|
0
registrerede
819
gæster og
196
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#34468 - 17/01/2022 12:52
Re: Hvad er JESUS KRISTUS kendt for?
[Re: ]
|
|
|
Jeg kan ikke hjælpe din ven men Jesus befalede sine Desiple at forkynde for alle folkeslagene. Om forkyndelse Hvorfor tror du, missionsbefalingen kun findes i Mattæus 28:18 hvor den opstandne Jesus skulle ha sagt:
"Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple." og Hvordan harmonerer det med, hvad han i levende live skulle ha sagt i Mattæus 10:5-6"Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus." ¨¨¨¨
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#34469 - 17/01/2022 13:12
Re: Hvad er JESUS KRISTUS kendt for?
[Re: ]
|
|
|
Hej Jørgen (fred være med dig) Helt i orden  Måske følgende har interesse... http://www.religionrevised.com/missionsbefalingen/Hvor meget er der fusket med tingene... https://vandrermotlyset.net/Treenighetsdogmets%20utvikling.htmlXXIII. Forekommer Treenighedsbegrebet i det Nye Testamente?
Hvis Treenigheden var en ægte og oprindelig Bestandel i Kristendommen, og hvis Jesus havde lært det til sine Disciple, saa skulde man vente at finde det ofte og klart udtrykt i det nye Testamente, Og de Kapitler eller Vers, som indeholdt denne Lære, maatte naturligt være at finde mellem de mest troværdige og tilforladelige Dele af Bibelen. Men saadan er det jo slet ikke´. Der plejede at være kun to, siger og skriver to, Steder i det N. T., som indeholdt Udtrykket "Faer, Søn og Helligaand", eller hvad der svarede til det. Det ene Sted var 1. Joh. Brev 5. Kap. 7.-8. Vers, sim i den gamle Bibeloversættelse lød: "Thi de er tre, som vidne i Himlen: Faderen, Sønnen (Ordet) og den Helligaand, og disse tre er eet; og de er tre, som vidne paa Jorden: Aanden, Vandet og Blodet; og disse tre gaar ud paa eet." Men det er paavist, at Ordene: "i Himlen: Faderen, Sønnen og den Helligaand, og disse tre er eet; og de er tre, som vidne paa Jorden:" var indskudt i det 5te Aarhundrede i den latinske Oversættelse og altsaa var rent og skært Falskneri. Disse Ord er derfor fjernede fra de nyere Bibeloversættelser.
Der er derfor kun een Treenighedstekst tilbage, og den er i Matthæus Evangeliets 28de Kap. 19de Vers: "Gaar derfor hen og gør alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, og lærer dem at holde alt, hvad jeg har befalet eder; og jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende." Disse Ord siges at være talt af Jesus under en af hans Aabenbarelser for Disciplene efter hans Opstandelse. Ord, som tillægges en Mand efter hans Død, vil altid være tvivlsomme; men her har vi andre Grunde til at holde Treenighedsformlen i den for et Falskneri. Først synes det underligt, at Disciplene ikke gjorde, hvad Jesus saa bestemt befalede; thi ifølge Apostlenes Gerninger døbte de altid i Jesu Navn, som de aldrig havde hørt andet befalet. Men dernæst citerer kristne Forfattere som Origenes og Eusebius fra Cæsaræa (der var Kirkens første store Historiker) ofte dette Skriftsted uden Treenighedsordene. I Eusebius´ talrige Skrifter citerer han dette Skriftsted i alt 18 Gange. De 15 Gange, det forekommer i Skrifter før Nikæamødet Aar 325, er der ingen Treenighedsord; efter dette Møde er Treenighedsordene føjet til i de tre Citater, der forefindes. Det synes altsaa klart, at Bibelhaandskrifter før Nikæamødet ikke havde denne Treenighedsformel. Har vi brug for en åbenbaring mere... https://vandrermodlyset.dk/kommentar-xxv/Under Paaskemaaltidet sad Jesus og hans Apostle ved smaa lave Borde, der var stillet saaledes sammen, at de dannede et fælles aflangt Bord. Skønt Jesus ofte deltog i Maaltider, hvor Deltagerne spiste liggende paa Løjbænke, skete dette aldrig, hvor han selv var Vært; alle sad da paa en Art høje Skamler eller Taburetter, som det var Skik og Brug i hans Fødeby Nazareth.
Af Jesu Samtale med Apostlene under Maaltidet er i Ardors Beretning kun medtaget det, der kan have en almenmenneskelig Interesse; den er derfor kun gengivet i Brudstykker.
