hvad det vil sige at være en sommerfugl. Men at vi fortsætter vores eksistens og vokser i kærlighed og sandhed, dét er for mig nærmest indlysende.

Men du tror jeg ret beset IKKE på et liv efter den fysiske død, gør du?

Kh Thomas