Hej Anonym (Thomas?). Det er nogle smukke og flotte ord, hvormed du beskriver "Den Evige Filosofi", men heldigvis har du jo medtaget det ydmyge udtryk: "fattig i ånden" - og jeg kan ikke ærligt modsige dine ord om mig
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
Ja, og vi har vist før diskuteret hvad "fattig i ånden" mon betyder. Hvad tror du, at det betyder? Jeg tror, at det betyder at være ydmyg - ikke at gøre sig til og tro at man er en "fandens karl". Men at være "fattig" på den konto (i ånden).
Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre; nu alle jordens børn deres øjne opslå, nu sneglen med hus på ryg vil vandre.
2. Den kære Gud og skaber den mindste orm er nær: han føder fugl og markens lilje klæder; dog menneskenes børn har han allermest kær, Gud ånder på øjet, når det græder.
Salmeversene har fra barnsben styrket mig og ordene gør mig glad - sådan rigtig glad - fordi opmærksomheden rettes mod lyset og en ny dag og mod livet samt oplysning om, at vi er elsket og hører til i en større sammenhæng.
*
Bibelen? -
Paulus skriver til Thimoteus:
Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus. Men onde mennesker og bedragere vil komme længere og længere ud i det onde, føre andre vild og selv fare vild. Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning. https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_Tim/3
*
Biblen lærer blandt mere om kærlighed til den eneste sande gud – og til næsten som sig selv.
Det er det højeste at kunne elske - og ”adgangs billet” til at se - gi og modtage – gøre en forskel uden egen vinding …
… og hvor kærligheden er tilstede er der ingen frygt eller andet ”støj” som kan blokere for kærligheden …
… men man blotter sig – og gør sig sårbar når man befinder sig i ”kærlighedens univers” - og vil man forblive der, må man finde sig i smerten – i kærlighedens navn og tilgive, hvad Jesus ifølge biblen gjorde på korset.
Vejen til gud går gennem en selv, derfor er ransagelse også nødvendigt hvis man skal være ”ren af hjertet” - ren af hjertet betyder først og fremmest man har gode hensigter/motiver – jo i forhold til at elske gud og næsten som sig selv …
… derfor er man fattig i ånden når man søger/drages af gud – hvem har guds ånd som han har, men gud giver gerne ifølge biblen af sin ånd til de som har taget imod hans udsendte søns offerdød – så vejen gennem os selv til gud går gennem Jesus – som jeg forstå biblen
Hej Thomas. For mig var det noget, der kom helt af sig selv, da jeg søgte at forestille mig det absolutte intet, hvilket jo er en umulighed, for så er der jo end ikke forestillinger. Men vendt tilbage fra vejen mod den svimlende intethed blev al væren nu pludselig et mirakel, som jo ikke giver plads for åndshovmod, men derimod for ydmyg glæde og taknemmelighed - og altomfattende kærlighed.
Det var så i den sindstilstand, jeg første gang oplevede, fornemmede, det guddommelige i alt. Det fører jo så til en helt anderledes oplevelse af verden, hvor man ikke længere selv er i centrum, men snarere føler sig som en ydmyg gæst, men jo samtidig som en del af det ufattelige guddommelige - en ufattelighed, jeg fornemmer, at man ikke skal gramse i, men i stedet skal bruge de givne evner i kærlighed til verden - så godt og så længe, man kan. Egentlig ganske enkelt og ligetil - og uden åndsrigdom
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
- og jeg kan ikke ærligt modsige dine ord om mig 
Svar
Citer