I sin Afskedstale til Apostlene, efter at han havde paabudt dem at forkynde hans Lære, paalagde han dem ogsaa at forkynde den for Hedningene; men han opfordrede dem ikke til at døbe de omvendte, som det fortælles i Evangeliet.
Paabudet om Hedningemissionen skete saaledes ved Afskeden og ikke, som det urigtig meddeles i Evangeliet, ved Jesu Tilsynekomst efter Døden.
Men da Jesus gav Apostlene dette Paabud, tænkte han kun paa de nærmest omboende ikke-jødiske Folkeslag, samt paa Grækerne og Romerne, hvis Tilbedelse af de mange Guder var ham velkendt.
Paa Jesu Tid var Verden meget lille; følgelig kunde han i sin Tanke kun rumme de menneskelige Væsener, hvis Tilværelse han havde Kendskab til. Derfor kan Hedningemissionen, saaledes som den ofte er bleven og ofte bliver praktiseret, ikke komme i den rette Samklang med Jesu Tanke, da han ikke havde det ringeste Kendskab til Jordens lavt- og laveststaaende Folkeracer, blandt hvilke Kristendommen i de sidste Aarhundreder er forsøgt indført ved et omfattende og tit farefuldt Missionsarbejde... Hvad tænker du om alt dette... Your friend forever Jan
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#34480 - 18/01/2022 08:06
Re: Hvad er JESUS KRISTUS kendt for?
[Re: ]
|
Jørgen Primdahl
Uregistreret
|
|
|
Treenigheds dogmet findes slet ikke i Bibelen.
I ÅR 325 sammenkaldte den romerske kejser Konstantin biskopperne til kirkemøde i byen Nikæa i Lilleasien. Hans mål var at løse en standende kirkelig strid angående forholdet mellem Guds søn og den almægtige Gud. Om resultaterne af kirkemødet skriver Hal Koch i bogen Konstantin den Store: „Som det var kejseren, der havde indkaldt denne synode i Nikæa, således blev det også ham, der havde den virkelige ledelse. Den teologiske formel, man fandt for det trinitariske problem (δμοουσία) var i virkeligheden kun en formel, som ingen rigtig vidste, hvad betød. Denne formel var ført frem på synoden af kejseren — uden at vi ved, hvem hans rådgiver her var — og hvad kejseren dikterede, besluttede synoden.
Greb denne hedenske hersker ind på grund af sin bibelske overbevisning? Nej. I Epochen der Dogmengeschichte siges der: „Konstantin havde i grunden slet ingen forståelse af de spørgsmål der blev stillet i græsk teologi.“2 Hvad han forstod, var derimod at de kirkelige stridigheder truede enheden i hans rige, og derfor ønskede han dem bilagt.
Fastslog kirkemødet treenighedsdogmet?
Fastslog eller bekræftede kirkemødet i Nikæa at treenigheden var et kristent dogme? Det er der mange der mener. Men kendsgerningerne viser noget andet.
Den trosbekendelse som kirkemødet antog, indeholdt udsagn der antydede at Guds søn var ligestillet med Gud, Faderen, på visse punkter. Men det er interessant hvad Den Nikænske Trosbekendelse ikke siger. I sin oprindelige skikkelse lød trosbekendelsen:
„Vi tror paa een Gud, den almægtige Fader, Skaberen af alt Synligt og Usynligt;
og paa een Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, født som enbaaren af Faderen, det vil sige af Faderens Væsen, Gud af Gud, Lys af Lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, væsensfælles med Faderen; ved hvem alt er blevet til baade i Himlen og paa Jorden; som for os Menneskers og vor Frelses Skyld er kommen ned og blevet Kød, som er blevet Menneske, har lidt og er paa den tredje Dag opstanden, opfaren til Himmels og skal komme for at dømme levende og døde;
og paa Helligaanden.
Siger denne trosbekendelse at Faderen, Sønnen og Helligånden er tre personer men én Gud? Siger den noget om at de er lige i evighed, magt, stilling og visdom? Nej, det gør den ikke. Den oprindelige Nikænske Trosbekendelse hverken opstillede eller bekræftede treenighedslæren.
Trosbekendelsen siger højst at Sønnen og Faderen er „væsensfælles“. Den siger ikke noget tilsvarende om den hellige ånd. Alt hvad den siger er at „vi tror paa Helligaanden“. Dette er ikke kristenhedens treenighedsdogme.
