1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online.
Key:Admin,
Global Mod,
Mod
Kladde
Som svar til:
Skribent: Anonym
Emne: Re: Åndelig Føde
Hej Hanskrist
Jeg læser, hvad du skriver, og har tænkt over tre ting:
1. Osho, siger du. Det var jo en mand fra østen (hvor han vist blev upopulær blandt sin samtid?), som selv talte varmt om meditation. Men jeg forstår godt, hvis det lige netop var ham, du var draget af, for så vidt at han også havde meget kropslige meditationer. Og du er jo KROP, Hanskrist! Han brugte vist også psykoterapi i sine meditation, som dog også havde en stille dimension. Hvorfor er du draget til Rajneesh?
Når jeg læser om kristendommen, så er en af de helt store misforståelse, at kristendommen er "kropsløs". Men nej, kristendommen går meget op i krop. Også i krop ved opstandelsen. Paulus selv sammenligner jo vores krop nu med den kommende som et frø, der bliver en plante. Embodiment, jovist! N.T. Wright siger vist noget i stil med, at vi lige nu kun er en skygge af det, vi vil blive. Vi bliver ikke uden krop, uden identitet. Vi bliver endnu mere solidt KROP og IDENTITET. Mere os selv end vi nogensinde har været.
Det smukke er, at vi i al vores unikhed stadig bliver mere kollektive. Som lemmer på et større legeme (også Paulus).
2. Askese og spiritualitet. Jo, jeg går ind for askese. En måde at si meget fra, men ikke for at forblive i en tom og stille tilstand for sit eget "apatiske velværes skyld". For at lade noget bedre indtage scenen. Som en renselse før vi kan lade noget ægte gro. Og jeg tror, at disse processer må køre side om side. Vi må faste fra et vist aspekt af denne verden - dens guld, vores bug og al blændværk - for at kunne gøre noget godt I VERDEN. Vi står allerede i en vis spirituel forstand i den genfødte verden og er - med Jesus som fundament - broen mellem denne verden og den kommende.
Jesus havde selv 40 dage i ørkenen, hvor han "led sult". Også Paulus var stille i en tid, hvis jeg har forstået det korrekt. Og jeg mener, at Wright siger noget i stil med, at Paulus tog på "en slags retreat", hvor han forsøgte at være nær Gud ved Mount Sinai in Arabia.
Om selve Damaskus-oplevelsen foreslår Wright vist, at den kunne være sket som følge af en meditation, jøderne foretog (en visualiserings-meditation) *
3. De østlige religioner stopper ikke ved askesen eller tomheden eller en fredfyldt meditativ og tankeløs tilstand. Mig bekendt følges denne fase op med et aktivt liv i samfundet, hvor det guddommelige stråler igennem dem og kommer omgivelserne til gode. Det er i hvert fald, hvad jeg mener at have forstået. Derfor ser jeg faktisk store ligheder mellem østen og vesten og kan ikke lade være med at forestille mig, at de cirkler sig ind på det samme fra forskellige sider.
*
Den anden er Tom Holland, som også har været oppe at vende her.