|
0
registrerede
825
gæster og
217
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#34651 - 27/01/2022 15:22
Re: Åndelig Føde
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3416
Sted: Nørresundby
|
|
Især Thomas og Arne
Tikka og Jørgen Primdahl
vil jeg anbefale at kigge nærmere på denne tekst hvor Paul Tillich præsenterer hvad der er karakteristisk for den paulinske SPIRITUALITET (og som vor tid savner en dyb forståelse af er min påstand og ingen er religionsfilosofisk bedre istand hertil endnu undertegnede (derfor læs HansKrist - det bliver fremtiden).
Guds Ånd og menneskets ånd (som vi møder tankegangen i 1 Kor 2 fx).
The Divine Spirit and the human Spirit.
The Divine Spirit dwells and works in the human spirit.
The Divine Spirit breaks into the human spirit.
Ecstasy is the classical term for this state of being grasped by the Divine Spiritual Presence.
Although the ecstatic character of the experience of Divine Spiritual Presence does not destroy the rational structure of the human spirit (1)* it does something the human spirit could not do by itself.
The truth that the human spirit is unable to compel the Divine Spirit to enter the human spirit.
The Divine Spiritual Presence is not that of a teacher but of a meaning-bearing experience, the teacher can analyse and formulate the element of meaning in the ecstasy of inspiration, but when the analysis of the teacher begins, the inspirational experience has already passed.
But if the ecstatic reception of the Divine Spiritual Presence is described as "inspiration" or "infusion" or as both, we must observe the basic rule that the Divine Spiritual Presence's reception can only be described in such a way that ecstasy does not disrupt structure. The unity of ecstasy and structure is classically expressed in Paul's doctrine of the Divine Spirit. Paul is primarily the theologian of the Divine Spirit. His Christology and his eschatology are both dependent on this central point in his thinking. His doctrine of justification through faith by grace is a matter of support and defense of his main assertion that with the appearance of the Christ a new state of things came into being, created by the Divine Spirit. Paul strongly emphasizes the ecstatic element in the experience of the Divine Spiritual Presence, and he does so in accordance with all the New Testament stories in which he described. These experiences, which he acknowledges in others, he claims also for himself. He knows that every succesful prayer, i.e., every prayer which reunites with God has ecstatic character. Such a prayer is impossible for the human spirit, because man does not know how to pray; but it is possible for the Divine Spirit to through man, even should man not use words ("unspeakable sighs" - Paul). The formula - being in Christ - which Paul often uses, does not suggest a psychological empathy with Jesus Christ; rather it involves an ecstatic participation in the Christ who "is the Divine Spirit", whereby one lives in sphere of this Divine Spiritual power.
At the same time, Paul resist any tendency that would permit ecstasy to disrupt structure (jeg'ets forstands strukturer). The classical expression of this is given in the first letter to Corinthians where Paul speaks of the gifts of the Divine Spirit and rejects ecstatic speaking in tongues if it produces chaos and disrupts the community, the emphasis on personal ecstatic experiences if they produce hubris, and the other charismata (gifts of the Divine Spirit) if they are not subjected to agape. He then disusses the greatest creation of the Divine Spiritual Presence, agape itself. In the hymn to agape in 1 Corinthians, chapter 13, the structure of the moral imperative and the ecstasy of the Divine Spiritual Presence are completely united. Similarly, the first three chapters of the same letter indicate a way to unite the structure of cognition with the ecstasy of the Divine Spiritual Presence. The relation to the divine ground of being through the Divine Spirit is not agnostic (as it is not amoral); rather it includes the knowledge of the "depth" of the Divine. However, as Paul shows in these chapters, this knowledge is not the fruit of theoria, the receiving function of the human spirit, but has an ecstatic character, as indicated by the language of Paul uses in these chapters as well as in the chapter on agape. In ecstatic language Paul points to agape and gnosis - forms of morality and knowledge in which ecstasy and structure are united.
The church had and continues to have a problem in actualizing Paul's ideas, because of concrete ecstatic movements. The church must prevent the confusion of ecstasy with chaos, and it must fight for structure. On the other hand, it must avoid the institutional profanization of the Divine Spirit which took place in the early Catholic church as a result of its replacement of charisma with office. Above all, it must avoid the secular profanization of contemporary Protestantism which occurs when it replaces ecstasy with doctrinal or moral structure. The Pauline criterion of the unity of structure and ecstasy stands against both kinds of profanization.
Hvad Paul Tillich giver udtryk for ovenfor har vi også her:
(1)*:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Tillich:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.
Mange kærlige hilsner HansKrist
PS:
EKSTATISK kan noget kun være hvis det også omfatter kvaliteterne SPONTANITET og FRIHED og ja NY SKABELSE (KREATIVITET (er nogen i KRISTUS har de ÅNDEN så er de qua denne nye skabninger (2 Kor 5)).
