at jeg hjerteligt brænder for min intellektuelt professionelle behandling af folket


Du vil gerne behandle, befolkningen?

Det er der sgu mange religiøse mennesker der vil, og her er det befriende at læse hvad Paul Tillich skriver om det forhold:

Du/I kan nøjes med at læse det med store bogstaver:





Du vil gerne behandle befolkningen, du vil:


commanding and judging


Du er således ikke på niveau med kristendommen, med Jesus og Paulus, med THE NEW BEING - men du befinder dig stadig i den gamle ordning - med LOVEN som opdrager hvor commanding and judging er så udbredt

Og jeg personligt hader dette og ved at det ikke har noget med kristendommen at gøre, ja ikke har noget at gøre med begivenheden KRISTUS den GUD Helligåndens Ny Væren (NÅDES BEGIVENHED (1)*) og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus.

Der skal være NÅDE og FRIHED og BEFRIELSE - ellers er det ikke kristendom - men stadig "The law" - Loven vi befinder os under, nemlig er:

The law is man's essentiel being standing against his existence, commanding and judging it..


Hvorimod kristendom er:

Where there is New Being, there is no commandment and no judgement.

In so far as his essentiel being is taken into his existence and actualized in it, the law has ceased to be law for him.

-0-0-0-0-

Nogle tror Jesus "moraliserede" - var en stor moralsk lærermester og vejviser, men nej, derved ville han præsentere Loven, stadig repræsentere og præsentere os for:

The law; man's essentiel being standing against his existence, commanding and judging it.

Og JESUS KRISTUS ville ikke have været THE NEW BEING:

The New Being is new in so far as it is the undistorted manifestation of essentiel being within and under the conditions of existence.

In so far as his essentiel being is taken into his existence and actualized in it, the law has ceased to be law for him.


(1)*:



Den nysgerrige kunne læse Galaterbrevet hvis vedkommende vil forstå kristendommen, altså det med KRISTUS overfor LOVEN - de nye skabninger vi er i KRISTUS - modsat de mennesker vi er og bliver under LOVEN:

The law is man's essentiel being standing against his existence, commanding and judging it.

-0-0-0-


Kristendommen er svært at forstå - den er overraskende og fuldstændig paradoksalt i forhold til hvad folk almindeligvis betragter kristendommen som værende.

Derfor PAULUS er så fandens vigtig fordi han skærer tingene ud i pap for os.

Begivenheden KRISTUS bliver så tydeligt poetisk becifret og implementeret i kultursfæren for altid og det på en måde så det ikke er til at tage fejl af hvis man dykker ned i PAULUS BREVENE.

"og du var ligeglad der" --- vrøvl med dig.

Dog viser hvad du skriver ovenfor at du har forstået principielt hvad vi drøfter. 👍




"Ligesindede har et eller andet essentielt tilfælles" er forståeligt dansk.

Men hvad du mener med følgende er så dårligt dansk at ingen kan forstå hvad du mener/siger:

"Ligesindede har et eller andet essentielt tilfælles.... Der er de menneskelige regler og love, som kan brydes"


Ikke en aner hvad det er du forsøger at sige, eller slå fast.

👍 super du forstår mine principielle drøftelser 👍

Så forstår du uden tvivl også efterfølgende af Nicolai Berdyaev (1)*, og jeg er ret spændt på hvad du tænker om Berdyaev's religionsfilosofiske og teologiske verdensberømte og anerkendte påstand:

Revelation is always the revelation both of God and of man.

In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of his other-self, that is to say, of man - of a new SPIRITUAL and ETERNAL MAN.


Min formodning, ud fra hvad jeg har læst af dig Gerth, er at det lige må være vand på din mølle. At det ret meget flugter dit syn på tingene.


In Christ the God-Man there is a revelation not only of God but also of his other-self, that is to say, of man - of a new SPIRITUAL and ETERNAL MAN.

a new SPIRITUAL and ETERNAL MAN = de nye skabninger vi er i KRISTUS som Paulus formulerer det.



(1)*:





Man is born in revelation

Er noget af det smukkeste og stærkeste der nogensinde er skrevet.




Altså igen en forståelse vi finder hos Paulus at det er igennem de åbenbaringer (Gud Helligåndens Åbenbaringer) vi møder, at vi kommer til os selv - bliver os selv gennem det Guds Billede (IDE - MOTIV - MOTIVATION) vi er skabte.


-0-0-0-0-

Der er to veje til erkendelse og viden:

Den vores fornuft og sanser giver os igennem at vi omgås tingene (undersøger og leger og eksperimenterer med tingene).

Og så de Gud Helligåndens Åbenbaringer vi modtager. Åbenbaringer er altid EKSTATISKE SPONTANE BRUD ERFARINGER.

Hvis de ikke er EKSTATISKE vil de være blot hvad der hører under fornuften - eller det vil være hvad der kommer fra vores eget sind og tænkning.

ÅBENBARINGER er VERTIKALE EKSTATISKE SPONTANE BRUD ERFARINGER.

Nogle mennesker har mange af disse og har et nært fortroligt forhold til ÅBENBARINGER.

Det er også derigennem vi lærer vores KALD at kende - hvad det er Gud vil med os eller støtte os i - hvilke guddommelige SJÆLS -KRÆFTER og -ENERGIER og ARKETYPER (MOTIVER OG MOTIVATIONER - GUDS BILLEDER) vi bliver skabt i - når frem til os selv igennem.


-0-0-0-

Hvorfor er Gud Helligåndens Åbenbaringer så vigtige, jo fordi:

The World will ask you who you are, and if you don't know, the World will tell you. Jung.

Altså hvis vi ikke ved hvem vi er fra Gud af i os selv (essens - hvilke talenter og potentialer vi har), da vil vi blive blot et produkt af vores omgivelser og miljø - hvad de gør os til.

Hej Tikka og Jan

Jan, jeg kommer ikke til at svare dig, når du refererer til det der.

---



Bibelens Gud er ikke underlagt menneskenes tid. Det er vi nemlig enige om. Faktisk er Gud slet ikke underlagt tid eller noget som helst andet - ellers ville Gud ikke være Gud.



Dette skal næppe forstås sådan, at Gud er underlagt tid. Da folk så, at Herrens komme lod vente på sig, blev de beroliget med denne sprogbrug. Men det skal næppe forstås sådan, at de blev givet en omregningsmetode, hvor dage og minutter på jorden kunne omregnes til himmelsk tid i dage og minutter.

Bibelen er ikke skrevet for at besvare den slags positivistiske spørgsmål. Dens genrer er en ganske anden. Men vi får givet et kosmisk perspektiv på, at Guds handlinger med verden strækker sig over lang tid. Således også med udtrykkene "de sidste dage" og "den sidste time" - der menes jo ikke 60 minutter, ej heller at Gud sidder utålmodigt og venter og triller tommelfingre eller er hektisk travl med sved på panden.

Når vi hører, at Gud går gennem haven, at slangen går rundt og taler, at det er "den sidste time", at Det Ny Jerusalem har porte af perler ... så må vi modtage det intuitivt og inspirerende.