At nøglebegrebet „væsensfælles“ (homoouʹsios) blev anvendt, betyder ikke nødvendigvis at kirkemødet anså Fader og Søn for fuldt ligestillede. I New Catholic Encyclopedia siges der:
„Om synoden havde til hensigt at bekræfte at Fader og Søn var identiske af væsen er tvivlsomt.
Hvis kirkemødet havde slået fast at Sønnen og Faderen var lige i ét og alt, havde der stadig ikke været tale om en treenighed. En treenighed består af tre personer, ikke kun to.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#34483 - 18/01/2022 12:48
Re: Hvad er JESUS KRISTUS kendt for?
[Re: ]
|
|
|
Hej Jørgen (fred være med dig) Er vi uenige om noget? Jeg hæfter mig bare ved dette... https://vandrermotlyset.net/Treenighetsdogmets%20utvikling.htmlDer er derfor kun een Treenighedstekst tilbage, og den er i Matthæus Evangeliets 28de Kap. 19de Vers: "Gaar derfor hen og gør alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, og lærer dem at holde alt, hvad jeg har befalet eder; og jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende." Disse Ord siges at være talt af Jesus under en af hans Aabenbarelser for Disciplene efter hans Opstandelse. Ord, som tillægges en Mand efter hans Død, vil altid være tvivlsomme; men her har vi andre Grunde til at holde Treenighedsformlen i den for et Falskneri. Først synes det underligt, at Disciplene ikke gjorde, hvad Jesus saa bestemt befalede; thi ifølge Apostlenes Gerninger døbte de altid i Jesu Navn, som de aldrig havde hørt andet befalet. Men dernæst citerer kristne Forfattere som Origenes og Eusebius fra Cæsaræa (der var Kirkens første store Historiker) ofte dette Skriftsted uden Treenighedsordene. I Eusebius´ talrige Skrifter citerer han dette Skriftsted i alt 18 Gange. De 15 Gange, det forekommer i Skrifter før Nikæamødet Aar 325, er der ingen Treenighedsord; efter dette Møde er Treenighedsordene føjet til i de tre Citater, der forefindes. Det synes altsaa klart, at Bibelhaandskrifter før Nikæamødet ikke havde denne Treenighedsformel. Har vi brug for en åbenbaring mere... https://vandrermodlyset.dk/kommentar-xxv/Under Paaskemaaltidet sad Jesus og hans Apostle ved smaa lave Borde, der var stillet saaledes sammen, at de dannede et fælles aflangt Bord. Skønt Jesus ofte deltog i Maaltider, hvor Deltagerne spiste liggende paa Løjbænke, skete dette aldrig, hvor han selv var Vært; alle sad da paa en Art høje Skamler eller Taburetter, som det var Skik og Brug i hans Fødeby Nazareth.
Af Jesu Samtale med Apostlene under Maaltidet er i Ardors Beretning kun medtaget det, der kan have en almenmenneskelig Interesse; den er derfor kun gengivet i Brudstykker.
I sin Afskedstale til Apostlene, efter at han havde paabudt dem at forkynde hans Lære, paalagde han dem ogsaa at forkynde den for Hedningene; men han opfordrede dem ikke til at døbe de omvendte, som det fortælles i Evangeliet.
Paabudet om Hedningemissionen skete saaledes ved Afskeden og ikke, som det urigtig meddeles i Evangeliet, ved Jesu Tilsynekomst efter Døden.
Men da Jesus gav Apostlene dette Paabud, tænkte han kun paa de nærmest omboende ikke-jødiske Folkeslag, samt paa Grækerne og Romerne, hvis Tilbedelse af de mange Guder var ham velkendt.
Paa Jesu Tid var Verden meget lille; følgelig kunde han i sin Tanke kun rumme de menneskelige Væsener, hvis Tilværelse han havde Kendskab til. Derfor kan Hedningemissionen, saaledes som den ofte er bleven og ofte bliver praktiseret, ikke komme i den rette Samklang med Jesu Tanke, da han ikke havde det ringeste Kendskab til Jordens lavt- og laveststaaende Folkeracer, blandt hvilke Kristendommen i de sidste Aarhundreder er forsøgt indført ved et omfattende og tit farefuldt Missionsarbejde. Endnu mindre kan... Tikka er kommet med noget interessant. Det vil jeg lige tænke over. Fortsat god dag Your friend forever Jan
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