Paulus siger jo at der hvor Ånden er der er også altid FRIHEDEN.
»Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. 2 Kor 3
Vil indrømme at jeg nu efter at have skrevet alt det her sluttede af med 2 Kor 3 - jeg fandt det så smukt at jeg blev bevæget rørt til tårer sammen med en lille indre rystelse, sjælsbevægelse.
Det er så smukt og så videnskabeligt korrekt ved vi idag takket være neurovidenskab hvad den gode kloge geni Paulus har skrevet for 2000 år siden.
❤️
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#34701 - 01/02/2022 17:31
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Hej Arne Endelig kan jeg ikke benægte at se os mennesker på lige fod med alt andet levende og altså ikke ophøjet.
Egentlig oplever jeg det ikke som ydmygt, men det er det jo i forhold til opfattelsen af mennesket som Guds forvaltere af skaberværket - hvordan det så skulle kunne lade sig gøre på denne planet, i dette solsystem, i denne galakse i dette univers - og måske tillige andre universer. Jeg ser omvendt Bibelens syn på os mennesker som forvaltere af skaberværket som en meget ydmyg tilgang til Mennesket: Mennesket som Tjener. Tjener af alt levende og af hele skaberværket. Nemlig ved at være et spejl, som reflekterer Guds lys ud over verden og reflekterer skabelsens pris tilbage til Gud. Sker dette nu? Nej, ikke i en falden verden. Her arbejder naturen imod os. Mennesket faldt, verden faldt. Adam fik at vide: "... skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage." Men når menneskeheden modtager Guds Ånd på ny og igen finder kærligheden til Gud og til hverandre, så vil verden en dag genfødes, og vi skal udleve vort oprindelige kald. Såvidt kristendommen. Og så synes jeg egentlig ikke, det er mere indviklet end som så, og vil hellere leve naturligt efter det end bruge en masse tid og kræfter på at "teologisere" over, hvad jeg alligevel ikke tror, vi mennesker magter/er skabt til Teologen, som vi talte om i den forbindelse, tror jeg nu også lever naturligt efter det. Også selv om hans glæde og kærlighed "spilder over" i hans tanker og virke. Skal man ikke passe på med at tegne en grænse mellem sig selv og andre og stille sig selv på "den rigtige" side? Den ydmyge side? For mig at se er ydmyghed ikke, at man hyppigt omtaler sig selv som ydmyg, men at man - for nu at sætte det på spidsen - betragter og glædes over andres ydmyghed. Kh Thomas
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#34717 - 03/02/2022 12:30
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Jo, jeg ved jo godt, at du ser menneskene, som Guds tjenere med opgaven at forvalte skaberværket, og at du har den tro eller overbevisning, det respekterer jeg.
Jeg håber så på, at du ligeledes respekterer min tro eller overbevisning, hvor jeg ser menneskene blot som en del af "skaberværket" på lige fod med alt andet, og med evnen til at frydes over egen og det øvrige skaberværks væren.
Dit syn, at vi lever i en falden verden, at naturen arbejder imod os mennesker, samt at vi venter på igen at modtage Guds Ånd, synes jeg fører til passiv afventen.
Mit syn er, at vi mennesker blot er en del af naturen, og at vi har evner til aktiv altomfattende kærlig omsorg i denne guddommelige verden.
Og når du skriver:
For mig at se er ydmyghed ikke, at man hyppigt omtaler sig selv som ydmyg, men at man - for nu at sætte det på spidsen - betragter og glædes over andres ydmyghed.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, empati, omsorg, kærlighed  
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#34722 - 03/02/2022 13:29
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3416
Sted: Nørresundby
|
|
ydmyghed
hvem er ydmyg
Jesus og Paulus optrådte blandt kvinderne og de fattige og udstødte og slaverne - ja alle de der ikke var noget i verdens øjne, og de ophævede disse menneskers falske ydmyghed overfor stivnet institutionel religiøs autoritet der havde overlevet sig selv, nemlig at folk ydmygt bare har at opføre sig pænt, ordentligt = at gøre som traditionen (loven) foreskriver.
Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage. Joel 3, 1 - 2.
At opføre sig pænt, at være ydmyg i enhver tænkelig situation, dette er ikke kristendom men gammeldags moralsk religion der aldrig får fat på de ufattelige store ressourcer og talenter der bor i mennesket og som vi har brug for bliver aktualiseret.
skræmmende hvis vi får børn eller har elever i skolen der kun magter at opføre sig ydmygt og ordentligt - ja dette er jo skræmmende og de skal til skolepsykolog for at blive hjulpet med at overskride, transcendere, det at de lever som en skygge af sig selv godt nok ydmygt og pæne og ordentlige - de skal have hjælp til at transcendere = overgå sig selv i forbindelse med at de realiserer deres iboende essens, potentialer, ressourcer og evner.
