Hej Arne

Det glæder mig faktisk, at du vil fortsætte. Lad os gøre det. Så vil jeg gerne tage dine spørgsmål et ad gangen - i en rækkefølge der gør min opfattelse af tingene klarere.





Af alle disse vil jeg gerne begynde med dette:



Det er måske let nok for dig at sige. Men hvad med mennesker som ikke kender til andet end frygtelige pinsler? Skal de virkelig afvises som arrogante mennesker med "ønskesedler"? Det mener jeg ikke.

Egentlig kritiserer jeg ikke skaberværket som sådan. Jeg mener blot ikke, at det er fuldent endnu. Jeg tror på, at vi vil fortsætte ind i Guds evighed, og at alle pinsler vil blive udslukket.

Min oplevelse af det guddommelige er nemlig også "altomfattende kærlighed", hvis jeg skal låne dine ord. Og mennesker født til et liv i pinsler og intet andet harmonerer ikke med min oplevelse af det guddommelige. Jeg kan ikke forestille mig, at dette "maskineri" af tilfældige skæbner skulle være Guds vilje.

Hej Arne



Det er vel ikke alle religioner, der svigter. Buddhismen og Hinduismen lægger vist stor vægt på omsorg for dyrene. Det er måske ikke så eksplicit i fx kristendommen. Men måske er det implicit; kristendommens grundtanke er jo netop skaberværket: Lad der blive lys ... I det ideelle billede ser vi jo også en verden i harmoni (første kapitel i Bibelen). Her æder ingen hinanden, men lever af frugter og frø og planter.

Ligesom du forstår den altomfattende kærlighed som omfattende hele skaberværket, også dyrene, ligeså har jeg det på samme vis. Men jeg vil påstå, at jeg måske går et skridt videre end dig. For jeg mener også, at det guddommmelige her er alfa omega. Gud ER jo kærlighed. Det guddommelige er jo denne altomfattende kærlighed. Derfor tror jeg også på, at vi ikke kan tillægge Gud en "ligegyldighed" over for menneskers og dyrs pinsler. Det er ikke et spørgsmål om, at vi arrogant stiller os frem med "ønskesedler", som du siger. Det er et spørgsmål om, at Gud vil tørre hver en tåre bort - FORDI han er Gud. Mon ikke at dit begreb "det guddommelige" må kunne rumme samme tanke?



Njaeh ... jeg vil sige, at de er resultatet af en falden verden. Vulkanen kan vel næppe kaldes ond. Den gør, hvad en vulkan gør. Men i en ikke-falden verden, altså den verden den kristne venter på, vil en vulkan ikke slå ihjel (hvis der overhovedet vil være noget som "vulkaner"; her har vi kun billeder og metaforer som skilte, der endnu peger ind i det, der endnu ikke er her.

(Det er værd at bemærke, at du i dine seks spørgsmål koncentrerer dig om "ondskab", mens jeg i det, der affødte dine spørgsmål, talte om både ondskab og lidelse).