Det er præcist her kristendommen sætter ind fordi den hjælper de mennesker der lever undertrykt og ydmygt bare ordentligt med pæn opførsel, hjælper disse mennesker tilbage til Gud deres essens, eller deres spirituelle intelligens
spirituel intelligens er at erfare Gud Helligåndens Nærværelse - Ny Væren og Virke/Virkelighed - fx Gud Helligåndens mange karismatiske nådegaver (Åndsgaverne) og Gud Helligåndens frugter.
den bedste invistering nogensinde i verdenshistorien er den som Jesus og Paulus har gjort, ved at de investerede i menneskers potentialer og ufattelige ressourcer som de kunne nå frem til ved at få deres spiritualitet tilbage - nemlig at gudslivet, åndslivet og det spirituelle - er for folket, og ikke noget der er forbeholdt, arbejdsfrie græske filosoffer, eller religiøse særlinger der har mediteret og levet asketisk tosset et helt liv i en bjerghule fx, eller autoritære religiøse overhoveder
men neurosen = synden gør at folk hellere vil være ydmyge og artige og den pæne pige og dreng der vokser op i flinkeskolen og får et dybt dybt neurotisk liv fyldt med den meningsløshed der følger at et menneske ikke opnår nogen individuation, selvaktualisering,
kristendommen er den største gave til verden nogensinde set - ved at ophæve falsk ydmyghed og beskedenhed - ved at ophæve flinkeskolen og ikke producere flere neurotiske pæne og flinke piger og drenge ud i livet - men få sunde og raske mennesker frem til voksenlivet
længe leve den ILD - Gud Helligåndens ILD - som Jesus og Paulus har givet folket, de undertrykte og ydmyge flinke pæne og ordentlige mennesker - det mageløse heri er at vi opdager at livet er så meget meget mere end at være ydmyg og opføre sig pænt og selvudslettende - det er den SELVAKTUALISERING og INDIVIDUATION vi mennesker får når vi får fuld adgang til vores SPIRITUELLE INTELLIGENS - som når kilden til Guds Ånd åbnes for os som vi kan drikke af - Gud Helligåndens livgivende kilde med alle dens mægtige gerninger med os:
spirituel intelligens er at erfare Gud Helligåndens Nærværelse - Ny Væren og Virke/Virkelighed - fx Gud Helligåndens mange karismatiske nådegaver (Åndsgaverne) og Gud Helligåndens frugter.
Hvad er Abraham Maslow ja jo en lille Paulus - en tro Paulus elev
Ingen har bedre undersøgt hvad pokker det er den urkristne paulinske SPIRIT CHRISTOLOGY har igangsat i verden end Abraham Maslow og humanistisk psykologi
når vi skal vurdere om folks spiritualitet er falsk eller ægte, så er det eneste kriterium vi har at gå efter om det medfører øget kreativitet og virkelyst og samfunds engagement,, (ingen mennesker skal gemme sig selv væk i meditation og religiøs ingenmandsland - ingen mennesker skal leve som en skygge af sig selv i falsk ydmyghed og som blot pæne og flinke piger og drenge der aldrig er blevet voksen pga en neurose hvor de er livsangst men ikke bange for døden (det at synde og forspilde deres liv med ingenting))
nu når vi ikke er under loven (og fx ydmyghed) længere som vores opdrager - men har fået KRISTUS i stedet for - har fået Gud Helligånden som vores opdrager - betyder det så at vi bryder loven? Nej selvfølgelig ikke - det betyder blot at livet har så meget meget mere at byde på end at vi opfører os pænt - at vi blot tilhører flinkeskolens pæne piger og drenge og kommer ud som uduelige voksne
nemlig er synd ikke at få noget ud af sit liv
før kristendommen har millioner og atter milloner af mennesker haft som eneste håb at komme i himlen fordi deres liv på jorden var et helvede af en lang række ydmygelser og undertrykkelse under falsk religion
selvfølgelig har igen mange former for kristendom, kirke kristendom, igen været et kætteri der igen frarøvede mennesker sejrsprisen KRISTUS og gjorde folk til slaver i åndelig religiøs forstand
frihed og spiritualitet (der hvor Ånden er der er også Friheden) er en vanskelig størrelse hvorfor mange neurotiske mennesker foretrækker undertrykkelsen og at være slaver, ufrie
mange mennesker ønsker faste rammer, og de vælger bibelfundamentalisme og eller at tilslutte sig bandemiljøer hvor rammerne og moral kodeks er entydige
frihed = kreativitet (selvaktualisering = at gøre sig fri af synd) og spirituel intelligens er vanskelige størrelser som mange nervøse usikre på sig selv neurotiske mennesker fravælger - så hellere lænker - så hellere at være slave - at underkaste sig loven og moral - og blot være den pæne og artige dreng og pige selv langt langt ind i voksen alderen
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
